Rådet udtalte 1. august 2019:
Spørgsmål 1:
Det veterinære Sundhedsråd anmodes om at beskrive den tilstand der eksisterer i det pågældende slagtedyrs forben.
Svar ad 1:
Idet der var nedbrud af den fryser, hvori præparaterne blev opbevaret, og de derfor er gået til grunde, har det ikke været mulig at få udført en patoanatomisk undersøgelse.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. marts 2018:
”Efter den slagtemæssige behandling undersøgte embedsdyrlæge xxx dyret i Kødkontrollens efterkontrol. Ved undersøgelsen kunne det konstateres, at der var kraftig kontraktur (sammentrækning) af bojeseneme i begge dyrets forben, således at forbenene end ikke ved kraftanvendelse kunne rettes ud. Der kunne i begge albueled iagttages degenerative forandringer i ledbrusken, således at denne fremstod tyndere end normalt. Der kunne iagttages væskefyldte trykninger på forbenene som beskrevet ved det levende syn”.
Lægges embedsdyrlægens undersøgelse samt sagens akter til grund, konkluderer Rådet, at svinet havde en kontraktur af begge forbens bøjesener med abnorm vinkling af de nederste led på forbenene med sandsynligvis tilstødende komplikationer i form af degenerative forandringer i ledbrusken og væskefyldte trykninger.
Spørgsmål 2:
Det veterinære Sundhedsråd anmodes om muligt, at formulere dyrets diagnose, dvs. formulere en diagnose over tilstanden i dyrets forben.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet havde kontraktur af begge forbens bøjesener med abnorm vinkling af de nederste led samt kronisk degenerativ arthrose i begge albueled. Endvidere har det kronisk trykninger på begge forknæ.
Spørgsmål 3:
Det pågældende dyr befandt sig i et udleveringsrum før læsningen og med udgangspunkt i, at dyret har hvilet sig, dvs. ligget ned i udleveringsrummet op til læsningstidspunktet og med udgangspunkt i diagnosen, anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at vurdere om (og) svare på, om tilstanden i forbenene på slagtedyret påvirkes af hvilet.
Svar ad 3:
Nej. Lægges svar ad 1 og 2, samt medsendte video til grund, finde Rådet ikke, at tilstanden har været påvirket af hvilet, bortset fra at tilstanden må antages at være mindre smertefuld, når svinet ligger ned, idet leddene ikke belastes.
Spørgsmål 4:
Dyret blev konstateret halt ved ankomsten til slagteriet. Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om, på baggrund af den hidtidige besvarelse af spørgetemaet, at svare på om dyret kan tænkes at have bevæget sig normalt, eller næsten normalt under læsningen.
Svar ad 4:
Nej. Rådet finder det usandsynligt at slagtesvinet skulle have bevæget sig normalt eller næsten normalt under læsningen.
Spørgsmål 5:
Det pågældende slagtedyr blev, som nævnt, konstateret halt ved ankomsten og aflæsningen på slagteriet. Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om, ud fra dyrets diagnose at svare på om dyrets halthed påvirkes af transporten fra leverandøren og frem til slagteriet.
Svar ad 5:
Rådet finder det sandsynligt, at slagtesvinets kliniske symptomer, som har været tydelige og let erkendelige inden transporten, kan være blevet forværret under læsning og transport.
Spørgsmål 6:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om, at besigtige billederne af forbenene på det pågældende slagtesvin, samt herefter vurdere og svare på om dyrets forben har et udsende, som gør det tydeligt for lægmand, at dyret lider af den sygdom, som diagnosen indeholder.
Svar ad 6:
Rådet skal indledningsvis anføre, at Rådet finder, at en svineproducent ikke kan betegnes som værende lægmand i forhold til, at kunne erkende syge og halte svin.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. marts 2018:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret havde flere væskefyldte trykninger på forsiden af forbenene, hvor der ligeledes kunne observeres fortykket hud. Da dyret blev tilskyndet til at rejse sig, skete dette med noget besvær. Dyret bevægede sig langsomt frem med små skridt, og begge forben fremstod krumme, idet dyret var ude af stand til at rette dem ud.”
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet det evident, at dyret har været tydeligt og let erkendeligt halt i besætningen.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 7:
Lægges svar ad 1-4 samt medsendte video og foto til grund, finder Rådet, at de påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Slagtesvinets tilstand burde for længst ved de daglige tilsyn have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var sat i sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Slagtesvinet burde således ikke i dets aktuelle tilstand have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006, § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, subsidiært pkt. 3, litra a, sammenholdt med transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3, jf. § 17, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed at have ført lastbil med påhængsvogn fra besætning til slagteri, herunder et svin der var gangbesværet (halt) og som blev transporteret sammen med andre svin, uden ekstra strøelse, uagtet svinet ikke var egnet til transporten, idet svinet havde sammentrækning af bøjesenerne i begge forben, således at disse ikke kunne rettes ud, alt hvorved svinet blev behandlet uforsvarligt.
Vognmandsfirma:
Tiltalt for at være ansvarlig for, at chaufføren behandlede den ovenfor beskrevne gris uforsvarligt.
Retten fandt det ved embedsdyrlægens forklaring, fotomappen, videofilmen og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, bevist, at den omhandlede gris ikke var transportegnet på grund af gangbesvær som følge af krumme ben.
Retten fandt, at chaufføren havde handlet uagtsomt, ved ikke at have tilrettelagt læsningen således, at han havde mulighed for at konstatere, om det enkelte dyr var transportegnet. Retten tillagde det betydning, at gangbesværet var tydeligt på videofilmen, og chaufføren burde have opdaget det.
Det blev endvidere tillagt betydning, at retten forstod udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd om fremdrivning, som de tiltaltes forsvarer havde fremlagt således, at der dyrevelfærdsmæssigt tales om, hvor mange dyr der maksimalt burde være i en flok. Chaufføren var derfor skyldig i forhold 1, idet retten tiltrådte den dyrlægefaglige vurdering af, at der i hvert fald var tale om uforsvarlig behandling af dyr.
Da overtrædelsen af dyreværnsloven og transportbekendtgørelsen kunne tilregnes chaufføren som var ansat i Vognmandsfirmaet, var betingelserne for at pålægge selskabet strafansvar opfyldt, jf. herved dyreværnslovens § 28, stk. 11, og transportbekendtgørelsens § 37, stk. 3.
I forhold til chaufføren fandt retten, at forholdet i denne sag var omfattet af Fødevarestyrelsens ændrede sanktionspraksis, og at der efter rundskrivelsens ikrafttræden således som udgangspunkt ikke ville ske politianmeldelse i et forhold som i denne sag.
Straffen for chaufføren bortfaldt, jf. straffelovens § 83.
Vognmandsfirmaet blev straffet med en bøde på 50.000 kr.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der var tale om et tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold, og at tiltalte var straffet for tilsvarende forseelse flere gange tidligere.