Rådet udtalte 20. februar 2019:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer x eller dennes medarbejder ved at påføre svinet skader som ovenfor beskrevet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat svinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 27. februar 2018, at embedsdyrlægen ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning observerede et slagtesvin med mærker efter slag. Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ”Slagtekroppen havde mindst 3 velafgrænsede slagmærker hen over midterste del af ryggen… Disse slagmærker var mørkfarvede, bredest i retning mod dyrets forende og smallest mod dyrets bagende, forløbende relativt parallelt med dyrets midtlinje. Under slagmærkerne fandtes blødning i hud og underhud.
Hen over dyrets forparti fandtes desuden en mængde udbredte, sammenflydende mørkfarvninger foreneligt med et antal slagmærker oveni hinanden, således at hvert enkelt slagmærke ikke kunne adskilles fra de øvrige. Under slagmærkerne fandtes blødning i hud og underhud samt udtalt blødning i muskulaturen, specielt omkring to af ryggens torntappe (knoglefremspring), der var brækket af.”
Materiale fra svinet blev sendt til pato-anatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Sektionsfund:
1: På hudstykket fandtes i alt 2 stribeformede blødninger i huden. Den ene blødning havde ’’togskinnekonfiguration" med parallelle sider og en opklaring imellem og målte ca. 6,5 cm i længden. Bredden på blødningerne var ca. 0,2 og 0,4 cm, og opklaringen mellem blødningerne målte ca. 0,4 cm. Den anden blødning var uden central opklaring og målte ca. 8 cm i længden og 1,5 cm i bredden. Ved gennemskæring af hudblødningerne fandtes disse at strække sig ned i underhuden og muskulaturen.
2: På hudstykket fandtes i alt fire stribeformede blødninger i huden. To af blødningerne havde "togskinnekonfiguration” med parallelle sider og en opklaring imellem og havde en længde på hhv. ca. 10 og 5,5 cm. Bredden på blødningerne var ca. 0,2 cm, og opklaringen mellem blødningerne var hhv. 0,4 og 0,3 cm. En af disse blødninger havde dertil i en af enderne et område med blødning uden central opklaring, der målte ca. 4x2 cm. De øvrige to stribeformede blødninger var uden central opklaring og målte hhv. ca. 7 og 10,5 cm i længden og hhv. 1 og 2 cm i bredden. Ved gennemskæring af hudblødningerne fandtes disse at strække sig ned i underhuden og muskulaturen.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af hudstykkerne til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse af underhuden fandtes blødning og infiltration med neutrofile granulocyter og enkelte makrofager. I den underliggende muskulatur fandtes nekrotiske muskelfibre, hvoraf flere var infiltreret med neutrofile granulocyter og makrofager.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med at være opstået grundet menneske- påført stump traumatisering. Læsionerne vurderes at være påført ca. 4-10 timer forud for aflivningstidspunktet.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, ved at være påført stump traumatisering på forpart og ryg, således at to torntappe frakturerede samt medførte blødninger ned i underhuden og den underliggende muskulatur, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Spørgsmål 2:
Om besætningejer x eller dennes medarbejder derved har udsat svinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Byretsdom, anket til Landsretten, der stadfæstede med samme begrundelse.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. §§ 1 og 2, nu dyrevældfærdsloven § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og 13, jf. §§ 2 og 3, ved som besætningsejer, at være ansvarlig for at en gris blev behandlet groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet en medarbejder i besætningen tildelte grisen tre slag med ukendt genstand, således at grisen fik mærker med blødning i hud og underhud samt udtalt blødning af muskulaturen, specielt omkring to af ryggens torntappe, der var brækket af, alt hvorved grisen ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom grisen ikke blev behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Sagen afgjort med bøde op 30.000 kr. (tillægstraf til tidligere vedgået bødeforlæg).