Rådet udtalte 21. juni 2019:
Spørgsmål 1:
Anklagemyndigheden ønsker svar på, hvorvidt slagtesvin med nr. … var transportegnet og såfremt det ikke er tilfældet, hvorvidt svinet har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 1:
Embedsdyrlægen observerede ved det levende syn på slagteriet et slagtesvin med et stort navlebrok med et dybt sår. Svinet blev transporteret adskilt fra de andre svin.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin konstaterede embedsdyrlægen, ”at dyret havde et stort brok samt et stort og dybt sår under brokket. Brokket var tungt at føle på og målte over 15 cm i diameter. Såret var 7 cm langt og 4 cm på det bredeste sted. I sårranden fandtes både dødt væv/ vævsnekrose samt granulationsvævsdannelse/arvæv.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes der en udbredt bughindebetændelse i relation til brokket, kroppen var ødematøs (væskedrivende) og med udpræget grad af PSE i muskulaturen.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyr nr. 1 havde et stort brok med komplikationer i form af et alvorligt stort sår under broksækken samt en akut bughindebetændelse, som følge af såret.
Det vurderes, at lidelsen i form af såret og bughindebetændelsen har haft en varighed af mindst flere dage.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at slagtesvinets tilstand har været tydelig og let erkendelig, og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet blev flyttet til en sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet undersøgt og i fornødent omfang behandlet, eller var blevet aflivet inden lidelsen fik et omfang som konstateret.
Rådet vurderer, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at slagtesvinet derved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Af anmeldelsen fremgår, at svinet var adskilt under transporten til slagteriet.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, uanset at det var adskilt fra andre svin, og at det, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok af 2. december 2008, samt Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 10. december 2019 fra Syd- og Sønderjyllands Politi:
Rådet skal indledningsvis understrege at sygdom og sygelige forandringer bedst vurderes hos det levende dyr under en klinisk undersøgelse, eventuelt kombineret med en efterfølgende obduktion og andre parakliniske undersøgelser. Billeder og film, der tages under et sådant forløb, kan bruges til at illustrere og dokumentere sygdom og læsioner, men selv hvis dette gøres detaljeret, så vil der være forhold som vanskeligt eller slet ikke gengives på billedmaterialer. Rådet lægger derfor i sine vurderinger vægt på alle tilgængelige oplysninger og afgiver svar baseret på den samlede information. Såfremt der udelukkende foretages en vurdering på en delmængde af den tilgængelige information, som eksempelvis udelukkende billedmateriale, kan der opstå en diskrepans, som udelukkende er grundet i dette forhold.
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af det objektivt konstaterbare i det vedlagte materiale, som viser slagtesvinet inden aflivning og opskæring oplyse, om slagtesvinet ved modtagelsen på slagteriet kan have været transportegnet. Særligt ønskes oplyst, om det har betydning, at der var tale om et ældre sår med bredt dødt væv/vævsnekrose samt granulationsvævsdannelse.
Svar ad 1:
Rådet tolker formuleringen ”objektivt konstaterbar” som referende udelukkende til fotomaterialet. Der foreligger to billedoptagelser af dyret inden aflivning og opskæring. På billedfil 20170503_125441 ses et slagtesvin fra siden (højre). Billedet er taget i skrå vinkel oppefra og nedad. Dyret står op. Der ses en udposning fra bugens underside. Denne er hudbeklædt og på den side af svinet, der vises (højre), er siderne tilsyneladende uden forandringer. Området er delvist skyggebelagt. Udposningens nedre flade berører ikke underlaget.
Billedfil 20170503_125507 er et nærbillede af udposningens nederste halvdel, hvor en person med sin hånd drejer udposningen ud mod svinets (formodentlig) højre side. Herved ses det, at huden på udposningens underste flade er gennembrudt (sår), og at denne læsion har en størrelse på flere centimeter i længden. Der iagttages en let hævelse (”volddannelse”) på den side af såret, der kan ses, og sårrandene virker afrundede. Volddannelse repræsenterer typisk granulations- eller bindevæv, som er et tegn på heling (kronisitet). Der ses ikke frisk blødning i såret.
Objektivt foreligger der en udposning på den ventrale bugvæg af et svin med et sår af betydelig størrelse på udposningens underside. Objektivt ses der en volddannelse omkring den sårrand, hvor dette kan vurderes, og der ses afrundede sårrande. Dette er objektivt foreneligt med en helingsproces i et sår.
Rådet finder, at svinet ikke var transportegnet. Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok af 2. december 2008, samt Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009.
Spørgsmål 2:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af fotomaterialet i sagen (bilag 1-3) foretage en vurdering af sårets alder, herunder vurdere i hvor lang tid såret har været under opheling på tidspunktet for pålæsning til transport.
Svar ad 2:
Rådet har baseret sit svar på vurdering af billedfilerne 20170503_130713 og 20170503_130717. Der ses et ovalt til dels uregelmæssigt sår. Bunden af såret er ikke dækket af en sårskorpe, og der ses blottet underhud. Denne er uden frisk blødning og fremstår glat og fugtig. Vævet fremstår lidt blegt. Dette udseende er foreneligt med et sår i huden, som heler med granulationsvævsdannelse. Sårets rande er tydeligt afrundede og med volddannelse. Huden nær randen fremstår mere hvidlig end den omkringliggende normale hud.
Objektivt er der tale om et sår under opheling. Helingen vurderes at have pågået mindst 1 til flere uger, inden billedet blev optaget og således også 1 til flere uger inden transporten. En nærmere tidsangivelse kan ikke gives på det foreliggende billedmateriale, ligesom sårudvikling og -heling er en dynamisk proces, der tidsmæssigt afhænger af mange forhold såsom fortsat/ophørt slid mod et underlag, infektion i såret, sårbehandling m.m.
Spørgsmål 3:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af det objektivt konstaterbare i det vedlagte materiale oplyse, om det er sandsynligt, at tilstanden kan være forværret under transporten og i givet fald hvordan.
Svar ad 3:
Objektivt konstaterbart ses der ikke tegn på, at tilstanden i udposningen blev forværret under transporten.
Spørgsmål 4:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af embedsdyrlægens konstatering (bilag 1-2) oplyse, om bughindebetændelse og tilstedeværelse af PSE i muskulaturen har medført, at slagtesvinet var udsat for betydelig grad af smerte som følge af transporten. Supplerende bedes den sagkyndige oplyse, om det er normalt, at der kan konstateres PSE i muskulaturen ved slagtesvin, der har været transporteret.
Svar ad 4:
Bughindebetændelse kan ses som en komplikation til eksempelvis navlebrok, og er uanset årsag i sig selv smertevoldende især i det akutte stadie. Dyr, som har kliniske tegn på akut bughindebetændelse eller er alment påvirkede, er ikke transportegnede. Rådet kan dog ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om transporten af det pågældende svin alene ud fra tilstedeværelse af bughindebetændelse har medført en betydelig grad af smerte.
Musklerne hos svin som bl.a. har en smertefuld læsion/lidelse og som stresses eksempelvis i forbindelse med overophedning, drivning eller transport kan udvikle en tilstand i muskulaturen, der efter slagtning manifesterer sig som PSE kød. Det er således ikke PSE tilstanden i sig selv, der er dyreværnsmæssigt problematisk, men derimod de forhold som svinet er blevet udsat for inden slagtning, under transporten, og som så har udløst udvikling af PSE.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Transport af svin under forhold, der gør, at de udsættes for et så højt stressniveau, at de udvikler PSE, er ikke foreneligt med, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 5:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorvidt det har været umiddelbart synlig ved pålæsningen af 210 slagtesvin, at den pågældende slagtesvins krop var ødematøs og med PSE i muskulaturen, når der henses til den adfærd, der er karakteristisk for svin i situationer svarende til pålæsning, herunder f.eks. frygt og/eller flokinstinkt.
Svar ad 5:
Idet der skal henvises til svar ad 4, kan PSE ikke påvises ved læsningen.
Spørgsmål 6:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om der er omstændigheder ved brokkens og sårets placering på svinekroppen samt brokkens og sårets størrelse sammenholdt med den adfærd, der er karakteristisk for svin i situationer svarende til pålæsning f.eks. frygt og/eller flokinstinkt, der bevirker, at omfanget af brokken og såret ikke har været tilstrækkelig synlig ved pålæsningen af 210 slagtesvin.
Svar ad 6:
Nej. Rådet vurderer, at brokket umiddelbart har været erkendeligt ved pålæsningen, og at dette burde have foranlediget en nærmere undersøgelse af brokket, hvorved sårdannelsen let ville have kunnet konstateres.
Antallet af svin, der pålæsses, er ikke afgørende for identifikation af ikke transportegnede dyr, idet indretning og lysforhold på læsningsområdet skal være af en sådan beskaffenhed, at hvert enkelt dyr kan inspiceres af transportøren, således at dyr, som ikke er transportegnede, kan identificeres i flokken. Er der afsat tilstrækkelig tid til læsningen, og er pålæsningsfaciliteterne korrekt indrettede, kan svins flokinstinkt udnyttes på en måde, der gør det muligt samtidigt at identificere og frasortere eventuelt ikke transportegnede svin.
Spørgsmål 8:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om det er muligt, at støv og snavs, der har tildækket brokken og/eller såret inden transporten - fx grunden ekstra strøelse i den adskilte transport - er blevet "slidt af ” under transporten, således at omfanget af brokken og såret først er blevet synligt ved ankomst til slagteriet?
Svar ad 8:
Brokkets størrelse har bevirket, at det ikke har kunnet maskeres af støv, snavs, strå og lignende, og det har således på alle tidspunkter under pålæsning og transport været tydeligt synligt. Støv og snavs kan være klæbet til sårets overflade, men en inspektion eller palpation af brokkets underside ville uden tvivl have afsløret tilstedeværelse af såret. Billedmaterialet, der illustrerer svinet forud for slagtningen, viser en intakt sårflade uden blødning eller laceration. Der er således ikke noget, som tyder på, at snavs, strøelse og lignende har klæbet til såroverfladen og er blevet ”slidt af” under transporten.
Rådet vurderer således, at såret på broksækkens underside ved nærmere inspektion har været tydeligt erkendbart på alle tidspunkter under pålæsning og transport.
Spørgsmål 9:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund at besvarelsen af ovennævnte spørgsmål oplyse, om det kan udelukkes, at slagtesvinet for en lægmand fremstod som værende transportegnet i læsningsøjeblikket?
Svar ad 9:
Rådet skal påpege, at landmænd, driftsledere, landbrugsmedhjælpere m.fl. samt transportører af levende dyr ikke betragtes som lægmænd. Rådet kan udelukke, at slagtesvinet kunne have fremstået som værende transportegnet i læsningsøjeblikket for sådanne erhvervsgrupper. Rådet antager i sit svar, at der i spørgsmålet tænkes på denne gruppe af erhvervspersoner.
Spørgsmål 10:
I fortsættelse heraf bedes det oplyst, hvorledes en lægmand i en læsningssituationen har mulighed for at konstatere komplikationer i form af eksempelvis bughindebetændelse sammenholdt med embedsdyrlægens muligheder ved ankomst til slagteriet?
Svar ad 10:
Vedrørende referencen til lægmand henvises til svar ad 9) og med hensyn til udvikling af komplikationer til svar ad 4).
En ikke veterinært uddannet person vil sjældent kunne diagnosticere sygdomme som eksempelvis bughindebetændelse, ligesom diagnosen stilles nemmere og mere sikkert på et slagtet svin end på et levende svin. Imidlertid udtrykker sådanne komplikationer sig i nogle situationer som almen svækkelse, feber og lignende, hvilket man som ikke veterinært uddannet fagperson har god mulighed for at erkende og derved afvise eksempelvis transport.
Afgørelse:
Transportvirksomhed tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved som ansvarlig transportvirksomhed at have udsat et slagtesvin for uforsvarlig behandling, idet tiltalte var ansvarlig for, at en brokgris blev transporteret til slagtning, selvom den ikke var egnet til transport. Byretten idømte tiltalte en bøde på 10.000 kr. Byrettens dom blev stadfæstet af Landsretten med den ændring, at straffen bortfaldt efter straffelovens § 83, idet tiltalte som følge af ændret praksis i Fødevarestyrelsen ikke ville være blevet politianmeldt i sager som den aktuelle efter d. 1. oktober 2020.