Rådet udtalte 20. september 2019:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer/driftsleder/chauffør/vognmandsfirma ved at lade svinet transportere til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 20. november 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med hævet øre. Svinet, der ikke var transporteret adskilt fra andre svin, blev sorteret fra til nærmere undersøgelse.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort og hævet højre øre. Dyret var let ophidset, men fandt sig villigt i at lade sig undersøge.
Dyrets højre øre var ca. 5 cm tykt på midten, og huden hvælvede op fra ca. 1 cm fra ørets kanter. Øret fremstod varmere og rødere end den øvrige hudoverflade. Øret var spændt og tydeligt ømt for berøring. Ved let tryk på øret, forsøgte dyret at undvige og bevægede sig væk fra undertegnede. Dyret fandt sig villigt i berøring og tryk på andre steder.
Rundt omkring på øret kunne iagttages små sår og rifter”, hvilket også fremgår af det medfølgende videomateriale.
Af anmeldelsen fremgår tillige, at ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivningen og den slagtemæssige behandling ”fandtes øret at være spændt og væskefyldt” samt ”en nedbrydning af muskulaturen i de store muskelgrupper (muskeldegeneration)..”.
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes øret at være fortykket. Der fandtes et snitsår, med udspring fra apex, målende ca. 9 cm i længden dorsalt på øret og ca. 4 cm ventralt. Ydermere fandtes multiple friske ulcerationer (sår) af variabel længde og bredde både ventralt og dorsalt på øret. Længden på ulcerationerne varierede fra ca. 0,5 til 7 cm og bredden fra ca. 0,3 til 0,5 cm. Ved gennemskæring af øret på langs fandtes ørebrusken spaltet med indhold af koaguleret blod.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af øret til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes massiv infiltration med neutrofile granulocyter, blødning, fibrin og stedvist dannelse af granulationsvæv.
Forandringerne i øret er foreneligt med akut othæmatom (blodøre). Læsionen vurderes at have en alder på ikke under 4 dage.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at lidelsen har været synlig og let erkendelig i besætningen med 5 cm tyk hævelse af højre øre, der burde have været erkendt og afhjulpet i forbindelse med det daglige tilsyn, hvilket bedst ville være sket, ved at svinet var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge/behandlet eller alternativt aflivet.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, og at svinet, ved at være transporteret, har været udsat for stor risiko for bid og puf fra de andre svin samt stød mod vognens sider, hvorved det har været udsat for betydelig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund finder Rådet, at svinet under transporten har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og 6, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved d. 4. september 2018 som besætningsejer at have behandlet et slagtesvin uforsvarligt, idet han leverede dette til slagteriet, selvom det havde et akut blodøre og dermed ikke var transportegnet.
På grundlag af embedsdyrlægens forklaring og de foreliggende veterinærfaglige oplysninger blev det lagt til grund, at dyret ved ankomsten til slagteriet havde et akut blodøre, og at denne tilstand var til stede, da tiltalte lod dyret transportere. Efter embedsdyrlægens forklaring, de fremlagte fotos og de i øvrigt foreliggende oplysninger om konstaterbarheden og udviklingsforløbet af et akut blodøre, lagde retten til grund, at det akutte blodøre kunne og burde have været konstateret i forbindelse med, at tiltalte overlod dyret til transport.
Retten fandt ud fra de foreliggende oplysninger, at svinet ikke var transportegnet, og at det var behandlet uforsvarligt.
Straffen blev fastsat til en bøde på 13.000 kr.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og 6, jf. rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport mv. artikel 3 litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved d. 4. september 2018 i forbindelse med økonomisk virksomhed at have ført lastbil X tilkoblet Y fra besætning til slagteri, og herunder som chauffør og ledsager af dyretransporten at have transporteret et slagtesvin, der ikke var transportegnet, hvorved slagtesvinet blev udsat for uforsvarlig behandling.
Vognmandsfirma:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og 4, jf. stk. 3, jf. rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport mv. artikel 3 litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, ved d. 4. september 2018 i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede et ikke transportegnet slagtesvin fra besætning til slagteri, hvorved slagtesvinet blev udsat for uforsvarlig behandling.
Efter bevisførelsen - herunder navnlig vidneforklaringerne fra dyrlægen og embedsdyrlægen, erklæringen fra professor Henrik Elvang Jensen og udtalelsen fra Det veterinære Sundhedsråd og de optagne fotos - var det bevist, at grisen ikke var egnet til transport.
Retten fandt, at chaufføren havde udsat dyret for uforsvarlig behandling
Da overtrædelsen kunne tilregnes chaufføren, der var ansat i Vognmandsfirmaet, var betingelserne for at pålægge selskabet strafansvar efter de nævnte bestemmelser opfyldt.
Chaufføren blev straffet med bøde på 5.000 kr.
Vognmandsfirmaet blev straffet med bøde på 50.000 kr.
Vognmandsfirmaet ankede sagen til landsretten.
Landsretten tiltrådte af de grunde, som byretten havde anført, at Vognmandsfirmaet var skyldigt.
Efter ”Vejledning om ny model for sanktionering og opfølgning på transportområdet” af 29. september 2020 fra Fødevarestyrelsen lagde landsretten til grund, at udgangspunktet i en sag om overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, efter d. 1. oktober 2020, hvor vejledningen trådte i kraft, er, at styrelsen ikke foretager politianmeldelse.
Embedsdyrlægen havde forklaret, at hun også på domstidspunktet ville have anmeldt forholdet, idet hun fortsat vurderede det som grovere uforsvarlig behandling. Det Veterinære Sundhedsråd havde imidlertid i forbindelse med sin udtalelse vurderet, at grisen alene havde været udsat for uforsvarlig behandling i forbindelse med transporten.
Landsretten fandt herefter, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der på domstidspunktet ville være sket politianmeldelse med tiltalerejsning til følge, men at overtrædelsen i stedet ville have medført en indskærpelse og et opfølgende kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen.
Under disse omstændigheder fandt landsretten, at straffen for tiltalte skulle bortfalde.