Slagtesvin med halesår – svin halekuperet med grensaks

Rådet udtalte 3. maj 2019:

Spørgsmål 1:

Er slagtesvinets sår på halen veterinærfagligt at betragte som et alvorligt åbent sår? Svaret bedes begrundet, herunder bedes det fremgå, hvorledes Rådet definerer et sår som "åbent”.

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 11. januar 2018, at embedsdyrlægen konstaterede følgende vedrørende slagtesvinet: 

”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret hav­de et stort åbent sår på halen med betændelse og frisk blødning. Dyret var af normalt huld, men virkede meget stresset/ophidset og generelt varm i overfladen. Ved under­søgelse af halen, fandtes denne at være sæde for sårdannelse, hvor huden manglede i de yderste 2,5-3 cm af halen. I dette område fandtes fugtig granulationsvæv (repara­tionsvæv), betændelse og frisk blødning. Derudover fandtes der ca. 6 cm fra halespid­sten på højre side af halens øverste del et sår, formentlig et opbrud fra en indre bylddannelse. Selve halen fandtes at være hævet, varm og øm for berøring, ligesom huden ca. 5-6 cm ovenfor halen fandtes at være varm og øm for berøring. Dyret var generelt stresset, men udviste yderligere tegn på ubehag i form af kraftig sitren, når hale og området oven for halen blev berørt.

Efter måling af dyrets temperatur i endetarmen, kunne det konstateres, at dyret hav­de en kropstemperatur i den høje ende af det normale, men ikke feber (38,9 grader).

Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes sårdannelser på halen som beskrevet ovenfor. Ved tværdeling af halen kunne det endvidere konstateres, at såret omfattede halens yderste knogler, ligesom der kunne observeres småbylder langs halens knogler. Tillige fandtes slagtekroppen at være sæde for højgradig og udbredt nedbrydning af muskulaturen (muskeldegeneration), foreneligt med en stressbetinget tilstand forårsaget af transporten.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet havde et alvorligt, åbent sår.

Et sår er åbent, såfremt hudens struktur er gennembrudt til det underliggende væv.

Spørgsmål 2:

Har slagtesvinet under opholdet i besætningen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Det fremgår af sagsakterne, at svinet i besætningen ikke har været isoleret i sygesti og behandlet.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at slagtesvinets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet tilset af en dyrlæge, isoleret i sygesti og behandlet eller aflivet før tilstanden fik det beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte, samt det af embedsdyrlægen beskrevne med vedlagte foto til grund, jf. svar ad 1, finder Rådet, at slagtesvinet under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Har slagtesvinet været egnet til transport?

Svar ad 3:

Lægges svar ad 1 til grund finder Rådet, at slagtesvinet ikke har været egnet til transport.

Spørgsmål 4:

Har halesåret været erkendeligt forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 4:

Lægges svar ad 1 samt medsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at tilstanden har været tydelig og let erkendelig.

Spørgsmål 5:

Kan halen og sårets tilstand og udseende være blevet forværret under transporten, og i bekræften­de fald i hvilket omfang?

Svar ad 5:

Lægges det af embedsdyrlægen beskrevne til grund, jf. svar ad 1, hvoraf det fremgår, at der fandtes friske blødninger, kan Rådet ikke afvise, at sårets tilstand og udseende er blevet forværret under transporten, samt at slagtesvinets kliniske tilstand i form af smerte kan være forværret ved at være udsat for puf, bid og tråd fra de andre svin eller stød fra vognens sider under transporten.

Spørgsmål 6:

Har slagtesvinet ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 6:

Lægges sagsakterne samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret uden adskillelse fra andre svin, har været udsat for risiko for puf, bid og tråd fra de andre svin eller stød fra vognens sider. Slagtesvinet har under læsning og transport været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 7:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 7:

Nej.

Spørgsmål 8:

Har de 28 slagtesvin ved at blive halekuperet på den angivne måde med en grensaks, og uden for­udgående bedøvelse og efterfølgende smertebehandling, da været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 8:

Det fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 25. april 2014, at :

”Det er undertegnedes vurdering, at halekuperingen af i alt 28 slagtesvin var foretaget med en grensaks, der ligeledes var til stede i besætningen på kontroltidspunktet, og at disse halekuperinger er foretaget i en periode efter grisene var ca. 12 uger gamle, og dermed efter dyrenes 4. levedøgn. Undertegnede konstaterede, at halerne hos 13 af slagtesvinene var friskkuperede, og at halekuperingen hos os de øvrige 15 slag­tesvin var af ældre dato (ikke friskkuperede).
…

Besætningsejer oplyste, at han havde købt de pågældende grise, da de var ca. 12 uger gamle. Leverandøren havde kuperet halvdelen af grisenes haler, da de var 2-4 dage gamle. Besætningsejer havde herefter foretaget yderligere halekupering af slagtesvi­nene med den pågældende, grensaks for at hindre komplikationer efter, at besætnin­gen har haft problemer med halebid.

Undertegnede dyrlæge vurderede, at ejeren formentlig klippede halestumpen af de halebidte grise for at hindre, at infektionen i det bidte stykke af halen skulle spredes til resten af grisen.

Grensaksen, der er anvendt, hang på staldgangen og kan ses på foto 1 og 2. Det ses, at der på grensaksen er gammelt, indtørret blod, grisehår og rustpletter. Halekuperin­gen vurderes derfor ikke at være foregået hygiejnisk.

Halekuperingerne vurderes at være foregået over en længere periode, og de 28 slag­tesvin er derfor grupperet nedenfor ud fra en vurdering af halekuperingernes alder hos de enkelte svin. Stregerne på ryggen af grisene er foretaget af undertegnede for at nummerere grisene:

Stald 2, 2. sti t.v. med 2 grise, ca. 35 kg, med friskafklippede haler. Se video 1 og foto nr. 5.

Stald 2,7. sti t.h. med 3 grise, ca. 35 kg, med friskafklippede haler, ca. 5 cm. Halen holdes nedad som tegn på smerte. Dette indikerer, at grisene ikke har fået smertebe­handling. Se video 2 og foto nr. 6.

Stald 2, i. sti t.v. 3 grise ca. 40 kg med skarpt afskårne haler med sårskorper, som er ca. 2 uger gamle. Se video 3.

Stald 2,1 gris ca. 50 kg, mærket IIIII med skarpt afskåret hale med sårskorpe, som er ca. 4 uger gammel. Se video 4.

Stald 1, sti 8 t.v. 4 grise ca. 40 kg med skarpt afskårne haler med sårskorper, som er ca. 2 uger gamle. Se video 5.

Sygestald: 8 grise ca. 50 kg, der formentlig for ca. 6 -7 uger siden er blevet halekupe­ret, så de nu har ca. 2 cm lange halestumper. Se video 6 og 7.

Klimastald: 7 grise 60 - 80 kg med skarpt afskårne haler, hvor der er skorper på hale­spidserne. Halestumperne er ”lige”/skarpt afskårne, hvilket viser, at de ikke er hale- bidte, for så ville de være "frynsede”. Det vurderes, at grisene er blevet halekuperet for 3-4 uger siden. Se video 8.

Grisene med afskårne haler gik således spredt i forskellige staldafsnit og stier sam­men med grise, som kun var blevet kuperet én gang få dag efter fødslen. Som det er beskrevet for de 3 grise i stald 2,7. sti t.h. (video 2) samt stald 2, 2. sti t.v. med 2 grise (video 1), viser grisene med de friskafklippede haler tegn på smerte, idet de holder halen nedad. Det er derfor undertegnedes vurdering, at disse grise ikke var i smertebehandling.

Det er videre undertegnedes vurdering, at grisene med de ikke friskkuperede haler, ligeledes ikke var i smertebehandling, idet den smertestillende medicin der var til rådighed i besætningen, ikke var taget i brug/uåbnet. Der blev ikke oplyst noget til Fødevarestyrelsen omkring igangværende smertebehandling af dyrene under tilsynet. Efter at have afleveret kontrolrapporten til besætningsejeren opfordre­de undertegnede embedsdyrlæge besætningsejeren til at smertebehandle grisene.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise, ved at være halekuperet 2 gange samt ved at være halekuperet med en grensaks efter det 4. levedøgn uden forudgående bedøvelse og uden indgift af længerevarende smertebehandling, derved har været udsat for en høj grad af smerte lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 9:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 9:

Der skal henvises til  §§ 1, stk.1, 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1402 af 27. november 2018 om halekupering og kastration af dyr.

Afgørelse:

Tiltalte besætningsejer blev straffet med fængsel i 60 dage, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7 og stk. 9, jf. § 1 og § 2 og transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1 jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b jf. bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1 og dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 3, stk. 7 og stk. 9, jf. § 1 og § 2, jf. bekendtgørelse nr. 1324 af 29. november 2017 om halekupering og kastration af dyr § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og § 2, samt § 4, stk. 1 og stk. 5, nugældende bekendtgørelse nr. 1402 af 27. november 2018 om halekupering og kastration af dyr § 11, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og § 2, samt § 4, stk. 1 og stk. 4. Straffen var tillægsstraf til bøde, som tiltalte tidligere vedtog, jf. straffelovens § 89.

Retten lagde ved fastsættelsen af straffen navnlig vægt på, at tiltalte blev fundet skyldig i groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling af 28 grise. Under hensyn til grovheden af de overtrædelser, som tiltalte blev fundet skyldig i, frakendtes tiltalte retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 3 år, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1.

Henset til, at tiltalte ikke forud for lovovertrædelsen d. 5. december 2017 var straffet og sagens forhold i øvrigt, herunder at tiltalte nu var ophørt med erhvervsmæssigt at have grise, skulle straffen og frakendelsen gøres betinget, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7, og stk. 9, jf. § 1 og transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1, og pkt. 2, litra b jf. bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte transportvirksomhed blev straffet med bøde på 40.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7, og stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1og pkt. 2, litra b, jf. bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2.

Byretsdommen blev anket.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at straffen for tiltalte chauffør bortfaldt.