2019-24-0152-00050

Slagtesvin med inficeret og nekrotisk halebid ikke transporteret adskilt fra øvrige svin

27-05-2019

Skrivelse af 28. januar 2019 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89129-00001-18).
Ved levende syn på et slagteri konstaterede embedsdyrlægen et slagtesvin med inficeret og nekrotisk halebid. Der var betændelse ind til knoglen, som var blotlagt. Svinet var ikke transporteret adskilt.

Rådet udtalte 27. maj 2019:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har slagtesvin CHR … (sygenr.: ...) derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med ka­rakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 28. december 2017, at der ved levende syn fandtes et slagtesvin med et inficeret og nekrotisk halebid. Svinet var transporteret til slagteri uden adskillelse fra øvrige dyr.

”Halen var ca. 10 cm lang, hvoraf ca. 3 cm af spidsen var nekrotisk. Halen var hævet som følge af infektion i halen … Slagtesvinet med det betændte og nekrotiske halebid holdt halen tæt ind til kroppen og prøvede at undgå de andre slagtesvin…

Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at halen var tydeligt fortykket fra haleroden og opefter til overgangen, hvor halen var nekrotisk. Halestumpen havde både vævshenfald (nekrose) i form af grålig sort væv samt be­tændelse nedenunder (smerte, rødme og hævelse). Halen var brækket ved overgan­gen til den nekrotiske del og der fandtes betændelse i vævet ind til knoglen der var blotlagt. Grisen hold halen stift ud i luften og undgik bevægelse af halen samt undgik andre grise, hvilket er tegn på smerte.

Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes, at halen var hævet og der sås dødt væv (nekrose) i sårranden. Der fandtes bylder i lun­gerne (pyæmiske lungebylder) som tegn på spredning af den bakterielle infektion fra halen. Slagtekroppen blev kasseret pga. spredning af den bakterielle infektion med blodet til lungerne samt mavesår og anæmisk udseende (bleg slagtekrop).”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at slagtesvinets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet tilset af en dyrlæge, isoleret i sygesti og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.

Rådet finder endvidere, at slagtesvinets kliniske tilstand i form af smerte kan være forværret ved at være udsat for puf, bid og tråd fra de andre svin eller stød fra vognens sider under transporten.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, under sygdomsforløbet i besætningen og ved transporten, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovenstående lægges til grund, kan rådet så udtale sig om skadernes alder, herunder om såret kunne være helet op inden transporten og derved ikke været erkendelig ved afsendelsen?

Svar ad 2:

Rådet kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig præcist om skadernes alder. Forekomsten af synligt afgrænsede processer i lungerne, embolier, viser, at skaden er grundlagt for mindst flere dage siden.

Nekrotiske halebid er at betragte som alvorlige sår. Slagtesvinets hale har været hævet og betændt. Rådet finder, at tilstanden har været tydelig og let erkendelig før afsendelsen.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Der skal henvises til Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.

Afgørelse:

Tiltalte landmand blev straffet med bøde på 4.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, og stk. 9, jf. § 1 og § 2, (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3), og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. januar 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, (nu bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1) jf. rådets forordning 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b.

Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at forholdet skulle bedømmes som et 1. gangs tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold. Retten nedsatte bøden under hensyntagen til den tid, der var gået siden forholdet blev begået samt det forhold, at sagen havde ligget stille hos anklagemyndigheden i 1 år og 8 måneder.

Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 8 dage.

Tiltalte vognmandsforretning blev straffet med bøde på 6.500 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 12 og stk. 13, jf. § 2) bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, (nu bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, og stk. 3) jf. rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, jf. straffelovens § 89.

Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at forholdet skulle bedømmes som et 2. gangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold. Retten nedsatte bøden under hensyntagen til den tid, der var gået siden forholdet blev begået samt det forhold, at sagen havde ligget stille hos anklagemyndigheden i 1 år og 8 måneder.

Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.