Rådet udtalte 27. maj 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har slagtesvin CHR … (sygenr.: ...) derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 28. december 2017, at der ved levende syn fandtes et slagtesvin med et inficeret og nekrotisk halebid. Svinet var transporteret til slagteri uden adskillelse fra øvrige dyr.
”Halen var ca. 10 cm lang, hvoraf ca. 3 cm af spidsen var nekrotisk. Halen var hævet som følge af infektion i halen … Slagtesvinet med det betændte og nekrotiske halebid holdt halen tæt ind til kroppen og prøvede at undgå de andre slagtesvin…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at halen var tydeligt fortykket fra haleroden og opefter til overgangen, hvor halen var nekrotisk. Halestumpen havde både vævshenfald (nekrose) i form af grålig sort væv samt betændelse nedenunder (smerte, rødme og hævelse). Halen var brækket ved overgangen til den nekrotiske del og der fandtes betændelse i vævet ind til knoglen der var blotlagt. Grisen hold halen stift ud i luften og undgik bevægelse af halen samt undgik andre grise, hvilket er tegn på smerte.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes, at halen var hævet og der sås dødt væv (nekrose) i sårranden. Der fandtes bylder i lungerne (pyæmiske lungebylder) som tegn på spredning af den bakterielle infektion fra halen. Slagtekroppen blev kasseret pga. spredning af den bakterielle infektion med blodet til lungerne samt mavesår og anæmisk udseende (bleg slagtekrop).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at slagtesvinets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet tilset af en dyrlæge, isoleret i sygesti og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Rådet finder endvidere, at slagtesvinets kliniske tilstand i form af smerte kan være forværret ved at være udsat for puf, bid og tråd fra de andre svin eller stød fra vognens sider under transporten.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, under sygdomsforløbet i besætningen og ved transporten, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovenstående lægges til grund, kan rådet så udtale sig om skadernes alder, herunder om såret kunne være helet op inden transporten og derved ikke været erkendelig ved afsendelsen?
Svar ad 2:
Rådet kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig præcist om skadernes alder. Forekomsten af synligt afgrænsede processer i lungerne, embolier, viser, at skaden er grundlagt for mindst flere dage siden.
Nekrotiske halebid er at betragte som alvorlige sår. Slagtesvinets hale har været hævet og betændt. Rådet finder, at tilstanden har været tydelig og let erkendelig før afsendelsen.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der skal henvises til Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 8. september 2020 fra Syd- og Sønderjyllands Politi:
Spørgsmål 1:
Under henvisning til ...s besvarelse af spørgsmål 2, 4, og 7 bedes Rådet vurdere, om slagtesvinets sundhedsmæssige status kan være blevet forværret under transporten?
Svar ad 1:
Rådet henholder sig til sit svar j.nr. 2019-24-0152-00253/2019-24-0152-00050 med embedsdyrlægens detaljerede og grundige beskrivelse af de kliniske fund ved det levende syn ved svinets ankomst til slagteriet samt de fremlagte fotos og vurderer, at transporten af et svin med halesår som beskrevet bl.a. med en 3 cm nekrotisk spids samt ”betændelse i vævet ind til knoglen der var blotlagt” ikke er sygdomsmæssige forandringer, der i nogen grad er blevet forværret under transporten. Rådet bemærker tillige, at den af forsvareren konsulterede svinefagdyrlæge i sine svar på spørgsmålene angiver: ”Ud fra billeder på slagterifoto 1 og 2 vurderes grisen ikke at være transportegnet ved ankomst til slagteriet.”
Spørgsmål 2:
Under henvisning til ...s besvarelse af spørgsmål 3, 5, 6 og 8 bedes Rådet oplyse, om den manglende patoanatomiske undersøgelse giver anledning til usikkerhed vedrørende embedsdyrlægens konklusioner, herunder i relation til halesårets alder og status?
Svar ad 2:
Nej. Embedsdyrlægens beskrivelse af sin grundige kliniske undersøgelse af svinet ved dets ankomst til slagteriet sammenholdt med beskrivelsen af fundene på slagtekroppen efter den slagtemæssige behandling giver ikke anledning til usikkerhed vedrørende embedsdyrlægens konklusioner. Se endvidere svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Under henvisning til ...s erklæring bedes Rådet vurdere, om slagtesvinet kan have være transportegnet ved afhentning.
Svar ad 3:
Nej. De af embedsdyrlægen beskrevne forandringer er af kronisk karakter og har således været tydeligt erkendelige ved afhentningen. Se tillige svar ad 1 i Rådets skrivelse af 27. maj 2019, j.nr. 2019-24-0152-00253/2019-24-0152-00050.
Spørgsmål 4:
Rådet bedes herudover oplyse, om der er indhentet udtalelse hos særlig sagkyndige i forbindelse udarbejdelse af udtalelsen af 27. maj 2019 2019, jf. dyrlægelovens § 29, stk. 3.
Svar ad 4:
Det fremgår af § 29, stk. 3 i Dyrlægeloven, at "Rådet kan indhente udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne sagkyndige om at deltage i sagens behandling eller i behandlingen af det forelagte spørgsmål, når behandlingen af en for rådet forelagt sag eller et forelagt spørgsmål forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.”
Det fremgår endvidere af § 7 i bekendtgørelse nr. 1711 af 15. december 2015 om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd, at ”Det Veterinære Sundhedsråd kan indhente bidrag hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne om at deltage i behandling af en sag, når behandling af sagen forudsætter en særlig viden.”
Rådet kan således, i lighed med Retslægerådet, trække på relevant fagkundskab ved forelæggelse af specifikke spørgsmål for eksperter, såfremt Rådet vurderer, at der er er et behov herfor.
Rådet har imidlertid ikke gjort brug af dette i den konkrete sag, idet Rådet besidder den relevante fagkundskab i forhold til karakteren af de rejste spørgsmål.
Spørgsmål 5:
Endeligt bedes Rådet oplyse, om udtalelserne har været enstemmige, eller om der har været dissens. I givet fald anmodes om, at indholdet af pågældende dissenser bliver oplyst.
Svar ad 5:
Der skal som udgangspunkt henvises til § 5, stk. 2 og 3 i Rådets forretningsorden, hvoraf det fremgår, at Rådet afgiver udtalelser ved enstemmighed, samt at såfremt enighed ikke opnås, skal alle rådsmedlemmers synspunkter føres til protokol. Der skal endvidere henvises til § 9 i Rådets forretningsorden, hvoraf fremgår, at Rådets behandling er fortrolig. Dog kan det oplyses, at Rådet i nærværende sag har udtalt sig i konsensus/enstemmighed.
Afgørelse:
Tiltalte landmand blev straffet med bøde på 4.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, og stk. 9, jf. § 1 og § 2, (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3), og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. januar 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, (nu bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1) jf. rådets forordning 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at forholdet skulle bedømmes som et 1. gangs tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold. Retten nedsatte bøden under hensyntagen til den tid, der var gået siden forholdet blev begået samt det forhold, at sagen havde ligget stille hos anklagemyndigheden i 1 år og 8 måneder.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 8 dage.
Tiltalte vognmandsforretning blev straffet med bøde på 6.500 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 12 og stk. 13, jf. § 2) bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, (nu bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, og stk. 3) jf. rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, jf. straffelovens § 89.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at forholdet skulle bedømmes som et 2. gangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold. Retten nedsatte bøden under hensyntagen til den tid, der var gået siden forholdet blev begået samt det forhold, at sagen havde ligget stille hos anklagemyndigheden i 1 år og 8 måneder.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.