Rådet udtalte 3. maj 2019:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet at besætningsejer ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger uden at sørge for behandling/sufficient behandling af dyret eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 2. november 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede navlebrok hos et slagtesvin, der blev transporteret uden at være adskilt fra de øvrige svin.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af det levende svin fandt følgende:
”Brokket var ca. 16 cm langt, 15 cm bredt og hang ca. 14 cm ned fra bugen. Dyret var let ophidset og stresset, men fandt sig i undersøgelsen. Dyret var varmt på hudoverfladen, hvilket var forventeligt i dyrets stressede tilstand. Dyrets temperatur måltes rektalt til 39,2 grader efter ca. 20 minutters hvile i sygefolden, d.v.s. forhøjet kropstemperatur, men ikke helt i det område, der kaldes feber (skiller ved 39,3 grader for slagtesvin på ca. 100 kg legemsvægt).
Der kunne observeres et kronisk, fugtigt slidsår på undersiden af broksækken. I kanten af såret kunne iagttages fastsiddende rester af gødning og strøelse, se foto nr. 4 i bilag 2. Selve såret var fugtigt og varmt og uden sårskorpe.
Brokket føltes varmere end den øvrige hudoverflade. Broksækken var meget spændt, og mærkedes udfyldt. Dyret viste mishagsytringer ved berøring og lette tryk på broksækken, både på såret og på den intakte hudoverflade.”
Ved undersøgelse efter aflivningen fandtes ”brokket at være så spændt, at det ikke kunne lade sig gøre at isolere brokringen (det hul i bugmuskulaturen, hvorigennem tarme m.v. kommer ned i broksækken). Det var ikke muligt, at skubbe broksækkens indhold tilbage i bughulen. Efter afskylning af gødningsrester og blod kunne der i kanten af såret iagttages arvævsdannelser og sammentrækninger som følge af forsøg på heling… ”
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter den slagtemæssige behandling fandtes endvidere, at ”dyrets tarmsystem havde været delvist klemt i brokket, således at der var opstået en betændelsestilstand med frisk blødning i området… Dyret havde en udbredt kronisk bughindebetændelse bredende sig ud fra området ved brokporten. Ydermere havde dyret pådraget sig en lettere nedbrydning af muskulaturen i de store muskelgrupper (muskeldegeneration), foreneligt med en stresspåvirkning under transporten…”
Materiale fra slagtesvinet blev sendt til pato-anatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en udposning med en højde på op til ca. 8 cm og en bredde på ca. 13 til 14 cm. Udposningen fandtes i relation til tre dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje sandsynligvis fra navleområdet. Deklivt på udposningen fandtes dele af en flænset ulceration målende ca. 4 x 2,5 cm, hvorpå der ved modtagelsen var gjort indsnit. Ulcerationen var dækket af nydannet bindevæv med en tykkelse på ca. 1 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 6 cm. Fra udposningen og ud igennem brokringen fandtes et stykke af tyndtarmen (jejunum). Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk med indhold af tyndtarm (jejunum), som var adhæreret til broksækkens væg med bindevæv i et område strækkende sig over ca. 7 x 3 cm. På tyndtarmens overflade fandtes filamentøse bindevævsdannelser. I broksækkens væg fandtes en absces omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 1 cm samt et hæmatom omgivet af en bindevævskapsel på ca. 0,5 cm.
Udposningen på bugvæggen var sæde for fire læsionstyper, et hernie (brok), et sår på dettes ventrale overflade, en abscess samt et hæmatom. Adhærant til broksækkens indvendige væg var et stykke tyndtarm. Tyndtarmen var sæde for kronisk fibrøs peritonitis.
Såret på udposningens overflade var dækket af nydannet bindevæv og har en alder på ikke under 1 til 2 uger.”
Det fremgår af afhøringsrapport af 19. november 2018, at den staldansvarlige oplyste, at ”Dagen forinden afsendelse til slagteriet, klargjorde han grisene, og her bemærkede han godt en mindre gris med navlebrok… Det var ikke meningen grisen skulle være havnet i udleveringsrummet, men derimod tilses af en dyrlæge, mhp vurdering om den evt. var transportegnet eller ej.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at der på et tidligere tidspunkt burde være taget hånd om det ved det daglige tilsyn i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var isoleret i sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet vurderet, og såfremt tilstanden forværredes, var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet før tilstanden nåede et omfang som beskrevet, hvor det fremstod med et stort, spændt navlebrok, der var varmt og ømt for berøring, med et fugtigt slidsår ventralt på broksækken, og forhøjet kropstemperatur.
Lægges ovennævnte og de medfølgende billeder til grund, finder Rådet, at svinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dets behov.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder Rådet da at dyret derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet at besætningsejer, chauffør og transportfirma ved at lade dyret transportere til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfulgt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?
Svar ad 3:
Rådet finder ikke svin med navlebrok med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken eller påvirket almentilstand for egnede til transport.
Ved at være læsset og transporteret til slagteriet sammen med andre svin, har det været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra andre svin og mod vognens sider.
Lægges ovennævnte og sagsoplysningerne til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under transporten til slagteriet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder Rådet da, at dyret derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 4:
Lægges svar ad 3 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under transporten har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28 stk. 2, jf. stk. l, og stk. 9, jf. §§ 1 og 2 samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, ved som besætningsejer, at have behandlet en gris med stort læderet navlebrok og kronisk bughindebetændelse groft uforsvarligt, idet man ikke lod grisen behandle, ligesom den blev transporteret til slagteri, selvom den ikke var transportegnet.
Sagen blev afgjort ved bødeforelæg på 25.000 kr.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og 6, ved d. 13. september 2018 i forbindelse med økonomisk virksomhed som fører og ledsager af lastbil at have transporteret et ikke transportegnet slagtesvin til slagteri.
Vognmandsfirma:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og 4, jf. stk. 3, ved d. 13. september 2018 i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede et ikke transportegnet slagtesvin til slagteri.
Retten tillagde det betydning, at det fremgik af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, at grisens tilstand havde været tydelig og let erkendelig, hvilket blev støttet af fotoene, der var blevet optaget af embedsdyrlægen. Retten lagde derfor til grund, at chaufføren under læsningen burde have konstateret, at grisen på grund af navlebrokket ikke var egnet til transport, og at han ved alligevel at transportere grisen til slagteriet havde handlet uagtsomt. Retten fandt, at chaufføren derved havde udsat dyret for groft uforsvarlig behandling.
Da overtrædelsen kunne tilregnes chaufføren, der var ansat i vognmandsfirmaet var betingelserne for at pålægge selskabet strafansvar opfyldt.
Chaufføren blev idømt en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Vognmandsfirmaet blev idømt en bøde på 60.000 kr. Ved straffastsættelsen blev der lagt vægt på, at der var tale om ét tilfælde af grovere uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold, og at vognmandsfirmaet tidligere flere gange var straffet for lignende overtrædelser.
Landsretten fandt på baggrund af de samme grunde som anført af byretten, at de to tiltalte var skyldige.
Landsretten fandt på baggrund af den praksisændring, der fremgår af Fødevarestyrelsens vejledning af 29. september 2020, at straffen for chaufføren skulle bortfalde, jf. straffelovens § 83, stk. 2.
Straffen for vognmandsfirmaet blev fastsat som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89. Vognmandsfirmaet var ved de fire domme, som tillægsstraffen skulle udmåles til, idømt bøder på i alt 125.500 kr. og var nu fundet skyldig i endnu et 5. gangstilfælde af overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Vognmandsfirmaet var herudover tidligere fra 2008 og frem til Vestre Landsrets dom af 11. november 2019 straffet 10 gange for overtrædelse af transportreglerne.
På den baggrund fandt landsretten, at der var grundlag for at fastsætte tillægsbøden ud fra princippet om absolut kumulation.
Bøden fandtes passende at kunne fastsættes til 50.000 kr., svarende til den tillægsbøde, som firmaet blev idømt ved landsretten d. 27. oktober 2021.