Rådet udtalte 6. december 2019:
Spørgsmål 1:
Hvis ovennævnte sagsfremstilling lægges til grund, sammenholdt med de øvrige oplysninger i Fødevarestyrelsens anmeldelse samt de foto, der fremgår af vedlagte fotomappe, kan Det Veterinære Sundhedsråd vurdere hvor længe slagtesvinet har haft sår på broksækken?
Spørgsmål 2:
Hvis ovennævnte sagsfremstilling lægges til grund, sammenholdt med de øvrige oplysninger i Fødevarestyrelsens anmeldelse samt de foto, der fremgår af vedlagte fotomappe, er det så Det Veterinære Sundhedsråds vurdering, at dyret har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling under ophold i besætningen? Er det Rådets opfattelse, at dyret burde have været aflivet i besætningen?
Svar ad 1 og 2:
Følgende fremgår af sektionsrapport af 21. juni 2019 fra Sektion for patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 10 cm og en diameter på ca. 10 cm. Udposningen fandtes i relation til otte dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje fra navleområdet. Deklivt på udposningen fandtes en ellipseformet ulceration med en længde på ca. 6 cm og en bredde på ca. 4,5 cm, hvorpå der ved modtagelsen var gjort indsnit.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 5,5 cm. Ved fuldstændig gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk indeholdende ødematøst bindevæv og cyster med et serøst indhold og en diameter på op til 2 cm. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv og nydannet bindevæv med en samlet tykkelse på op til ca. 2 cm.
Udposningen på bugvæggen var sæde for to læsionstyper, et hernierende enterocystom og et sår på dettes ventrale overflade.
Såret på udposningens overflade vurderes at have, baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv, en alder på flere uger.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at såret på bunden af broksækken har en alder på flere uger.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. juni 2017:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde navlebrok med en størrelse på 15 cm på den længste led. Der var et sår på bunden af broksækken med en størrelse på 3x7 cm. Huden omkring såret var fortykket og såret væskede. I kanten af såret var der små hudflapper. Se foto nr. 1,3,4. i bilag 3.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes navlebrok med et indhold af væske. Der var et sår i bunden af brokket. Ved gennemskæring af såret fandtes fortykket hud (arvæv) og granulationsvæv. Se foto nr. 5,6 i bilag 3.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyr nr. 1 havde et brok med komplikationer i form af et alvorligt åbent sår på broksæk. Det er undertegnedes vurdering, at der er tale om et alvorligt åbent sår dels pga. størrelsen, samt placeringen i bunden af broksækken, hvor det er udsat for berøring af underlaget, hvorved det holdes åbent.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte samt vedlagte foto til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang. Svinet har under opholdet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Hvis ovennævnte lægges til grund, sammenholdt med de øvrige oplysninger i Fødevarestyrelsens anmeldelse samt de fotos, der fremgår af vedlagte fotomappe, er det da Rådets vurdering, at slagtesvinet var egnet til det ovenfor beskrevne transportforløb fra besætningen til slagteriet?
Spørgsmål 4:
Hvis ovennævnte lægges til grund, sammenholdt med de øvrige oplysninger i Fødevarestyrelsens anmeldelse samt de fotos, der fremgår af vedlagte fotomappe, er det da Rådets vurdering, at slagtesvinet i forbindelse med transporten var udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3 og 4:
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Lægges svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet burde have været aflivet i besætningen, og det skulle ikke have været transporteret levende til slagtning. Svinet har under læsning og transport været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 5:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Tiltalte (selvkørende vognmand) (transporterede fra opstaldning til slagteri) blev straffet med bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1) nugældende bekendtgørelse nr. 1495 af 13. december 2019 § 37, stk. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel 1, punkt 1 og punkt 2 b.
Tiltalte transportvirksomhed (transporterede fra besætning til opstaldning) blev straffet med bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1) nugældende bekendtgørelse nr. 1495 af 13. december 2019 § 37, stk. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel 1, punkt 1 og punkt 2 b.
Bøden er fastsat under hensyntagen til, at transportvirksomheden efter denne dato er straffet flere gange for lignende overtrædelser.
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 40.000 kr. jf. overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2 og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 samt (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1) nugældende bekendtgørelse nr. 1495 af 13. december 2019 § 37, stk. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel 1, punkt 1 og punkt 2 b.