Rådet udtalte 3. maj 2019:
Spørgsmål 1:
Vurderer rådet - ud fra sagens oplysninger, herunder ovennævnte kliniske vurdering samt fotos af grisene - at gris nr. 2, 6 og 7 var uegnede til transport?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 14. marts 2017, at embedsdyrlægerne på samlestedet ved indsyning af smågrise på 20 til 40 kg til eksport fandt, at 7 af grisene ikke var egnede til transport. Smågrisene skulle på en længere transport til Kroatien med ca. 22 timer til bestemmelsesstedet.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægerne ved undersøgelse af grisene konstaterede følgende:
Gris nr. 1: ”Navlebrok med sår. Spændt broksæk med slidsår på undersiden af broksækken …”
Gris nr. 2: ”Navlebrok > 15 cm med sår…”
Gris nr. 3: ”Navlebrok > 15 cm…”
Gris nr. 4: ”Navlebrok med sår. Spændt broksæk med slidsår på undersiden af broksækken...”,”Granulationsvæv i såret.”
Gris nr. 5: ”Navlebrok med sår (intet foto).”
Gris nr. 6: ”Stort lyskebrok > 15 cm som hæmmede grisens gang…”
Gris nr. 7: ”Stort lyskebrok > 15 cm som hæmmede grisens gang…”
Af anmeldelsen fremgår tillige, at embedsdyrlægerne vurderede, at ”samtlige af de ovenfor beskrevne tilstande har været synlige for den besætningsansvarlige i flere dage.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder grise med store brok med sår på broksækken og grise med bevægelseshæmning for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten.
Rådet finder, at de store brok hos gris nr. 1-7 har været tydelige og let erkendelige ved de daglige tilsyn i besætningen, og burde have været undersøgt af en dyrlæge med henblik på grisenes egnethed til transport, herunder over samlested med efterfølgende eksport.
Lægges ovennævnte, sagens oplysninger og de medfølgende fotos til grund, finder Rådet, at gris nr. 1-7 ikke var egnede til transport, og at de, ved at være læsset og transporteret til samlested, uden adskillelse fra andre svin, har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre grise og mod vognens sider.
Rådet finder, at gris nr. 3 har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, og at gris nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 7 har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, angst, lidelse og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 2:
Vurderer rådet, at sigtede, ved at lade gris nr. 2, 6 og 7 transportere, har udsat grisene for uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig behandling eller mishandling?
Svar ad 2:
Lægges sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at gris nr. 3, ved at være læsset og transporteret som beskrevet, har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Lægges sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at gris nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 7, ved at være læsset og transporteret som beskrevet, har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Vurderer rådet - ud fra sagens oplysninger, herunder ovennævnte kliniske vurdering samt fotos af grisene - at gris nr. 1, 3, 4, 5, var uegnede til transport, selvom der ikke er oplysninger om henholdsvis størrelsen af brok eller sår?
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, vurderer rådet da, at sigtede, ved at lade gris nr. 1, 3, 4, 5 transportere, har udsat grisene for uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig behandling eller mishandling?
Svar ad 4:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes indgå i udtalelsen.
Svar ad 5:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, samt dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 og stk. 12, jf. § 2 ved som besætningsejer, at være ansvarlig for, at der blev afsendt 66 smågrise, hvoriblandt 1 af grisene havde stort navlebrok, 4 af grisene havde stort navlebrok med sår, og 2 af grisene havde stort lyskebrok, som hæmmede grisenes gang, hvorfor disse 7 grise ikke var transportegnede til den planlagte transport.
Forholdet var forældet, hvorfor tiltalte blev frifundet, jf. straffelovens § 92, og retsplejelovens § 883, stk. 2, nr. 3.
Statskassen skulle betale sagens omkostninger.