Rådet udtalte 1. august 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har den pågældende gris derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 6. juni 2016, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede en so med skuldersår på begge skuldre af en karakter så den blev sorteret fra til nærmere undersøgelse. Soen var ikke adskilt fra de andre søer under transporten, og der var intet strøelse i vognen.
Det fremgår endvidere, at ved undersøgelse af soen inden slagtning fandt embedsdyrlægen, at ”Soen var mager, og der fandtes skuldersår på begge skuldre. Soen havde desuden en hævelse over højre bagbens bi-klov og et sår over trynen. Soen var let halt på højre bagben.”
Ved den kliniske undersøgelse af soen fandt embedsdyrlægen følgende:
”Skuldersår på højre skulder: Såret blev opmålt med en skuldersårsmåler … såret var 5,0 cm i diameter på det bredeste sted. Sårets rande var meget fortykkede og afrundede. Såret var kraterformet og delvist åbent. Bunden af såret var dækket af nekrotisk (dødt) arvæv og koaguleret blod (størknet blod) i den nederste halvdel af sårfladen. I den anden halvdel af såret sås frisk væv. Der var blodtilblandet vandig væske i såret. Rundt omkring skuldersåret sås frisk blod på huden samt blå spray.
Ved palpation (fast berøring) af den nederste del af sårfladen kunne der føles knoglevæv i bunden af såret, hvilket tydede på, at denne del af såret i dybden strakte sig ind til det underliggende knoglefremspring på skulderbladsknoglen.
Såret var omgivet af en fast hævelse, som var ca. 2,5 cm i tykkelsen og ca. 10 cm i diameter. Der var rødmen og hårløshed i huden omkring såret. Såret var fastvokset til det underliggende knoglevæv, … såret og dets omgivelser ikke var frit forskydeligt i forhold til det underliggende væv…
Ved palpation (fast berøring) af sårets omgivelser ytrede soen smerter, når der blev palperet i et område umiddelbart bag sårranden i retning mod soens forpart.
Soen ytrede desuden smerte ved palpation af den kraterformede fordybelse i såret ned mod det underliggende knoglevæv. Soen ytrede smerte ved at udstøde grynt og søge væk.
Soen ytrede ikke smerte ved palpation af den nederste halvdel af sårfladen, som var dækket af nekrotisk (dødt) væv.
Skuldersår på venstre skulder: Såret blev opmålt med en skuldersårsmåler … såret var over 2 cm og under 5,0 cm i diameter. Sårets rand var let fortykket, afrundet og blodigt. Såret var kraterformet og fyldt af størknet blod. Bunden af såret var dækket af nekrotisk (dødt) væv og levende væv. Der flød blodtilblandet vandig væske fra såret ved undersøgelse … Rundt omkring skuldersåret sås frisk blod på huden samt blå spray.
Ved palpation (fast berøring) af den åbne del af sårfladen kunne der føles væv i bunden af såret…
Såret var omgivet af en fast hævelse, som var ca. 1 cm i tykkelsen og lå som en halvmåne omkring den øverste del af såret. Der var rødmen og hårløshed i huden omkring såret. Såret var ikke fastvokset til det underliggende knoglevæv… var frit forskydeligt i forhold til det underliggende væv…
Ved palpation (fast berøring) af sårets omgivelser ytrede soen smerter, når der blev palperet i et område umiddelbart bag sårranden i retning mod soens bagpart og op imod ryggen.
Soen ytrede desuden smerte ved palpation af den kraterformede fordybelse i såret ned mod det underliggende knoglevæv. Soen ytrede smerte ved at udstøde grynt og søge væk.
Soen ytrede ikke smerte og værgede sig ikke ved palpation af andre dele af overkroppen. Den var lidt uroligt, men let at undersøge.”
Præparater fra soen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Højre skulder:
Ved den patoanatomiske undersøgelse fandtes ud for skulderbladsknuden (Tuber spina scapula) et næsten cirkulært sår med en diameter på ca. 5,5 til 6,5 cm og en fortykket sårrand. Ved modtagelsen var der gjort indsnit på såret. Såret havde et flænset udseende og havde en dybde på ca. 1 cm. I centrum af såret var skulderbladsknuden blotlagt, og denne havde en ru overflade.
Præparatet blev gennemsavet på tværs af skulderbladsknuden, således at der var blotlagt et tværsnit af skuldersåret og skulderbladsknuden. Ved inspektion af tværsnittet fandtes sårets sider mod overfladen at være dækket af ca. 1-2 cm granulations- og bindevæv. Skulderbladsknuden var blotlagt, affladiget med tab af periost og knoglenydannelser med en tykkelse på ca. 1 cm.
Venstre skulder:
Ved den patoanatomiske undersøgelse fandtes ud for skulderbladsknuden (Tuber spina scapula) et næsten cirkulært sår med en diameter på ca. 5,5 til 6 cm og en fortykket sårrand. Ved modtagelsen var der gjort indsnit på såret. Såret havde et flænset udseende og havde en dybde på ca. 1,5 cm. I centrum af såret var skulderbladsknuden blotlagt, og denne havde en ru overflade.
Præparatet blev gennemsavet på tværs af skulderbladsknuden, således at der var blotlagt et tværsnit af skuldersåret og skulderbladsknuden. Ved inspektion af tværsnittet fandtes sårets sider mod overfladen at være dækket af ca. 1-2 cm granulations- og bindevæv. Skulderbladsknuden var blotlagt og med tab af periost.
Højre skulderregion er sæde for et grad 4 skuldersår, der baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv samt nydannet knoglevæv vurderes at have en alder på flere uger. Ligeledes er venstre skulderregion sæde for et grad 4 skuldersår, der baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soens situation skulle have været afhjulpet for længst i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville været sket ved, at soen blev flyttet i sygesti med blødt underlag, så snart den fik rødme på skuldrene, løbende var blevet vurderet, og såfremt tilstanden ikke bedredes var blevet aflivet, inden tilstanden nåede et omfang som beskrevet.
Rådet finder, at soen under sygdomsforløbet i besætningen, samt ved at være transporteret til slagteriet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets udtalelse af 19. november 2003 om skuldersår hos søer.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 7.500 kr. for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 2.
Bøden blev nedsat i medfør af straffelovens § 82, nr. 14 på grund af lang sagsbehandlingstid.