Rådet udtalte 3. september 2019:
Spørgsmål 1-3 og 5:
Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
1. Har grisens tilstand været erkendtlig forud for transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang? Svaret bedes begrundet.
2. Har grisen da været egnet til transport? Svaret bedes begrundet.
3. Har grisen været egnet til skånetransport adskilt fra de andre grise?
5. Såfremt ovennævnte lægges til grund, har den støttehalte gris derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1 -3 og 5:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 7. december 2018:
”… Heraf var ét af dyrene kraftig støttehalt (tydeligt halt, tog kun let støtte på benet), og kom humpende på det venstre bagben ud af bilen ~ dyret ville helst ikke tage støtte på benet, hvilket gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse… dyret som var kraftig støttehalt på venstre bagben ikke var adskilt fra de øvrige dyr under transporten.
… Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret fandt sig i berøring under undersøgelse når dette ikke drejede sig om bagparten og venstre bagben. Ved palpering/berøring af venstre skinke og venstre bagben reagerede dyret ved at trække benet til sig, hvilket er tegn på smerter og ømhed i området.
Både venstre skinke og venstre bagben mærkedes varm, specielt området omkring haseleddet, hvor der fandtes en tydelig hævelse, jf. bilag 2 foto nr. 2. Hævelsen var fast og varm, og dyret var øm ved berøring (trak benet til sig).
Dyret havde en temperatur på 38,8 grader celsius (normal temperatur), og var af normal huld.
Dyret tog kun nødigt støtte på venstre bagben i bevægelse, og lagde sig hurtigt ned i sygestien. Dyret forsøgte at aflaste venstre bagben, ved at undlade at tage støtte på benet, og i stedet holde det let løftet, se foto 1 bilag 2 samt videosekvens.
Det vurderes, at dyret var støttehalt (tydeligt halt, tog kun let støtte på benet) i svær grad på pågældende ben.
…
Da venstre bagben blev undersøgt efter aflivning, fandtes … Haseleddet på venstre bagben havde en omkreds på 36 cm, og det raske haseled på højre bagben havde en omkreds på 30 cm, jf. bilag 2 foto nr. 4, 5 og 6.
Efter den slagtemæssige behandling, fandtes der højgradig udbredt muskeldegeneration/nedbrydning af muskulaturen som tegn på stress, hvorfor dyret blev kasseret…
Der fandtes reaktion i de lokale lymfeknuder som drænede venstre bagben, disse var forstørrede…
Da dyret ikke var i stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter, vurderes det, at dyret ikke var egnet til transport…”
Af obduktionsattest af 21. januar 2019, fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær-og Husdyrvidenskab, Sund-KU fremgår følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes området omkring haseleddet fortykket og målte udvendigt ca.
9 x 7 x 7 cm. Lateralt ud for haseleddet, fandtes et cirkulært ar med en diameter på ca. 1,5 cm. Efter komplet saggital gennemsavning af præparatet fandtes på tibias distale ledflade og hovedet af talus en ulcerativ artritis med stedvis pannusdannelse. Synovialmembranen i haseleddet var hyperplastisk. Omkring haseleddet fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på ca. 1,5 cm samt et hulrum, der var foreneligt med en periartikulær abscess, med en diameter på ca. 2 cm og en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 1 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at venstre haseled er sæde for en kronisk, ulcerative artritis (ledbetændelse), med pannusdannelse og periartikulær fibrosering. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv vurderes alle forandringer at have en alder på flere uger.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed samt, at det øgede omfang af hasen har været tydelig og let erkendelig, således som det også fremgår af anmeldelsen. Slagtesvinets tilstand burde for længst ved de daglige tilsyn have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var sat i sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Slagtesvinet burde således ikke have været transporteret levende til slagteriet. Slagtesvinet har ikke været egnet til ”skånetransport”. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 4:
Kan grisens tilstand være blevet forværret (mere synligt halt) ved at blive transporteret?
Svar ad 4:
Rådet finder det sandsynligt, at slagtesvinets kliniske symptomer, som har været tydelige og let erkendelige inden transporten, kan være blevet forværret under læsning og transport.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 5:
Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Chaufførens forskyldte straf bortfaldt. Retten lagde efter sagens oplysninger og udtalelsen fra vidne til grund, at der var tale om et forhold, der var omfattet af Fødevarestyrelsens ændrede praksis med hensyn til anmeldelse og sanktionering af chauffører, således at der i et tilfælde som det foreliggende ikke ville være sket anmeldelse af chaufføren. Uanset at der efter den anførte praksis som udgangspunkt ikke ville være sket anmeldelse, havde denne tiltale overtrådt de bestemmelser, han var tiltalt for. Der var derfor ikke grundlag for at frifinde tiltalte. Det anførte sammenholdt med sagens alder medførte imidlertid, at den forskyldte bødestraf bortfaldt, jf. straffelovens § 82, nr. 14 samt § 83.
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 20.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2 og artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a i transportforordningen, jf. § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr.
Tiltalte vognmandsfirma blev straffet med bøde på 30.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a i transportforordningen, jf. § 35, stk. 1, nr. 1 og jf. bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport, som tillægsstraf jf. straffelovens § 89.