Rådet udtalte 5. marts 2019:
Spørgsmål 1:
Fødevarestyrelsen har i sin udtalelse af 12. oktober 2018 (forhold 1, bilag 13) udtalt, at forholdene for hundene må karakteriseres som ’’mindst groft uforsvarlig behandling”. Er det rådets opfattelse, at forholdene kan karakteriseres som uforsvarlige, groft uforsvarlige eller groft uforsvarlige med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af sagsakterne fremgår at hundeholdet bestod af 28 hunde af racerne Bichon Havanais, Coton de Tuléar og blandinger heraf. Der var 9 voksne hunde, 3 unghunde på 9 måneder og 16 hvalpe. Af politirapporten fra besøget i hundeholdet d. 8. oktober 2018 fremgår, at hundene gik under uhygiejniske forhold, og at hundene ikke havde adgang til foder og vand.
Af embedsdyrlægens beskrivelse af hundeholdet fra 12. oktober 2018 fremgår, at: ”...blev man mødt af en meget kraftig lugt af urin. Hele klinkegulvet i stuen var vådt af urin, der lå frisk afføring fra hundene rundt omkring. Tolv voksne hunde, en hvalp på 3 mdr. og 4 hvalpe på 8 uger løb frit rundt i stuen, to voksne tæver og 4 hvalpe på 4 uger var i en lille løbegård i stuen, der var en skål i løbegården men ikke noget vand i den, der lå et tæppe hos dem”. Det fremgår tillige, at 4 hunde var opstaldet i transportkasser. To af disse gik med deres hvalpe, henholdsvis 3 hvalpe på en uge og 4 hvalpe på 2 dage.
Ved embedsdyrlægens gennemgang af hundene blev det konstateret, at alle voksne hunde havde meget filtret, beskidt pels. Dette understøttes af udtalelsen fra d. 13. oktober 2018 fra dyrlæge …, der tilså 8 voksne hunde og 8 hvalpe i forbindelse med, at de blev anbragt på hundepension: ”Pelsen på alle hundene var ildelugtende, våd og tilsølet i urin og fæces. Der fandtes Store pelsfilter langs ben, under poter, på bryst, mave og nakke samt langs ryggen som gjorde det umuligt at undersøge huden. Hundene bevægede sig med meget små skridt og var tydeligt besværet at de store pelsfiltre. Kløerne på alle hunde var meget lange og en hund var angrebet af svamp i poter og klør”
Embedsdyrlægen vurderede, at alle, undtagen en af de voksne hunde, var i foderstand under middel, og at 7 af dem var i foderstand langt under middel (huld 2-). Praktiserende dyrlæge … undersøgte samme dag 8 af de voksne hunde og fandt kun 1 med huld under middel. Det er ikke på baggrund af sagens billedmateriale muligt at vurdere hundenes huld.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hundene, der gik frit i huset, ved
- at være holdt under de beskrevne uhygiejniske forhold uden adgang til foder og vand,
- ikke at have fået fornøden pelspleje, således at pelsen filtrede sammen i en grad, så det hæmmede hundenes bevægelse, og
- at tæverne med hvalpe over 3 uger ikke kunne søge adskillelse fra hvalpene,
har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at de 4 hunde, der var anbragt i transportkasser, ved
- at være holdt under de beskrevne uhygiejniske forhold uden adgang til foder og vand,
- ikke at have fået fornøden pelspleje, således at pelsen filtrede sammen i en grad, så det hæmmede hundenes bevægelse, og
- at være opstaldet i en transportkasse, med alt for lille plads og uden mulighed for at kunne bevæge sig frit og komme til at besørge et andet end i deres hvileområde,
har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, 2. punktum.
Spørgsmål 2:
Er der andre mulige forklaringer - end utilstrækkelig fodring - på, at flere hunde er i huld 2 (som vurderet af Fødevarestyrelsen)?
Svar ad 2:
Det skal indledningsvis bemærkes, at der i sagsakterne er diskrepans angående vurderingen af hundenes huld, og at sagens billedmateriale ikke muliggør en veterinærfaglig vurdering af dyrenes huld.
Hvis flere dyr i samme hundehold er i huld under middel, er den mest sandsynlige årsag, at tildelingen af foder ikke er tilstrækkelig, og/eller at det tildelte foder ikke har en sufficient sammensætning, der tilgodeser dyrenes behov. Det er særlig vigtigt, at drægtige og diegivende tæver fodres optimalt for at forebygge vægttab.
Ud over utilstrækkelig fodring findes der en række sygdomme, som kan medføre vægttab. Der henvises til lærebogsmateriale om emnet.
Spørgsmål 3:
Hvilken betydning (om nogen) har det, at de voksne hunde er afskåret fra at søge væk fra deres hvalpe som beskrevet i Fødevarestyrelsens udtalelse?
Svar ad 3:
Når hvalpe er omkring 3 uger gamle, begynder de at være mere mobile og mindre afhængige af tævens konstante tilstedeværelse. I henhold til anderkendte praktiske erfaringer anbefales det, at tæven, fra hvalpene er 3 uger gamle, frit skal kunne søge adskillelse fra hvalpene, for at tæven har mulighed for at tilfredsstille sine øvrige fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Ved ikke at kunne søge væk fra hvalpene, er der en risiko for at tæven bliver stresset. Rådet er dog ikke bekendt med, at der er forskningsmæssig evidens på området.
Der skal endvidere henvises til § 17, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 132 af 26. februar 2018 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde, hvoraf fremgår, at ”Opholdsrum til tæver med hvalpe skal indrettes således, at tævens og hvalpenes behov tilgodeses, herunder at tæven fra hvalpene er 3 uger gamle frit skal kunne søge adskillelse fra hvalpene”
Spørgsmål 4:
Bliver hundenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeset ved anbringelse i transportkasser og i benægtende fald: hvorfor ikke?
Svar ad 4:
Nej.
Lokaler, hvor hunde holdes, skal være indrettet på en måde, så god hygiejnisk standard kan opretholdes, og lokalerne skal være tilpasset hundens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Der skal altid være adgang til frisk drikkevand.
Hvis hunden ikke er opstaldet i en privat bolig med god plads og aktivitetsmuligheder, men er opstaldet i boks eller lignende, skal indretningen også tilgodese dyrets behov for naturlig udfoldelse og bevægelse. En hund, på størrelse med dem i den konkrete sag, skal som minimum have et areal på 4 kvadratmeter. Boksen skal indeholde et beriget miljø med legeredskaber og mulighed for at søge skjul. Der skal være en tør soveplads til hunden. Hunde skal dagligt have adgang til at komme ud i det fri for at besørge, få motion, lege og få frisk luft. Hvis hunden ikke har adgang til en udendørs løbegård, skal den som minimum motioneres udendørs mindst 30 minutter to gange dagligt og have mulighed for at besørge udenfor mindst 3 gange dagligt.
I den konkrete sag var 4 hunde anbragt i transportkasser, der alene er beregnet til kortvarigt ophold f.eks. i forbindelse med transport. Ved at være anbragt i en transportkasse, uden adgang til drikkevand, med alt for trang plads og uden nogen mulighed for aktiviteter, har hundene ikke haft mulighed for at udføre normal adfærd herunder at defækere og urinere et andet sted end ved sovepladsen. Det har ikke været muligt at opretholde en god hygiejnisk standard. Transportkasserne med de to tæver med hvalpe var ikke indrettet på en måde, som forebyggede, at tæverne kunne komme til at lægge sig på hvalpene.
Hundenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov er således ikke tilgodeset ved anbringelse i transportkasser.
Spørgsmål 5:
I hvilken udstrækning bør voksne hunde henholdsvis hvalpe have adgang til ophold i det fri (udendørs)?
Svar ad 5:
Såvel voksne hunde som hvalpe fra omkring 5-6 ugers alderen bør dagligt have adgang til det fri. Voksne hunde bør som minimum tilbydes at komme ud for at besørge 3 gange dagligt og bør motioneres og stimuleres mindst 30 minutter to gange daglig, hvis ikke der er adgang til en have eller en udendørs miljøberiget løbegård. Ved opdræt af hvalpe er det vigtigt, at hvalpene under opvæksten bliver socialiseret og stimuleret på mange forskellige områder. Hvalpene bør bl.a. præsenteres for udendørsmiljøet, når de er omkring 5-6 uger, for at vende sig til de anderledes lyde og lugte og forskellige typer underlag samt bl.a. med henblik på renlighedstræning.
Spørgsmål 6:
Hvordan undgås det, at hundenes (konkret de voksne dyrs) pels bliver beskidt og filtret?
Svar ad 6:
Områder, hvor hunde holdes, skal være indrettet på en måde, så god hygiejne kan opretholdes. Hunde skal altid have mulighed for at finde tørt, rent leje at hvile på. Voksne hunde skal mindst 3 gange daglig have adgang til et udendørsområde, hvor de kan besørge.
Racerne Bichon Havanais, Coton de Tuléar og blandinger heraf, er alle hunde, der kræver betydelig pelspleje, alternativt at de klippes ned regelmæssigt, så pelsen holdes kort, og pelsplejen bliver mindre omfattende.
At pelsen hos de konkrete hunde var blevet beskidt og filtret kunne være undgået ved,
- at sørge for daglig rengøring af området, hvor hundene var opstaldet,
- at hundene ikke havde været anbragt i transportkasser uden mulighed for at søge væk for at besørge andet sted end på sove- og hvileområdet,
- at der havde været tørre, rene hvilepladser til hundene, og
- at der var blevet foretaget den fornødne, normale pelspleje i tide.
For yderligere information skal der henvise til almindelig tilgængelig litteratur på området vedrørende pelspleje.
Spørgsmål 7:
Er der en veterinærfagligt begrundet grænse for, 1hvor mange kuld hvalpe en tæve bør få (og i givet fald: hvilken) og 2med hvilken hyppighed?
Svar ad 7:
Inden en tæve anvendes til avl, bør det sikres, at tæven er sund og rask, og at den er fysisk og mentalt klar til drægtighed. Små racer vil normalt kunne blive drægtige ved 7 måneders alderen, men på baggrund af nationale, anerkendte, praktiske erfaringer anbefales, at de først indgår i avl efter anden eller tredje løbetid, typisk omkring 15 måneders alderen, for at sikre at tæven er fysisk og mentalt moden.
Mange tæver vil i praksis kunne få to kuld om året. At gennemgå en drægtighed, en fødsel og det at have hvalpe, er en normal fysiologisk proces, der belaster tæven både mentalt og fysisk. Derfor bør tæven have pause mellem hvalpekuldene. På baggrund af nationale anerkendte, praktiske erfaringer anbefales det kun at parre tæven højest i hver anden løbetid, således at den kun får et kuld om året. Det anbefales tillige, at tæver maksimalt får 5 kuld i deres levetid med sidste kuld omkring 8 års alderen.
Spørgsmål 8:
Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 8:
Rådet finder, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til rettens overvejelser om hel eller delvis fratagelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk.1. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte var tiltalt for 3 forhold.
Forhold 1:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 og bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 132 af 26. februar 2018 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde, mv. § 37, stk. 1 nr. 6, jf. § 17, stk.7, ved i en årrække frem til d. 8. oktober 2018 på sin ejendom, erhvervsmæssigt at have opdrættet og solgt hunde - under forhold, hvor hundene blev behandlet groft uforsvarligt.
Forhold 2:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 4, nr. 1 ved i perioden fra maj 2014 til 8. oktober 2018 uden Fødevarestyrelsens tilladelse erhvervsmæssigt at have opdrættet og solgt cirka 100 hvalpe.
Forhold 3:
Tiltalt for overtrædelse af hundelovens § 2.
Rettens begrundelse:
Forhold 1:
Retten fandt det ikke bevist, at hund nr. 1-6 var for tynde. Retten lagde vægt på, at Det Veterinære Sundhedsråd ikke kunne udtale sig om hundenes huld, samt at dyrlægen efter at have klippet hundene og undersøgt deres huld, fandt den normal.
Retten fandt det bevist, at tæverne var anbragt i transportkasser sammen med deres hvalpe og at de ikke havde mulighed for at komme væk fra hvalpene, ligesom de ikke havde adgang til vand.
Retten fandt endvidere at de tre tæver, der var anbragt i en løbegård med andre hvalpe ikke havde mulighed for at komme væk fra hvalpene, ligesom retten fandt det bevist, at de ikke havde adgang til vand, idet vandskålen i løbegården var tom.
Endvidere fandt retten, at tiltaltes manglende pasning havde strakt sig over længere periode.
Retten anså herefter tiltalte for skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet bortset fra at hund nr. 1-6 var for tynde.
Forhold 2-3:
Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig i forhold 2 og 3.
Straffen blev fastsat til betinget fængselsstraf i 40 dage med en prøvetid på 1 år fra endelig dom og med vilkår om ulønnet samfundstjeneste i 60 timer.
Tiltalte skulle være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte blev yderligere frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med hunde i 5 år.
Afsluttende blev der konfiskeret 111.500 kr. hos tiltalte.