Rådet udtalte 11. marts 2019:
Spørgsmål 1:
Jeg skal anmode Rådet om at forholde sig til, hvorvidt svinets tilstand, som beskrevet af embedsdyrlæge … i bilag 2 samt retsbogen af 17. maj 2018 side 6-9, ved ankomsten til slagteriet, kan være opstået under transporten til slagteriet?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens skrivelse af 21. februar 2017 fremgår følgende:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at slagtesvinet var kraftig støttehalt, dvs. dyret var tydeligt halt, og kun med meget besvær tog en smule støtte på forbenene især det venstre forben), da det stod stille. Slagtesvinet prøvede hele tiden at tage støtte på benet, men kunne ikke.
Dyret var nedstemt og bevægede sig kun nødtvunget fremad efter skub fra chaufføren, som forsøgte at drive dyret ud af bilen.
Dyret var ikke i stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter og gik kun nødtvunget med trippende gang på forbenene.
Slagtesvinet var tydeligt påvirket af smerter og virkede generelt uvillig til at lade sig berøre. Svinet gik hurtigt i stå, da man prøvede at drive det frem. Da det sad ned, forsøgte dyret at undgå at lægge vægt på venstre forben.
Det vurderes, at dyret var støttehalt i svær grad på venstre og højre forben.
Efter aflivning blev der konstateret en kronisk (proliferetet fibrøse) ledbetændelse i albueleddene på både højre- og venstre forben med periartikulære forandringer (forandringer omkring leddet) i form af fibrosering (arvævsdannelse på ca. 2 cm). Se fotomappen, fotos nr. 7, 8 og 9.
Der var kraftig reaktion i lymfeknuden, som hører til leddet. Lymfeknuden var 5x4 cm i størrelse (normalstørrelse er på 2x1 cm).
Endvidere blev der konstateret general muskeldegeneration, der var særlig voldsom i den omkringliggende muskulatur omkring begge albueled. Muskeldegeneration betyder at muskulaturen er lys, siver med væske og er blød. Degenerationen er sandsynligvis opstået som følge af den stresstilstand, som slagtesvinet har været udsat for under transporten.”
Af obduktionsattest af 23. oktober 2017 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND fremgår bl.a. følgende:
”Identifikation:
A: Højre forben fra carpalled (forknæ) til skulderled med påsiddende hudstykke målende ca. 95x45 cm…
B: Venstre forben fra carpalled til skulderled med påsiddende hudstykke målende
a. 88x47 cm…
Sektionsfund:
A: Efter sagittal gennemsavning af benet fandtes artritis (ledbetændelse) i albueleddet med en fortykket og hyperæmisk (øget blodgennemstrømning) synovialmembran (hinden der beklæder indersiden af leddet). På den mediale humerus kondyl (den indvendige side af overarmsknoglens ledflade) fandtes et ca. 2x3 cm stort område med erosioner og ulcerationer i ledbrusken og bruskflap-dannelser. På ulnas (underarmsknogle) ledflade fandtes en ulceration målende ca. 1x1,5 cm. Periartikulært (omkring leddet) fandtes nydannet bindevæv og knoglevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 2 cm. Intraartikulært (i leddet) fandtes ligeledes nydannet bindevæv.
B: Efter sagittal gennemsavning af benet fandtes artritis i albueleddet med en fortykket og hyperæmisk synovialmembran. På den mediale humerus kondyl fandtes et ca. 2x3 cm stort område med erosioner og ulcerationer i ledbrusken og bruskflapdannelser. På ulnas ledflade fandtes to ulcerationer målende ca. 0,5x1 cm og 0,2x0,2 cm. På radius (underarmsknogle) ledflade fandtes to ulcerationer målende ca. 0,5x0,5 cm og 0,3x0,3 cm. Periartikulært fandtes nydannet bindevæv og knoglevæv, der antog en maksimal tykkelse på henholdsvis ca. 1 cm og ca. 2 cm.
Konklusion: Der foreligger en kronisk, deformerende, erosiv og ulcerativ artritis med diffus proliferation og hyperæmi af synovialmembranen i begge albueled. Dertil fandtes peri/intraartikulær fibrosering og periartikulær knoglenydannelse. Forandringerne vurderes at have en alder på flere uger”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet over flere uger inden læsning og transport har udviklet en kronisk, deformerende, erosiv og ulcerativ artritis med diffus proliferation og hyperæmi af synovialmembranen i begge albueled med peri-/intraartikulær fibrosering og periartikulær knoglenydannelse. Denne tilstand var således til stede under læsning og transport, og er ikke opstået under transporten.
Symptomer på lidelser i bevægeapparatet kan forværres når led, knogler, sener m.v. belastes, men dyret vil også inden have udvist symptomer. Det aktuelle slagtesvin havde en kronisk, deformerende, erosiv og ulcerativ artritis med diffus proliferation og hyperæmi af synovialmembranen med peri-/intraartikulær fibrosering og periartikulær knoglenydannelse i begge albueled. Der er således tale om en alvorlig og højgradig manifestation af ledbetændelse.
Rådet vurderer på baggrund af dette, at det er usandsynligt, at svinet ikke viste tydelige tegn på halthed i forbindelse med læsningen.
Spørgsmål 2:
Kan svinets tilstand ved ankomsten til slagteriet skyldes, at bindevævskapslen hos svinet er brudt sammen under transporten, som besætningsdyrlæge … forklarede under retsmødet den 17. maj 2018 (retsbogen af 17. maj 2018 side 12, 1. og 2. afsnit)?
Svar ad 2:
Lægges embedsdyrlægens observationer umiddelbart efter slagtningen samt obduktionsattest af 23. oktober 2017 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND til grund, finder Rådet ikke belæg for, at den udtalte halthed, og svinets modvilje til at bevæge sig efter ankomsten til slagteriet, skulle være forårsaget af, at bindevævskapslen hos svinet var brudt sammen under transporten. Iht. obduktionsattest af 23. oktober 2017 fandtes der omkring albueleddet på højre forben periartikulært nydannet bindevæv og knoglevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 2 cm, og omkring venstre albueled nydannet bindevæv og knoglevæv, der antog en maksimal tykkelse på henholdsvis ca. 1 cm og ca. 2 cm. Der er således tale om en bindevævskapsel af betydelig tykkelse. Ruptur (sammenbrud) af en sådan struktur ville være forbundet med umiddelbar erkendelig blødning i området dels grundet tykkelsen af bindevævskapslen, dels fordi sammenbrud af kapslen ville have medført øget mobilitet i leddet og overrivning af andre strukturer med deraf følgende blødning. Dette er ikke konstateret på hverken højre eller venstre forben.
Spørgsmål 2a (på forsvarerens foranledning):
Som led i spørgsmålets besvarelse bedes Rådet vurdere, om de af besætningsdyrlægen i retsbogen af 17. maj 2018, side 12, 1. og 2. afsnit gengivne diagnoser kan udelukkes, og Rådet bedes i den forbindelse ligeledes forholde sig til hans uddybende diagnose og symptombeskrivelse i brev af 26. september 2018.
Svar ad 2a:
Vedrørende diagnosen skal der henvises til svar ad 1 og 2.
Af skrivelse af 26. september 2018 fra besætningsdyrlægen fremgår bl.a. følgende:
”Jeg mener det er sandsynligt, at det pågældende slagtesvin ikke har vist tydelige tegn på halthed, på vej ud af stalden og under læsningen. Symmetrisk ømhed/forandringer er vanskelige at vurdere for lægmand, fordi slagtesvinet ikke viser typiske tegn på halthed: Løft af hals og hoved + aflastning af et enkelt ben.”
Rådet anser ikke en svineproducent/landbrugsmedhjælper for lægmand, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr. De i sagen aktuelt implicerede personer har dagligt omgang med et betydeligt antal svin, og de burde således have kendskab til, hvorledes svin normalt bevæger sig, og kunne erkende smertevoldende tilstande i deres bevægeapparat uanset om sådanne andrager ét eller flere ben. Personer, som professionelt beskæftiger sig med læsning og transport af svin, bør kunne vurdere transportegnethed uanset antallet af afficerede ben og karakteren af den tilgrundliggende sygelige tilstand i bevægeapparatet. Rådet vurderer, at den aktuelle tilstand hos svinet, ikke som anført af besætningsdyrlægen blot har forårsaget ømhed, men har været decideret smertefuld.
Rådet finder, at svinet har vist tydeligt gangbesvær, der burde have givet anledning til, at dyret ikke var blevet transporteret.
Spørgsmål 3 (på forsvarerens foranledning):
Såfremt det lægges til grund, at læsseforholdene hos producenten på leveringstidspunktet var som beskrevet i 2. afsnit i forsvarerens skrivelse af 22. maj 2018 til Retten i Holbæk og som vist på de medsendte fotos og den ligeledes fremsendte video, der viser sunde og trivelige grise på vej fra stalden op i transportvognen, bedes Rådet vurdere, om den gris, der blev frasorteret på slagteriet som følge af halthed, jf. ligeledes videooptagelse på slagteriet (bilag 10), efter Rådets opfattelse ud fra en veterinærfaglig vurdering ville have været i stand til uden hjælp fra chaufføren at gå fra staldrampen op i lastbilen.
Svar ad 3:
Rådet skal indledningsvis anføre, at det forelagte videomateriale ikke har indeholdt en videooptagelse som beskrevet af forsvareren.
Af forsvarerens skrivelse af 22. maj 2018 fremgår følgende:
”Som forsvarets bilag A vedlægges 5 fotos, der viser læsseforholdene, herunder at der er niveauforskel på ca. 1 meter samt en video, der viser stigningen over en ganske kort strækning på ca. 2 meter, og at selv grise uden benproblemer har vanskeligt ved at forcere rampen”.
Rådet finder, at slagtesvinet, der led af en kronisk, deformerende, erosiv og ulcerativ artritis med diffus proliferation og hyperæmi af synovialmembranen i begge albueled med peri-/intraartikulær fibrosering og periartikulær knoglenydannelse, som beskrevet i obduktionsattest af 23. oktober 2017 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND, kun vanskeligt og eventuelt kun med hjælp ville kunne forcere en stejl læsserampe.
Der skal endvidere henvises til svar ad 1 og 2.
Der skal desuden henvises til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter hvoraf følgende fremgår:
”Hældningsgraden på ramper må ikke overstige en vinkel på 20 grader, dvs. 36,4 % horisontalt for svin, kalve og heste, eller en vinkel på 26 grader og 34 minutter, dvs. 50 % horisontalt for får og kvæg, dog ikke for kalve. Overstiger hældningsgraden 10 grader, dvs. 17,6 % horisontalt, skal ramperne forsynes med en anordning, f.eks. skridlister, som sikrer, at dyrene risikofrit og uden vanskeligheder kan gå op og ned ad ramperne.”
Rådet finder den aktuelle hældningsgrad på læsserampen dyreværnsmæssigt kritisabel.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver anledning til bemærkninger, bedes disse indgå i udtalelsen.
Svar ad 4:
Lægges svar ad 1 til grund, burde grisens situation for længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive den. De påviste læsioner, der inkluderede område med erosioner og ulcerationer i ledbrusken og bruskflapdannelser i begge forbens albueled, har været smertefulde, og har medført tydelig og let erkendelig gangbesvær/halthed. Grisen burde ikke have været transporteret levende til slagtning.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
De tiltalte, et I/S selskab og et ApS selskab, oplyste, at de efter indholdet af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse erkendte sig skyldige i at have udvist uforsvarlig adfærd, dog ikke at der var tale om grovere uforsvarlig adfærd, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2.
Efter dommerens tilkendegivelse vedtog de tiltalte hver især at betale en bøde på 13.000 kr.
De tiltalte skulle betale sagsomkostningerne.