2018-24-0152-00218/2019-24-0152-00012

Svin med brok kompliceret af sår transporteret til slagtning. Flere svin med komplicerede navlebrok var ikke håndteret i besætningen

08-04-2019

Skrivelse af 7. november 2018 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00048-18).
Embedsdyrlægen observerede ved det levende syn på slagteriet et svin med stort navlebrok med sår på undersiden. Ved en opfølgende kontrol i besætningen fandtes tre svin med store navlebrok med sår, opstaldet i almindelige stier uden blødt underlag.

Rådet udtalte 8. april 2019:

Forhold 1

Spørgsmål 1:

Har grisen under sit ophold i besætningen, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 6. marts 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet d. 30. januar 2018 observerede et slagtesvin med et stort brok med sår. Embedsdyrlægen observerede ikke om svinet var adskilt under transporten.

Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at det ”hav­de et navlebrok på ca. 17 cm i diameter med et synligt sår på ca. 5 cm i bredden og 10 cm i længden på undersiden af broksækken. Såret er sandsynligvis opstået i forbin­delse med slid mod underlaget. På venstre siden af brokket havde grisen også et lille sår på 1 cm i diameter. Grisen var i god ernæringstilstand og upåvirket almentilstand.”

Ved undersøgelsen efter aflivningen ”fandtes navlebrok på ca. 17 cm i diameter med et sår på ca. 5 cm i bredde og 10 cm i længde…” og ved ”undersøgelsen i efterkontrollen fandtes en belægning af fibrin på overfladen af tarmene, som er tegn på bughindebetændelse… Fibrin belægningen kunne ikke pilles af, som betyder, at bughindebetændelsen var kronisk…”

Embedsdyrlægen vurderede, at tilstanden havde en varighed af flere uger.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at slagtesvinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn med ca. 17 cm stort navlebrok med ca. 10 x 5 cm stort slidsår på brokkets underside. Svinets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet undersøgt og i fornødent omfang behandlet eller aflivet, inden lidelsen fik et omfang af det konstaterede.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at uanset om slagtesvinet var opstaldet i sygesti, har det ved det daglige tilsyn ikke været underkastet tilstrækkelig omhyggelig løbende vurdering og rettidig indgriben. Herved har slagtesvinet ved levering til slagteriet fremstået med stort/kompliceret navlebrok med sårdannelse og kronisk bughindebetændelse.

Rådet finder, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov. Svinet har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Har grisen været egnet til transport?

Svar ad 2:

Rådet anser svin med store brok med komplikationer i form af sårdannelser for uegnede til transport.

Af anmeldelsen fremgår, at embedsdyrlægen ikke observerede om svinet var adskilt under transporten.

Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, uanset om det var adskilt fra andre svin, og at det ved at være læsset og transporteret mindst har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og derved mindst været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 3:

Har grisen været egnet til skånetransport adskilt fra de andre dyr?

Svar ad 3:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 4:

Har grisen ved at blive transporteret været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 5:

Har grisens tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket om­fang?

Svar ad 5:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 6:

Kan grisens tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket om­fang?

Svar ad 6:

Lægges sagens oplysninger samt svar ad 1 til grund, kan Rådet ikke afvise, at svinets tilstand kan være forværret under transporten, hvor svinet har været udsat for risiko for stød mod vognens sider, og muligvis risiko for bid, tråd og puf fra de andre svin.

Spørgsmål 7:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 7:

Nej.

Forhold 2

Spørgsmål 8:

Har grisene nr. 1-3 under deres ophold i besætningen, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 8:

Det fremgår af anmeldelsen at embedsdyrlægen ved et opfølgende besøg i besætningen d. 16. april 2018 konstaterede følgende:

Svin nr. 1:
”Ca. 90 kg, gik i en almindelig produktionssti uden blødt leje og havde navlebrok ca. 14 cm i diameter med sår ca. 4 cm i diameter og dybde 1 mm. Såret vurderes at være mindst 7 dage gammelt. Broksækken havde komplikationer, idet den var varm og rødlig…”

Svin nr. 2:    
”Ca. 30 kg, gik i en almindelig produktionssti uden blødt leje og havde navlebrok ca. 12-13 i diameter med sår ca. 4 cm i diameter og dybde 2 mm med begyndende kraterdannelse… Såret vurderes at være mindst 9 dage gammelt.”

Svin nr. 3:
”Ca. 35 kg, gik i en almindelig produktionssti uden blødt leje og havde pendulerende navlebrok ca. 13-14 cm med sår ca. 6 cm og tydelig kraterdannelse. Såret vurderes at være mindst 11 dage gammelt.”

Rådet finder, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at de tre svin med navlebrok med sår, ved ikke at være opstaldet i sygesti, har været udsat for risiko for bid, puf, tråd og stød fra stifæller. Herved har svinene været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt, herunder huset eller passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet finder, at de tre svin herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Spørgsmål 9:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 9:

Der skal henvises til Rådets udtalelse om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok af 2. december 2008.

Afgørelse:

Der var tre tiltalte i sagen.

Landmand:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2 og 9, jf. § 1 og § 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 og transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 1 og 6, ved d. 30. januar 2018 og i en længere periode, i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet en gris groft uforsvarligt i besætningen og mindst uforsvarligt under transport eller som indehaver af besætningen at være ansvarlig herfor som følge af mangelfuld instruktion/tilsyn med driften og pasningen af grisen, idet grisen d. 30. januar 2018 blev transporteret til et slagteri, selvom den havde et stort navlebrok på 17 cm i diameter og med et 5 x 10 cm sår af flere ugers varighed på bunden af broksækken og dermed ikke var transportegnet.

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, og 9, jf. § 1 og § 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved d. 16. april 2018 og en længere periode forud herfor på ejendommen i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet tre grise groft uforsvarligt.

Tiltalte blev idømt en bøde på 50.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.

Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 og 9, jf. § 1, jf. transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 1 og 6, i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør at have behandlet en gris uforsvarligt, idet han transporterede grisen fra besætningen, til slagteriet, selvom grisen havde et stort navlebrok på 17 cm i diameter med et 5 x 10 cm sår af flere ugers varighed på bunden af broksækken og dermed ikke var transportegnet.

Tiltalt blev idømt en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 8 dage.

Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9 og 11, jf. § 1, jf. transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1 og 4, ved d. 30. januar 2018 i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed at være ansvarlig for, at virksomhedens chauffør behandlede en gris uforsvarligt, idet han transporterede grisen, selvom grisen havde et stort navlebrok på 17 cm i diameter med et 5 x 10 cm sår af flere ugers varighed på bunden af broksækken.

Under hensyn til, at der var tale om en 3. gangs overtrædelse blev straffen fastsat til en bøde på 25.000 kr.

De tiltalte skulle hver især betale sagens omkostninger.