Svin med kompliceret navlebrok - syge svin ikke isoleret - svin med mærker efter slag

Rådet udtalte 26. november 2019:

Spørgsmål vedrørende svinet med navlebrok med sår på broksækken

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, at grisen har gået i besætningen 1-2 uger med det pågældende sår uden at være isoleret fra de øvrige grise, finder rådet da, at grisen har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 5. december 2017, at embedsdyrlægen ved en kontrol i en svinebesætning observerede et slagtesvin med kompliceret navlebrok.

”I dybstrøelsesstaldens 1. sti til højre, som blev brugt til opstaldning af ca. 15 grise, hvoraf flere havde store brok, fandtes en gris med et ca. 12 x 10 cm stort navlebrok med et ca. 8x10 cm stort og 6 cm dybt åbent sår. Såret var vådt/glinsende fra udsi­vende væske og strøelse klæbede til overfladen…

Grisen var lidt under middel i foderstand, den var endvidere let halt på højre bagben og havde en forsigtig gang. Den stod og gik med krum ryg…

Forevist grisen foranledigede xxx grisen aflivet under besøget.”

Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ”Broksækken var fyldt med død væv…

Sårranden var dels hævet og rød… og med en kant af granulationsvæv (kroppens reparationsvæv). Der var endvidere flere områder med vævsnekrose (dødt væv) på broksækken og i sårranden…

Der var forbindelse fra det ydre sår via en åbning/kanal ind til bughulen… Selve bugvæggen (mavemusklerne m.v.) var fortykket og væskefyldt og omkring åbningen/kanalen var der en cirkel med forandret væv, …

På foto 12 og 13 ses sammenvoksning mellem bugorganer (tarme) og bugvæggen. Der ses forskellige stadier af betændelsesfaser fra akutte stadier med rødme og hæ­velse og fibrin på overfladen til de kroniske stadier med bindevævsdannelse mellem organerne…

Ud fra såret og forandringerne omkring brokkanalen og i bughulen omkring organer­ne, er det min vurdering, at såret er mindst 1-2 uger gammelt.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes i sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved det daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal de tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn og burde have været afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelserne fik det beskrevne omfang med stort brok med åben sårdannelse, bughindebetændelse og vævsdød, samt påvirket almentilstand.

Svinet har under opholdet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 2:

Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår, at denne ved kontrolbesøget endvidere observerede følgende:

”I sti 3 i ”ny klimastald” var der … 3 grise opstaldet i en sti sammen med ca. 30 andre grise i en almindelig "klimasti”. Grisene skilte sig tydeligt ud fra de øvrige grise i stien. De tre grise var alle tydeligt nedstemte, hvilket kom til udtryk ved, at de var utilbøjelige til at bevæge sig, havde hængende hovedholdning og krøb ind i hjørnet af stien. De var tynde; hoftehjørner og ribben sås tydeligt under huden. To af grisene havde ørersår eller blødninger i ørespidserne. En af grisene havde en meget usikker gang. Grisene var opmærkede som tegn på, at de var i behandling. Det har således været tydeligt for ejeren, at grisene var syge. Se foto 15-19 og video 4 og 5.”

Svinene blev aflivet under besøget.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn og for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti med et blødt underlag og lav belægning, tilset af en dyrlæge/behandlet eller aflivet.

Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at svinene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Der skal henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navlebrok- eller lyskebrok, der kan findes på www.detvetsund.dk

Spørgsmål vedrørende svinene med slagmærker

Spørgsmål 1:

Finder rådet på baggrund af ovennævnte, at de 2 grise i forbindelse med de påførte slag har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med ka­rakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 6. april 2018, at embedsdyrlægen ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning på slagteriet fandt følgende:

”Slagtekrop nr. 1:

… Slagtekroppen havde talrige brede slagmærker på ryggen samt endvidere minimum to smalle slagmarker. Der sås blødning i over-, underhud, spæklag og muskulatur, jf. bilag 2, foto nr. 1 - 3

Det vurderes, at der kan være blevet slået med en form for liste/bræt, hvad angår de brede slagmærker. De smalle slagmærker vurderes at være fremkommet muligvis ved slag med en tynd pind/kæp/antenne/ledning.

Ved slag med ovenstående objekt på hud, fremkommer helt typiske læsioner. Slagmærkerne på slagtekrop 1 havde dette karakteristiske udseende. …

Slagtekrop nr. 2:

… Slagtekroppen havde talrige brede slagmærker på ryggen. Der sås blødning i over-, underhud, spæklag og muskulatur, jf. bilag 2, foto nr. 4-6.

Det vurderes, at der kan være slået med en form for liste/bræt.

Ved slag med ovenstående objekt på hud, fremkommer helt typiske læsioner. Slag­mærkerne på slagtekrop 2 havde dette karakteristiske udseende.”

Af sagens oplysninger fremgår, at ejer oplyste, at han selv havde medvirket ved læsningen og, at ”To af svinene havde været noget genstridige, hvorfor han selv havde slået dem nogle gange med et bræt for at få dem op i lastbilen.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvin nr. 1 og 2, ved at være påført talrige slag på ryggen medførende blødninger i overhud, underhud, spæklag og muskulatur, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 2:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte I/S blev straffet med bøde på 50.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. 11, jf. § 1 og § 2, og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 5 samt dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. stk, 11, jf. § 1 og § 2 samt og (dagældende be­kendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1) nugældende bekendtgørelse nr. 1495 af 13. december 2019 § 37, stk. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport ar­tikel 3, litra e og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel III, punkt 1,8 litra a.