Rådet udtalte 11. februar 2019:
Spørgsmål 1:
Har grisen under sit ophold i besætningen, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 24. april 2018, at embedsdyrlægen på slagteriet ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et navlebrok af ikke ubetydelig størrelse. Dyret var ikke adskilt under transporten. Pågældende gris samt øvrige grise fra samme besætning var meget beskidte, hvorfor det ikke kunne ses, at der var sår på undersiden af broksækken ved det levende syn.”
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ”Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes slagtekroppen af dyr nr. 1 meget bleg (anæmisk udseende), og kroppen havde en abnorm lugt. Slagtekroppen havde et navlebrok, hvorpå der var et stort, ældre sår. Navlebrokket havde en diameter på ca. 14 cm. Såret var placeret på undersiden af navlebrokket og havde en diameter på ca. 14 cm og fyldte dermed hele broksækkens bund… På grund af sårdannelsen var bunden af broksækken helt affladiget. Affladigelsen vurderes at skyldes et konstant slid mod gulvet. En normal broksæk har en rund form. Såret på broksækkens bund fandtes ujævn med store folder. Folderne var faste og bestod af bindevæv (reparationsvæv) dækket af sårskorpe…
Ved at lægge et snit på tværs af såret og broksækkens bund fandtes et tykt lag bindevæv (reparationsvæv) under såret. Bindevævet havde en varierende tykkelse på 2-6 cm i tykkelse afhængigt af, hvor der blev målt (hhv. i folderne eller lommerne)… På grund af tykkelsen af bindevæv vurderes såret til minimum at være 4 uger gammelt.”
Det fremgår af afhøringsrapport af 3. maj 2018, at sagens person havde indgået en aftale med besætningsejeren om pasning og opfodring af ca. 1600 smågrise årligt fra de vejede ca. 30 kg til slagtevægt omkring 100-110 kg. Det fremgår endvidere, at ”Han havde ikke bemærket dette svin med brok i besætningen…”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at navlebrokket på 14 cm har været tydeligt og let erkendeligt i forbindelse med de daglige tilsyn, samt at slagtesvinets situation for længst skulle have været afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet isoleret i sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Rådet finder, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har grisen været egnet til transport?
Svar ad 2:
Rådet anser slagtesvin med brok med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken for uegnede til transport.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, heller ikke adskilt fra andre svin som skånetransport. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet sammen med andre svin, har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og derved for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Har grisen været egnet til skånetransport adskilt fra de andre dyr?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Har grisen ved at blive transporteret været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 5:
Har grisens tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 5:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 6:
Kan grisens tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 6:
Lægges sagens oplysninger samt svar ad 1 til grund, kan Rådet ikke afvise, at slagtesvinets almentilstand kan være forværret under transporten, hvor dyret har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider samt yderligere skade af huden på broksækkens underside.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Daglig leder (herefter T1):
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven og transportbekendtgørelsen ved den 15. februar 2019 og i en længere periode forud herfor på ejendommen, i forbindelse med udøvelse af erhverv, som daglig leder og ansvarlig for pasning af dyrene på ejendommen, at have udsat et slagtesvin for groft uforsvarlig behandling i besætningen og under transport, idet han lod slagtesvinet transportere til slagtning selvom svinet havde et navlebrok på 14 cm i diameter med et flere uger gammelt sår på 14 cm på bunden af broksækken, og dermed ikke var transportegnet, ligesom slagtesvinet på et langt tidligere tidspunkt i besætningen burde have været afhjulpet, behandlet eller aflivet.
Retten fandt, at tiltalte ved ikke at have reageret og sikret behandling og eventuelt aflivning af slagtesvinet og ved derefter at have ladet dyret transportere til slagtning udsatte det for groft uforsvarlig behandling grundet navlebrokkets størrelse og såret herpå.
Straffen blev fastsat til en bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven og transportbekendtgørelsen ved den 15. februar og i en længere periode forud i forbindelse med udøvelse af erhverv, som indehaver af besætningen, at være ansvarlig for at et slagtesvin blev udsat for groft uforsvarlig behandling i besætning og under transport, ved at have overladt pasningen af dyrene til T1, og derefter undladt at foretage instruktion/føre tilsyn med driften, hvorefter T1 lod slagtesvinet transportere til slagtning, selvom svinet havde et navlebrok på ca. 14 cm i diameter og dermed ikke var transportegnet, ligesom slagtesvinet på et langt tidligere tidspunkt i besætningen burde have været afhjulpet, behandlet eller aflivet.
Retten fandt ikke, at det i denne situation kunne pålægges tiltalte at foretage selvstændigt tilsyn af selve besætningen, idet dette var udliciteret til T1, hvorfor tiltalte blev frifundet.