Rådet udtalte 2. september 2019:
Spørgsmål 1:
Har de fem grise med navlebrok og sårdannelse ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje, alternativt aflivet på et tidligere tidspunkt, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse vedrørende kontrolbesøget d. 21. august 2018:
”Grise med navlebrok og sårdannelse
Gris X (foto 1):
Vejede ca. 60 kg og gik i en såkaldt sygesti, men der var ikke blødt leje, og stien kan derfor ikke regnes som en sygesti. Broksækken var 18-20 cm og såret var ca. 15 cm i diameter. Der var et krater i midten af såret, der i det øvrige område var ca. 2 mm dybt.
Såret vurderes at være opstået mindst syv dage tidligere.
Gris oII (fotos 2 og 3):
Vejede ca. 80 kg og havde navlebrok. Grisen gik i en almindelig sti uden blødt leje. Broksækken var 18-20 cm, og såret var 8-10 cm i diameter. Såret havde en fortykket rand.
Såret vurderes at være opstået mindst 10 dage tidligere.
Gris oIII (foto 4):
Vejede ca. 70 kg og havde pendulerende navlebrok, der slæbte hen ad gulvet. Broksækken var mere end 20 cm i diameter, og såret var 14-15 cm i diameter.
Såret havde tydelig kraterdannelse og vurderes at være opstået mindst 12 dage tidligere.
Gris IIII (fotos 5 og 6):
Vejede ca. 60 kg og havde pendulerende navlebrok. Grisen gik i en såkaldt "sygesti”, men der var ikke blødt leje, og stien kan derfor kun betragtes som en ordinær sti. Broksækken var ca. 15 cm og såret 6-8 cm i diameter. Såret havde en ’’ruflet” overflade og vurderes at være opstået mindst 8 dage tidligere.
Gris IIII (foto 7):
Vejede ca. 80 kg og gik i en gik i en såkaldt ’’sygesti”, men der var ikke blødt leje, og stien kan derfor kun regnes som en ordinær sti. Broksækken var 16-18 cm i diameter, og såret var 11-13 cm i diameter. Der var voldsom kraterdannelse. Såret var mindst 5 mm dybt og vurderes at være opstået mere end 14 dage tidligere.
Dyrlægefaglig vurdering af forholdenes betydning
Det vurderes, at der er tale om store brok, idet brokkenes størrelse bør ses i sammenhæng med, at der var tale om grise på 60 - 80 kg...”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte samt vedlagte foto til grund, finder Rådet, at de 5 slagtesvins tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang. De 5 svin har under opholdet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at de 5 svin har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har de to grise med kronisk, uhelbredelig ledbetændelse ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje, alternativt aflivet på et tidligere tidspunkt, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse vedrørende kontrolbesøget d. 21. august 2018:
”Grise med kronisk uhelbredelig ledbetændelse
Gris oIIII (Video Gris ollll og Video oIIII 2)
Grisen vejede ca. 60 kg og gik i en alm. sti uden blødt leje. Den havde kronisk, deformerende, uhelbredelig ledbetændelse i højre albueled. Udfor albueleddet var der en bule, som var blød ved palpation. Når der går hul på huden over bulen, er der hul ind til leddet (opbrud). Grisen var springhalt pga. smerte og ville nødigt bevæge sig. Foderstanden var under middel, hvilket var med til at underbygge, at lidelsen havde stået på i et godt stykke tid.
Ledbetændelsen vurderes at være opstået mindst 14 dage tidligere. Grisen skulle allerede da være flyttet til en sygesti. Ledbetændelsen var på kontroltidspunktet kronisk og uhelbredelig, og grisen skulle være aflivet mindst 8 dage tidligere.
Gris I (Video Gris I):
Grisen vejede ca. 50 kg og gik i en såkaldt sygesti, der ikke havde blødt leje og derfor ikke kan betragtes som en sygesti. Grisen havde kronisk, deformerende, uhelbredelig ledbetændelse i højre albueled med opbrud (hul ind til leddet). Af de blå streger på ryggen kunne man se, at grisen havde været i antibiotikabehandling. Grisen rejste sig nødigt og tog slet ikke støtte på benet.
Ledbetændelsen var kronisk og uhelbredelig. Grisen skulle derfor være aflivet mindst 10 dage tidligere.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Rådet skal anføre, at såfremt en behandling ikke har den ønskede effekt, helbredelse, bør dyret tilses af dyrlæge med henblik på revurdering af behandlingen eller aflives.
Lægges ovennævnte samt den medsendte video til grund, finder Rådet, at svinenes situation for længst under de daglige tilsyn burde have været opdaget og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de blev isoleret i sygesti med blød bund, tilset af dyrlæge med henblik på nærmere undersøgelse og iværksættelse af relevant behandling eller aflivning. Dyrenes tilstand har været tydelig og let erkendelig. Under sygdomsforløbet i besætningen har svinene været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe og er herunder ikke blevet passet og plejet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinene under det lange sygdomsforløb i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, 1. punktum og stk. 3, 1. punktum.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Tiltalte landmand blev straffet med bøde på 80.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.