Rådet udtalte 26. november 2019:
Spørgsmål 1:
På baggrund af embedsdyrlægens fund og beskrivelse af slagtesvinet før og efter slagtning samt de vedlagte fotos, er det så muligt for Rådet at foretage en vurdering af uforsvarligheden under slagtesvinets ophold i besætningen?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 28. februar 2019, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med et navlebrok af en størrelse og karakter, så det blev sorteret fra til nærmere undersøgelse. Slagtesvinet var blevet transporteret adskilt fra de andre svin.
Det fremgår endvidere, at ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde længere pels end de øvrige slagtesvin og den var højere og længere i vækst i forhold til huld end de øvrige slagtesvin fra samme besætning. Dette kan tyde på, at den var ældre end de øvrige slagtesvin og havde en ringere tilvækst. Den virkede ellers til at have upåvirket almenbefindende. …
Selve broksækken var større end 15 cm og dermed betegnes det som et stort brok.
Der var tale om et regulært navlebrok. Under brokket fandtes tre sår.
Det mindste sår på cirka 1 cm i diameter var placeret … bagerst… på broksækken og tættest under maven.
Det næststørste sår fandtes i brokkets venstre side og var på mindst 4 cm i diameter. Det var meget rødt at se på. Rundt omkring såret fandtes en tyk ring af bindevæv og i centrum af såret var et område med nekrose (vævsdød) og hul ind til brokket.
Det tredje og største sår er på mindst 6 cm og rektangulært i udseende. Såret var placeret på brokkets højre side. Såret bar præg af, at huden har været revnet og ved at vokse sammen igen. Der var flere tykke stråler af arvæv/ bindevæv der gik væk fra såret. I den forreste sårrand var der en frisk revne med blødninger i. Såret viser spor efter en lang helingsfase og det vurderes at der har været tale om et meget stort sår på et tidligere tidspunkt i forløbet…
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes at kroppen ikke var bemærkelsesvis påvirket. … tarmene var ikke påvirket af brokket. Broksækken blev opmålt til at være mindst 17 cm… Ved en fejl blev selve broksækken kasseret efter undersøgelsen.”
Embedsdyrlægen vurderede, at ”Det mellemstore sår med nekrose i centrum, havde en alder på ikke mindre end en uge… Det store sår havde et meget frisk oprevet sår i forreste højre sårrand. Derudover formodes det store sår at have været flere uger gammelt…”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da såret opstod, var blevet anbragt i sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet undersøgt med hensyn til afheling af såret eller var blevet aflivet/hjemmeslagtet, før tilstanden udviklede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinet, ved det daglige tilsyn i besætningen ikke har været underlagt tilstrækkelig, omhyggelig, løbende vurdering og rettidig indgriben. Herved har svinet ved leveringen til slagteriet haft et mindst 17 cm stort navlebrok med sårdannelser på broksækken med bindevævsdannelser, heraf et sår med vævsdød centralt.
Rådet finder, at svinet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 1a:
Og i givet fald er det så Rådets vurdering, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1a:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 1b:
Er det Rådets vurdering, at slagtesvinet burde have været aflivet i besætningen på et tidligere tidspunkt?
Svar ad 1b:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 2:
Er det Rådets vurdering, at slagtesvinet var transportegnet adskilt fra de øvrige dyr i et rum med ekstra strøelse, sådan som den rent faktisk blev transporteret?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 og sagens akter til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport heller ikke skånetransport, og at det ved at være læsset og transporteret til slagteriet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet i forbindelse med transporten til slagteriet, som ovenfor beskrevet, været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Lægges svar ad 2 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ved at være læsset og transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 4:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, der kan findes på www.detvetsund.dk
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 29. juli 2020 fra Sydøstjyllands Politi:
Spørgsmål 5:
Under henvisning til anmeldelsen i sin helhed, de fremlagte fotos og …s svar ad advokatens spørgsmål 2, kan Rådet så foretage en vurdering af sårenes alder, herunder om det må antages, at sårene har været under opheling på tidspunktet for læsningen?
Svar ad 5:
Det fremgår af embedsdyrlægens observation ved det levende syn, at der bl.a. fandtes tre sår. Embedsdyrlægen beskriver sårenes således: ”Det mindste sår på cirka 1 cm i diameter var placeret … bagerst… på broksækken og tættest under maven. Det næststørste sår fandtes i brokkets venstre side og var på mindst 4 cm i diameter. Det var meget rødt at se på. Rundt omkring såret fandtes en tyk ring af bindevæv og i centrum af såret var et område med nekrose (vævsdød) og hul ind til brokket. Det tredje og største sår er på mindst 6 cm og rektangulært i udseende. Såret var placeret på brokkets højre side. Såret bar præg af, at huden har været revnet og ved at vokse sammen igen. Der var flere tykke stråler af arvæv/ bindevæv der gik væk fra såret. I den forreste sårrand var der en frisk revne med blødninger i. Såret viser spor efter en lang helingsfase og det vurderes at der har været tale om et meget stort sår på et tidligere tidspunkt i forløbet…”
Embedsdyrlægen vurderede endvidere, at ”Det mellemstore sår med nekrose i centrum, havde en alder på ikke mindre end en uge… Det store sår havde et meget frisk oprevet sår i forreste højre sårrand. Derudover formodes det store sår at have været flere uger gammelt…”
På baggrund af embedsdyrlægens observationer og sagens akter i øvrigt, finder Rådet, at det store sår er flere uger gammelt. Dog finder Rådet, at det friskt lacererede område af det store sår er op til få timers varighed og kan skyldes beskadigelse af såret under transporten.
Rådet skal understrege, at sårheling vil være forsinket, såfremt der er komplikationer i såret, eksempelvis i form af infektion, vævsdød, vævstab, vedvarende traumatisering m.v. Anvendelse af sårhelingsparametre fra ukomplicerede sår kan derfor som udgangspunkt kun anvendes til at angive den mindste alder af et sår.
På baggrund af tilstedeværelse af bindevæv omkring det største og næststørste sår samt sagens akter i øvrigt, vurderer Rådet, at der var begyndende heling. Rådet skal dog bemærke, at komplet heling kun er muligt, såfremt såret beskyttes mod yderligere traumatisering. Tilstedeværelse af heling i randen af sår på undersiden af en udposning på undersiden af bugvæggen er således ikke afgørende for, om et sår betragtes som et alvorligt åbent sår. Sårene hos det aktuelle svin var således ikke afhelede, men fremstod som åbne sår.
Spørgsmål 5 a:
På baggrund af gennemgangen af svinesagkyndig …s erklæring bedes Rådet oplyse, om Rådet er enig i, at der ikke er tale om alvorligt åbne sår på brokken? Der henvises i denne forbindelse særligt til …s rapport, side 5 og 6. Såfremt Rådet kommer frem til, at der er tale om et åbent og alvorligt sår, bedes Rådet redegøre herfor.
Svar ad 5a:
Det fremgår entydigt af fotodokumentationen, at hverken det største eller det næststørste sår er afhelede. Der foreligger tydeligt brud af hudens normale integritet, hvorfor de betragtes som åbne sår. Begge sår er dækket af granulationsvæv, der for det næststørste sårs vedkommende er prolifereret og udfylder sårlumen, mens der i det største sår er vævstab, og en sårbund dækket af et blegt bindevæv.
Sår på undersiden af større udposninger på underside af bugen på svin er specielt sårbare for traumatisering. I det aktuelle tilfælde beskriver embedsdyrlægen for det største sårs vedkommende, at ”I den forreste sårrand var der en frisk revne med blødninger i”. Dette vurderer Rådet, er et eksempel på traumatisering af en struktur, der er specielt sårbart, i dette tilfælde et sår. Selv hvis der ses bort fra dette, så vurderer Rådet, at sår på undersiden af en udposning på undersiden af bugvæggen på et svin er komplicerede alene på den baggrund, at sårenes placering udgør en risiko for yderligere skade.
Spørgsmål 6:
Under henvisning til anmeldelsen i sin helhed, de fremlagte fotos og …s svar ad advokatens spørgsmål 3, er det så Rådets vurdering, at sårene kan have udviklet sig under transporten, og i så fald hvordan?
Svar ad 6:
På baggrund af sagens akter, herunder fotodokumentation, finder Rådet, som …, at sårene ikke kan have udviklet sig under transporten. Dog er der sket en lædering af det største sår, således at dette fremstod med en frisk revne med blødninger i den forreste sårrand.
Spørgsmål 7:
Under henvisning til anmeldelsen i sin helhed, de fremlagte fotos og …s svar ad advokatens spørgsmål 4, kan rådet så generelt oplyse, hvorvidt der er omstændigheder ved brokkens og evt. sårenes placering på svinekroppen samt brokkens og sårenes størrelse sammenholdt med den adfærd, der er karakteristisk for svin i situationer svarende til pålæsning fx frygt og/eller flokinstinkt, der bevirker, at brokken ikke har været umiddelbart synlig ved pålæsningen, når der hertil bemærkes, at det konkrete slagtesvin var adskilt fra de øvrige slagtesvin både før og under transporten? (Det bemærkes, at Rådet ikke skal forholdes sig til den bevismæssige vurdering, men forholde sig til spørgsmålet mere generelt)
Svar ad 7:
Rådet skal indledningsvis påpege, at indretning og lysforhold på et læsningsområde skal være af en sådan beskaffenhed, at hvert enkelt dyr kan inspiceres af chaufføren, således at dyr, som ikke er transportegnede, kan identificeres i flokken. Der skal i øvrigt henvises til Rådets udtalelse af 26. marts 2004 vedrørende udleveringsrum og udleveringsvogne til svin.
På basis af sagens akter, herunder fotooptagelserne af svinet på slagteriet forud for slagtningen, finder Rådet, at brokket umiddelbart har været synligt for inspektion. Det ses på de pågældende optagelser, hvor svinet ses fra højre side, at i hvert fald fra denne side har sårdannelsen været synlig. Uagtet om sårdannelsen umiddelbart kan ses, bør der være en speciel opmærksomhed på svin med hævelse på bugens underside. Såfremt en sådan hævelse ikke kan inspiceres i sin helhed, bør svinet isoleres og hævelsen undersøges nøjere forud for læsningen.
Spørgsmål 8 a:
Under henvisning til anmeldelsen i sin helhed, de fremlagte fotos og …s svar ad advokatens spørgsmål 5, er det så Rådets vurdering, at slagtesvinet kan have været transportegnet ved pålæsningen, når der henses til, at slagtesvinet blev transporteret adskilt, og at slagtesvinet ifølge Fødevarestyrelsens politianmeldelse havde et upåvirket almenbefindende (bortset fra, at den havde længere pels end de øvrige slagtesvin og var højere og længere i vækst), samt at slagtekroppen ikke fandtes at være bemærkelsesværdigt påvirket? Rådet bedes ved besvarelsen af spørgsmål 8 a redegøre for i hvilket omfang Rådet er enig/uenig i …s konklusioner oplistet på side 9. I den forbindelse bemærkes, at der ikke er forhold i sagen, der indikerer, at slagtesvinet har været udsat for varme, rødme og/eller smerte i relation til udposningen ved den kliniske undersøgelse på slagteriet, jf. også …s erklæring side 9, pkt. 4.
Svar ad 8 a:
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at svinet havde en broksæk, som målte over 15 cm, samt at der var tre sår på undersiden af dette, se i øvrigt svar ad 5 og svar ad 5a. Rådet finder på den baggrund, at svinet ikke har været transportegnet ved pålæsningen, men burde have været behandlet i besætningen til fuld restitution eller aflivet inde transporten.
Store brok med sårdannelse er forbundet med lokal smerte. I hvilket omfang et dyr udtrykker denne smerte afhænger bl.a. af, under hvilke omstændigheder dyret undersøges. Eksempelvis kan et dyr, der i ro i kendt miljø viser smerte, undertrykke dette i uvant miljø, eksempelsvis efter transport til slagteri. At der ikke umiddelbart erkendes smerte hos det aktuelle svin kan derfor ikke tages som udtryk for, at svinet ikke var smertepåvirket.
At svinet blev vurderet som havende et upåvirket almenbefindende, samt at slagtekroppen var upåfaldende (bortset fra broktilstanden) ændrer ikke på Rådets vurdering af, at svinet ikke var transportegnet, da lokale smertefulde tilstande ikke nødvendigvis manifesterer sig ved umiddelbart erkendbart, ændret almenbefindende ved ankomst til slagteriet eller abnormaliteter i slagtekroppen.
Rådet er uenig/delvis uenig i …s konklusioner oplistet på side 9.1 d:
- Svinets almene tilstand vurderes som normalt.
- Slagtesvin med udposninger (uanset den underliggende patologiske forandring) i navleregionen ikke har nedsat evne til at klare de ydre påvirkninger som de udsættes for ved transport.
- Forholdene ved transporten samt udposningens størrelse og form gav ikke risiko for gentagende slid mod gulvet under transporten.
- Der er ingen bemærkninger om varme, rødme og/eller smerte i relation til udposningen ved den kliniske undersøgelse på slagteriet.
- Der var 3 sår på udposningen, men der var ingen bemærkninger eller forhold i det vedlagte materiale, som betyder, at de skal vurderes som alvorlige åbne sår.
Svar ad 8a, 1:
Rådet er delvist enig, men at svinet vurderes som havende en normal almen tilstand ved undersøgelsen forud for slagtningen, skal tages med et forbehold, idet transport af svinet ud af sit vante miljø til slagteriet kan undertrykke, at svinet udtrykker smerte og et dertil relateret lettere påvirket almen tilstand. Uagtet om almen tilstanden er påvirket eller ej, finder Rådet, at slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken er uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten.
Svar ad 8a, 2:
Rådet er uenig med …, idet Rådet vurderer, at slagtesvin med store udposninger ventralt på bugvæggen med sårdannelse er uegnede til transport uanset den underliggende patologiske forandring. Sår på sådanne store udposninger er specielt sårbare over for traumatisering under transporten ligesom træk m.v. i selve dannelsen, når svinet tvinges til bevægelse, kan være forbundet med smerte.
Svar ad 8a, 3:
Rådet er uenig. Rådet finder, den friske revne med blødning i det største sår som et resultat af traumatisering, uagtet at udposningen ikke vurderes permanent at slides mod underlaget.
Svar ad 8a, 4:
Ved en akut betændelsesreaktion ses de for den akutte betændelse karakteristiske 5 kardinaltegn: varme, rødme, smerte, hævelse og nedsat funktion. Der er imidlertid ikke i det aktuelle tilfælde tale om en akut inflammation, men om en kronisk inflammation med granulationsvævsdannelse. Disse tilstande kan ikke umiddelbart sammenholdes, og et eventuelt fravær af varme og rødme kan derfor ikke tolkes i denne kontekst; fraværet er således ikke et tegn på, at læsionen ikke er alvorlig, men nærmere at den er kronisk. Smerte fra en sådan læsion vil ligeledes kunne manifestere sig anderledes end ved akut smerte og ikke umiddelbart kunne fremprovokeres til et niveau, hvor svinet reagerer, se endvidere svar ad 8a m.fl. vedrørende dyrs ekspression af smerte og adfærd i fremmede omgivelser. Rådet er således uenig i …s udlægning af fraværet af forhold knyttet til en akut betændelsestilstand.
Svar ad 8a, 5:
Rådet er uenig, idet der skal henvises til svar ad 5a.
Spørgsmål 8 b:
Kan Rådet i forlængelse af spørgsmål 8 a, og under henvisning til anmeldelsen i sin helhed, de fremlagte fotos og …s svar ad advokatens spørgsmål 5, oplyse, hvilken betydning det har, at slagtesvinet ifølge Fødevarestyrelsens anmeldelse har længere pels end de øvrige slagtesvin og var højere og længere i vækst i forhold til huld end de øvrige slagtesvin? Rådet bedes ved besvarelsen af spørgsmål 8 b forholde sig til …s erklæring side 8, afsnit 5.
Svar ad 8 b:
Rådet vurderer som …, at det ikke på baggrund af det forelagte materiale er muligt at afgøre, om den beskrevne hårlængde og svinets udseende skyldes opstaldning under forhold med en lav temperatur i svinets opholdszone, eller om det er et resultat af en periode med langsom vækst og utrivelighed, eksempelvis udløst af en kronisk sygdomstilstand. En uforholdsmæssig vækst af lemmer og hoved i forhold til kroppen kan være et udtryk for samme fænomen, men sagens akter gør det ikke muligt for Rådet, at foretage en nøjere vurdering af dette.
Spørgsmål 9:
Rådet bedes oplyse, om Rådet den 26. november 2019 (tidspunktet for Rådets erklæringen i sagen) var repræsenteret af medlemmer med særlig svinesagkyndig sagkundskab?
Svar ad 9:
Ja, Rådet besidder den relevante fagkundskab i forhold til sagens karakter og de rejste spørgsmål.
Af § 7 i bekendtgørelse nr. 1711 af 15. december 2015 om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd fremgår følgende: ”Det Veterinære Sundhedsråd kan indhente bidrag hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne om at deltage i behandling af en sag, når behandling af sagen forudsætter en særlig viden.”
Rådet kan således, i lighed med Retslægerådet, trække på relevant fagkundskab ved forelæggelse af specifikke spørgsmål for eksperter, såfremt Rådet vurderer, at der er er et behov herfor.
Spørgsmål 10:
Giver sagen, herunder navnlig …s erklæring med besvarelse af forsvarerens spørgsmål, Rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Såfremt der foreligger dissens i Rådets besvarelser af ovenstående spørgsmål, bedes dette angivet.
Svar ad 10:
Sagen, herunder navnlig …s erklæring med besvarelse af forsvarerens spørgsmål, giver ikke Rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Der skal som udgangspunkt henvises til § 5, stk. 2 og 3 i Rådets forretningsorden, hvoraf det fremgår, at Rådet afgiver udtalelser ved enstemmighed, samt at såfremt enighed ikke opnås, skal alle rådsmedlemmers synspunkter føres til protokol. Der skal endvidere henvises til § 9 i Rådets forretningsorden, hvoraf fremgår, at Rådets behandling er fortrolig. Dog kan det oplyses, at Rådet i nærværende sag har udtalt sig i konsensus/enstemmighed.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven samt bekendtgørelse om transport af dyr, ved i besætningen i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet grisen havde et stort brok med komplikationer i form af flere sår, der havde været der i mindst en uge, hvorfor grisen ikke var transportegnet og burde have været behandlet i besætningen eller aflivet, uagtet dette blev grisen sendt til slagteri.
Sagen blev afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.
Transportvirksomhed (herefter T1) og chauffør (herefter T2):
T2, der var ansat som chauffør hos T1 A/S, blev fundet skyldig i overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, og transportbekendtgørelsen nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, ved at have behandlet et svin groft uforsvarligt, idet han havde transporteret svinet med stor brok adskilt fra de andre dyr fra en besætningsejer til et slagteri, uagtet svinet ikke var transportegnet.
Det blev lagt til grund, at T2 inden læsningen var gjort opmærksom på, at svinet havde brok, og at det derfor skulle transporteres adskilt fra de andre svin i en sti med strøelse. Det fremgik af en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd, at rådet fandt, at brokket umiddelbart havde været synligt for inspektion, og at det sås på fotoene af svinets højre side, at sårdannelsen i hvert fald havde været synlig fra denne side. Det fremgik videre, at der, uanset om sårdannelsen umiddelbart kunne ses, burde være en speciel opmærksomhed på svin med hævelse på bugens underside, og at såfremt en sådan hævelse ikke kunne inspiceres i sin helhed, burde svinet isoleres og hævelsen undersøges nøjere forud for læsningen. Herefter, og efter embedsdyrlægens forklaring, politianmeldelsen og fotoene af svinet, fandtes T2 at have handlet uagtsomt, idet han burde have ladet svinet undersøge nærmere i stedet for at læsse og transportere det.
På baggrund af den praksisændring, der fremgår af Fødevarestyrelsens vejledning af 29. september 2020, fandtes der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at straffen for T2 skulle bortfalde, jf. straffelovens § 83. Der var derimod ikke med henvisning til praksisændringen grundlag for at lade straffen bortfalde for T1. Under hensyn hertil og til forholdets karakter og grovhed, at der var tale om et tredjegangstilfælde, og at straffen var en tillægsstraf, jf. straffelovens 89, til bødevedtagelser i 2019, blev straffen for T1 fastsat til en bøde på 40.000 kr.
Da en erklæring fra en specialdyrlæge vedrørte et område, der lå inden for Det Veterinære Sundhedsråds kompetence, og da erklæringen var indhentet uden byrettens foranstaltning, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at der ikke undtagelsesvis var grundlag for at pålægge det offentlige at afholde udgifterne til erklæringen eller til specialdyrlægens forklaringer for byretten og landsretten, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2, 3. pkt.