Rådet udtalte 20. marts 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, samt at det pågældende slagtesvin var anbragt i sygesti med dybstrøelse ca. 3 uger før den 19. januar 2017, har det pågældende svin derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 8. februar 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med et kompliceret navlebrok. Svinet blev transporteret adskilt fra de øvrige svin.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne konstatere, ”at dyret havde et stort navlebrok med et stort sår på undersiden af brokket. I forbindelse med undersøgelsen i sygefolden kunne det konstateres, at dyret havde upåvirket almenbefindende. Dyret var meget villig til at lade sig undersøge og berøre generelt. Selve brokket var ca. 20 cm fra bug til underkanten af brokket og målte ca. 60 cm i omkreds. Brokket fandtes varmt, let spændt og mere rødt end den øvrigt hudoverflade. Der fandtes sår på undersiden af brokket, og såret var varmt, fugtigt og ømt for berøring. Såret var ca. 7 x 10 cm med fugtigt granulationsvæv (reparationsvæv) i sårets område og runde arvævskanter i sårets rand.”
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter den kødkontrolmæssige behandling fandt embedsdyrlægen ”Efter ophængning i bagbenene var det meste af broksækkens indhold faldet tilbage i bughulen - dog var milten forblevet placeret delvist i broksækken.
Der kunne iagttages fibrose dannelser på bughinden og på overfladen af bughuleorganerne, foreneligt med en kronisk bughindebetændelse.
Endvidere kunne det konstateres, at der var sket en forandring af de store muskelgrupper (skinker, kamme, mørbrade) foreneligt med en stressbetinget nedbrydning af muskelvævet…”
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af udposningen fandtes denne at udspringe fra bugvæggens midtlinje. På overfladen af udposningen var et sår målende ca. 6 x 13,5 cm med åben (post mortelt opstået) forbindelse til brokhulen. Såret var delvist dækket af granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,5 cm, hvorunder der fandtes ca. 0,5 cm nydannet bindevæv. På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 3,5 cm. Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at består af en broksæk med en indvendig højde på ca. 18 cm.
Udposningen på bugvæggen var sæde for to læsionstyper, et hernie (brok) og et sår på dettes overflade. Såret på udposningens overflade var delvist dækket af granulationsvæv og nydannet bindevæv og har en alder på ikke under 1 uge.”
Af sagsakterne fremgår, at broksækken delvist berørte underlaget, når svinet stod stille.
Det fremgår af afhøringsrapport af 27. september 2018, at ejer oplyste, at svinet ”var kommet fra klimastalden med et brok med sår. Den var straks blevet sat i ”isolation” med dybstrøelse… havde gået der i ca. 12 uger, ind til den var slagteklar. ”
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at svinet ikke var tilset af en dyrlæge.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinets situation for længst skulle have været afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet ved indsætning i sygesti, eller kort tid derefter, var blevet tilset af en dyrlæge med henblik på vurdering af prognosen for afheling af såret eller aflivet, langt før lidelsen fik et omfang af det konstaterede.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen, uanset at det var isoleret i sygesti, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har det betydning for vurdering af uforsvarligheden, at slagtesvinet efter det af besætningsejer oplyste, havde øget sin vægt i lighed med jævnaldrende grise og havde haft en slagtevægt på over 100 kg?
Svar ad 2:
Ja, svinets legemsvægt i sig selv eller i forhold til jævnaldrende svin indgår i den samlede vurdering af svinets almentilstand.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, herunder at slagtesvinet blev transporteret i særskilt aflukke, har det pågældende slagtesvin i forbindelse med transporten fra ejendommen … til slagteriet … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Det fremgår af anmeldelsen, at svinet var transporteret adskilt fra andre svin.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, uanset det var adskilt fra andre svin, og at det ved at være læsset og transporteret har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og dermed for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
Har det betydning for vurdering af uforsvarligheden at slagtesvinet ved den kliniske undersøgelse havde upåvirket almenbefindende, og var meget villig til at lade sig undersøge og berøre generelt?
Svar ad 4:
En vurdering af svinets almenbefindende står ikke alene, men indgår i den samlede veterinærfaglige vurdering af svinets tilstand.
Et svins villighed til at lade sig berøre på slagteriet kan, ud over svinets almentilstand, være udtryk for mange forskellige forhold, herunder hvor vant svinet har været til at blive håndteret, hvor påvirket det har været af transporten, det har været udsat for, hvor påvirket det har været af forholdene ved ankomsten til slagteriet (støj, hurtig inddrivning) samt genetisk disposition for angst eller nysgerrighed i nye situationer.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Landmand tiltalt for overtrædelse af to forhold.
Forhold 1:
Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved d. 19. januar 2017 og i nogle uger forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet et slagtesvin uforsvarligt, idet svinet gik i sygesti med et stort navlebrok med sår på undersiden, uden at svinet blev tilset af en dyrlæge med henblik på vurdering af prognosen for afheling af sår og brok.
Forhold 2:
Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, ved d. 19. januar 2017 i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet det i forhold 1 nævnte slagtesvin uforsvarligt, idet svinet blev transporteret til slagteriet, selvom det ikke var transportegnet på grund af stort navlebrok med sår på undersiden.
Retten lagde til grund, at grisen ikke var transportegnet på grund af det store brok med sår på undersiden. Tiltalte blev fundet skyldig i forhold 1 og 2.
Straffet med bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 10 dage.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, ved d. 19. januar 2017, i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør at have behandlet det i forhold 1 nævnte slagtesvin uforsvarligt, idet svinet blev transporteret til slagteri, selvom det ikke var transportegnet på grund af stort navlebrok med sår på undersiden.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, ved d. 19. januar 2017 i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportør at have behandlet det i forhold 1 nævnte svin uforsvarligt, idet tiltaltes chauffør transporterede svinet fra besætning til slagteri, selvom det ikke var transportegnet på grund af stort navlebrok med sår på undersiden.
Retten lagde til grund, at chaufføren var opmærksom på, at han skulle transportere en brokgris, at han under læsningen foretog en visuel bedømmelse af brokket og at han løftede op i brokket uden at blive opmærksom på såret.
Det blev lagt til grund, at grisen og brokket var tilsmudset og at såret på undersiden var vanskeligt at se på grund af tilsmudsningen.
Det fremgik af embedsdyrlægens forklaring, at man på trods af tilsmudsningen ville blive opmærksom på såret, såfremt man følte brokket med hænderne. Retten fandt dog ikke, at der var grundlag for at antage, at en chauffør i forbindelse med læsning af en broksgris skulle foretage en sådan undersøgelse af brokket for at sikre, at der ikke var sår på brokket, der ikke var synlig ved en i øvrigt grundig besigtigelse af brokket.
Chaufføren og transportvirksomheden blev derfor frifundet.