Rådet udtalte 21. juni 2019:
Spørgsmål 1-4:
1. finder rådet at besætningsejer ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger uden at sørge for behandling/sufficient behandling af dyret eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
2. i bekræftende fald, finder rådet da at dyret derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
3. finder rådet at besætningsejer, chauffør og transportfirma ved at lade dyret transportere til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfulgt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
4. i bekræftende fald, finder rådet da, at dyret derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 1-4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 1. november 2018:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort navlebrok. Brokket var ca. 18 cm langt og hang ca. 16 cm ned fra bugen. Dyret var let ophidset, stresset og ikke let at undersøge. Når dyret blev ladt i fred, stod det med skrutryg. Dette kan både skyldes bugsmerter og at dyret forsøgte at undgå at brokket kom i berøring med underlaget. Dyret var varmt på hudoverfladen, hvilket var forventeligt i dyrets stressede tilstand.
Brokket føltes varmere end den øvrige hudoverflade. Broksækken var meget spændt, og mærkedes udfyldt. Dyret viste mishagsytringer ved berøring og lette tryk på broksækken, både på såret og på den intakte hudoverflade.
I kanten af såret kunne iagttages ardannelser og sammentrækninger som følge af forsøg på heling. I bunden af såret kunne ses reparationsvæv i form af granulationsvæv. Såret var delvist dækket af en tynd og fugtig, delvist afrevet sårskorpe, se foto nr. 3 i bilag 2.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes brokket at være så spændt, at det ikke kunne lade sig gøre at isolere brokringen (det hul i bugmuskulaturen, hvorigennem tarme m.v. kommer ned i broksækken). Det var ikke muligt, at skubbe broksækkens indhold tilbage i bughulen.
Brokket målte ca. 17 x 17 cm. Såret blev målt til ca. 5 x 9 cm.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling kunne det konstateres, at dele af dyrets tarmsystem havde været delvist indeklemt i brokket, således at der var opstået en betændelsestilstand med vævsdød i disse tarmstykker. Se foto nr. 8-13 i bilag 2. Ydermere havde dyret pådraget sig en nedbrydning af muskulaturen i de store muskelgrupper (muskeldegeneration), foreneligt med en stresspåvirkning under transporten, se foto nr. 14.
…
Foto nr. 10: Tarme og krøs fjernet fra broksækken. Der ses sammenvoksning mellem en del af krøset og bunden af broksækken.
…
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyret havde et stort brok med komplikationer i form af et stort, kronisk og alvorligt åbent sår og delvis indeklemning af et tarmstykke med nedsat blodtilførsel og deraf følgende tarmbetændelse og vævsdød.”
Af sektionsrapport af 7. december 2018 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab fremgår følgende:
”Præparaterne, som var slagtemæssigt behandlet, omfattede et hudstykke fra bugen samt et stykke af tyndtarmen med tilhørende oment.
Ved inspektion af hudstykket fandtes en udposning med en højde på op til ca. 6,5 cm og en bredde på ca. 11 til 14 cm. Udposningen fandtes i relation til seks dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje ved navlestedet. Deklivt på udposningen fandtes dele af en flænset ulceration målende ca. 3,5 x 7,5 cm. Ulcerationen var dækket af nydannet bindevæv med en tykkelse på ca. 0,6 cm. Yderligere fandtes der på udposningen to ulcerationer målende hhv. 1,5 x 0,5 cm samt 1,5 x 1 cm. På den indvendige side af præparatet (udposningen) fandtes en brokring med en diameter på ca. 8 cm samt en indvendig højde på ca. 11 cm. Fra udposningen og ud igennem brokringen fandtes fibrinadhærencer. Ved inspektion af tyndtarmen med tilhørende oment fandtes fibrinadhærencer mellem tyndtarmen og omentet. Et segment af tyndtarmen (jejunum) målende ca. 11 cm fremstod blødende og nekrotisk og med en fortykkelse af tarmvæggen på ca. 0,4 cm.
Udposningen på bugvæggen var sæde for to læsionstyper, et hernie (brok) og sår på dettes ventrale overflade. Tyndtarmen var sæde for akut, fibrinøs peritonitis samt akut incarcering med fibrinøse adhærencer til omentet og broksækken. Forandringerne i tyndtarmen er forenelige med en afklemning af blodforsyningen til et tarmsegment placeret i broksækken.
Det største af sårene på udposningens overflade var dækket af nydannet bindevæv og har en alder på ikke under 1 til 2 uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig i besætningen ved det daglige tilsyn, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet aflivet før lidelsen fik det beskrevne omfang med et stort navlebrok med komplikationer i form af indeklemte tarme og sårdannelse. Rådet finder endvidere, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for stor risiko for bid, tråd, puf og stød fra artsfæller og dermed for yderligere lædering af broksækken.
Lægges ovennævnte, sagens akter og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen samt under læsning og transport har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 jf. stk. 9, jf. § 1 samt transportbekendtgørelsen § 37, stk.1, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed som fører og ledsager af lastbil at have transporteret et svin, der havde et ca. 17 x 17 cm stort navlebrok med komplikationer bl.a. i form af et stort, kronisk og åbent sår på brokket, og som på grund af brokket ikke var transportegnet, alt hvorved grisen blev udsat for groft uforsvarlig behandling.
Retten lagde til grund, at den omhandlede skade var tydelig og let erkendelig samt at kravene til chaufførens opmærksomhed skærpes, når der er forhold, der efter hans opfattelse vanskeliggør hans besigtigelse af grisene. Retten fandt derfor, at tiltalte havde handlet uagtsomt ved at transportere grisen til slagteri som beskrevet i tiltalen, hvorfor tiltalte var skyldig.
Straffen blev fastsat til en bøde på 10.000 kr.
Vognmandsfirma:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 samt transportbekendtgørelsens § 37, stk.1, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede 222 slagtesvin fra besætning til slagteri.
Retten fandt, at betingelserne for at pålægge tiltalte strafansvar var opfyldt. Virksomheden var på gerningstidspunktet straffet 9 gange tidligere for overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen.
Straffen blev fastsat til en bøde på 50.000 kr.
Vognmandsfirma og chauffør ankede sagen til landsretten. Landsretten fandt det efter udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd og i øvrigt af de grunde som byretten havde anført, at det var bevist, at såret på navlebrokket var så tydeligt, at chaufføren burde have bemærket det ved læsningen, og at han havde handlet uagtsom ved at transportere den til slagteriet. Som følge heraf blev det tiltrådt, at betingelserne for at pålægge virksomheden strafansvar var opfyldt.
Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at straffen for chaufføren bortfaldt, som følge af Fødevarestyrelsens ændring af sanktionspraksis, jf. straffelovens § 82, 2. pkt.
Landmand:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2 samt § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i transportbekendtgørelsen, ved at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet grisen som havde et stort læderet navlebrok blev transporteret til slagteri, selvom den ikke var egnet til transport.
Sagen blev afgjort ved bødeforelæg på 35.000 kr.