Rådet udtalte 21. juni 2019:
Spørgsmål 1:
Hvis det beskrevne sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og de fremlagte fotos lægges til grund, kan det da beskrives som væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller behandling med karakter af mishandling, at grisen ikke blev aflivet tidligere i besætningen?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 6. april 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med navlebrok af en størrelse og karakter, der gjorde, at det blev sorteret fra til nærmere undersøgelse.
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en stor brok på over 15 cm i diameter og med et sår på undersiden ned mod gulvet. Såret målte ca. 6 cm i bredden og 10 cm i længden. Der var gennembrud i huden og dybden på såret var på cirka 0,5 cm ... brokken var tung og fast at føle på. Grisen havde en normal foderstand…”
Det fremgår endvidere, at ved undersøgelse af slagtekroppen efter den slagtemæssige behandling fandtes, at ”Brokken vejede cirka 10 kg… Den store vægt og at der… er tale om et enterocystom har betydet for grisen, at den over lang tid har måttet bære på en stor stigende vægt, der konstant har trukket ned mod underlaget.”
Endelig fremgår det af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved undersøgelse af slagtekroppen endvidere fandt, at svinet havde kronisk ledbetændelse i højre forben, og at ”muskulaturen i ryggen samt mørbraden var meget lyse, fugtige og bløde”, hvilket er foreneligt med PSE.
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes udposningen at udspringe fra bugvæggen. Deklivt på udposningen var to sår målende henholdsvis ca. 10 x 5 cm og 2,5 x 1,5 cm. Det største af sårene havde et flænset udseende og var delvist gennemskåret ved modtagelsen. Ved komplet gennemskæring af ulcerationerne fandtes disse dækket af granulationsvæv med en tykkelse på op til 1,2 cm. På den indvendige side af præparatet fandtes et konglomerat af cyster med serohæmorrhagisk indehold. Ved komplet gennemskæring af udposningen fandtes det cystiske konglomerat at være omgivet af bindevæv med en tykkelse på op til 2 cm.
Udposningen på bugvæggen er sæde for to læsionstyper, et enterocystom med to ulcerationer på dettes overflade. Et enterocystom er en medfødt misdannelse som følge af manglende tilbagedannelse af blommesækgangen. Baseret på mængden af bindevæv under sårene vurderes disse at have en alder på ikke under 1 uge.”
Rådet har anmodet professor … om en præcisering af den patoanatomiske undersøgelse, nærmere bestemt aldersvurderingen af sårene på ”ikke under 1 uge” i forhold til fund af bindevæv med en tykkelse på op til 2 cm ved gennemskæring af udposningen. Professor … har oplyst, at ”… sårets bindevæv går over i enterocystomets bindevæv, og det er kun den mest superficielle del af bindevævet (hvor det er mørkere i farve grundet kapillærvækst) der kan tilskrives reparationen i forbindelse med sårene (det er dem der henvises til med ”disse”)…”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at lidelsen har været tydelig og let erkendelig, og at svinets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, da såret opstod, var blevet anbragt i sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet undersøgt med hensyn til afheling af såret eller var blevet aflivet/hjemmeslagtet før tilstanden udviklede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og de medfølgende fotos til grund, finder Rådet, at svinet ved det daglige tilsyn ikke har været underlagt tilstrækkelig, omhyggelig, løbende vurdering og rettidig indgriben. Herved har svinet ved leveringen haft et ca. 10 kg tungt enterocystom på bugvæggen med åbne sårdannelser og granulationsvævsdannelse.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Hvis det beskrevne sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og de fremlagte fotos lægges til grund, kan det da beskrives som væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller behandling med karakter af mishandling, at grisen blev afsendt og transporteret til slagteri uden skånehensyn?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1, sagsakterne og det medfølgende fotomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport heller ikke skånetransport, og at det ved at være læsset og transporteret, uden adskillelse fra andre svin, har været udsat for risiko for bid, puf, tråd og stød fra de andre svin og mod vognen sider.
Rådet finder, at svinet under transporten har været udsat for høj grad af smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe og derved for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Hvis det beskrevne sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og de fremlagte fotos lægges til grund, herunder beskrivelsen af synligheden, kan det da beskrives som væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller behandling med karakter af mishandling, at grisen blev medtaget under transport og transporteret til slagteriet?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Hvis det beskrevne sammenholdt med de fremlagte fotos lægges til grund, kan det da vurderes,
hvor længe grisen har haft såret?
Svar ad 4:
Lægges sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at såret har haft en varighed på ikke under en uge.
Spørgsmål 5:
Giver oplysningen om, at der er tale om en enterocystom frem for en ’’almindelig ” navlebrok Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Nej.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge- og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 4. maj 2020:
Spørgsmål 7
Under henvisning til anmeldelsen i sin helhed, de fremlagte fotos og …s svar ad advokatens spørgsmål 2, er det så Rådets vurdering, at såret på brokken var under opheling, da grisen blev transporteret?
Svar ad 7:
Af sagens akter, herunder billedmaterialet, fremgår det, at sårets bund er dækket af granulationsvæv, og der ses afrundede sårrande. Dette er reparatoriske forandringer og tegn på begyndende heling.
Spørgsmål 8
Under henvisning til anmeldelsen i sin helhed, de fremlagte fotos og …s svar ad advokatens spørgsmål 3, er det så Rådets vurdering, at såret på brokken kan have udviklet sig negativt under transporten?
Svar ad 8:
Af sagens akter, herunder billedmaterialet, fremgår det, at granulationsvævet i sårets bund har overfladiske læsioner, der på fotooptagelserne repræsenteres af rødlige uregelmæssige områder. Sådanne læsioner kan opstå, hvis en granulerende sårflade udsættes for traumatisering, eksempelvis ved at den skraber mod underlaget. Sårets generelle karakter, herunder størrelsen, har ikke udviklet sig under transporten.
Spørgsmål 9
Under henvisning til anmeldelsen i sin helhed, de fremlagte fotos og …s svar ad advokatens spørgsmål 5, er det så Rådets vurdering, at tilstedeværelse af PSE kan være forårsagte af, at slagtesvinet har været i en stress-situation under transporten, og om PSE i muskulaturen har tilknytning til slagtesvinets navlebrok (enterocystom)?
Svar ad 9:
Hos svin, som har en smertefuld læsion/lidelse og/eller som stresses eksempelvis i forbindelse med overophedning, drivning eller transport, kan der udvikles en tilstand i muskulaturen, som efter slagtning manifesterer sig som PSE (Pale Soft Exudative) kød. Tilstedeværelsen af PSE i muskulaturen er således ikke synligt ved det levende syn.
Hvorvidt PSE udelukkende kan henføres til stress-relation til læsning og transport, slagtesvinets sår på udposningen på bugens underside eller en kombination, kan Rådet ikke vurdere.
Spørgsmål 10
Giver sagen herunder navnlig …s skriftlige besvarelse af forsvarerens spørgsmål Rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 10:
Nej.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Landmand:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 2, og § 3, jf. § 58, stk. 12 og bekendtgørelse nr. 1745 af 30. november 2020 § 22, stk. 1, jf. § 5 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 2, nr. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 art 3, litra b, og art. 8, stk. 1. ved den 13. marts 2017 og i nogen tid forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og indehaver af besætningen, at have udsat et slagtesvin i besætningen for groft uforsvarlig behandling, ligesom han d. 13. marts 2017 lod svinet transportere fra besætning til slagteri, selvom svinet ikke var transportegnet.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 2, jf. § 58, stk. 12 og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1, jf. Rådes forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om art 3, litra b, ved den 13. marts 2017, som fører af lastbil i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat ovenfor nævnte slagtesvin for groft uforsvarlig behandling, idet han transporterede svinet fra besætning til slagteri.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 2, jf. § 59, stk. 13, jf. stk. 12 og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 §37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. Rådes forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport art. 3, litra b og art. 6, stk. 3 ved som transportvirksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede det ovenfor nævnte slagtesvin fra besætning til slagteri, selvom svinet ikke var transportegnet.
Byretten lagde til grund, at svinet havde et brok med en udposning på bugvæggen med en størrelse over 15 cm i diameter med et sår på ca. 10 cm x 6 cm og en vægt på op til ca. 10 kg.
Byretten fandt, at selvom svinet var opstaldet i en sygesti med et tykt lag strøelse, lagde retten på baggrund af dens tilstand d. 13. marts 2017 til grund, at svinet ikke havde været underlagt en tilstrækkelig omhyggelig løbende vurdering og rettidig indgriben, da tilstanden krævede ekstra opmærksomhed og påpasselighed ved daglige tilsyn med hensyn til afheling af såret eller aflivning, før tilstanden udviklede sig som sket.
Byretten fandt, at landmanden måtte være bekendt med dyrets tilstand, og at han som besætningsejer var ansvarlig for groft uforsvarlig behandling i besætningen, ligesom han var ansvarlig for, at svinet uagtet sin tilstand blev sendt med transporten af de øvrige svin.
Byretten lagde herefter til grund, at svinet var udsat for groft uforsvarlig behandling i besætningen og under transporten.
Landmanden blev straffet med en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Byretten lagde til grund, at der var blevet drevet 5-6 grise ad drivgangen hen til rampen på lastbilen, hvor chaufføren var, og i betragtning af størrelsen af svinets brok, fandt retten, at chaufføren burde have været opmærksom på, at svinet havde et brok af den omhandlende karakter, selvom dens almentilstand ikke var synlig påvirket, og han burde have opdaget, at den ikke var egnet til transport.
Chaufføren blev straffet med en bøde på 7.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Da chaufføren på uagtsom vis havde tilsidesat sin handlepligt ved transporten, fandtes transportselskabet, som chaufførens arbejdsgiver, ligeledes skyldig i den rejste tiltale.
Straffen for transportselskabet blev fastsat som en tillægsstraf til en bøde på 22.500 kr.
Chauffør og transportselskab ankede dommen.
Landsretten tiltrådte af de samme grunde, som anført af byretten, at de tiltalte var skyldige.
Dommen blev stadfæstet med den ændring, at straffen for chaufføren skulle bortfalde i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand herom, jf. straffelovens § 83, stk. 2. punktum.