Rådet udtalte 8. april 2019:
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet et stort brok med komplikationer i form af et alvorligt åbent sår på broksækken? Svaret bedes begrundet, herunder bedes det fremgå, hvorledes Rådet definerer et sår som ”åbent”.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 15. november 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med en stor hævelse med sår på bugen. Svinet var ikke transporteret adskilt fra andre svin.
Embedsdyrlægen vurderede følgende ved den kliniske undersøgelse: ”… dyret havde et langt navlebrok der strakte sig fra mellem bagbenene og frem til navlestedet, ca. 30 cm. Brokket hang ca. 1o cm ned fra bugvæggen, med en afstand til gulvet på ca. 25 cm. Der kunne videre konstateres, at der var et stort åbent sår, der strakte sig fra brokkets underside og… op på højre side af broksækken. Såret havde en størrelse på ca. 10x15 cm… Det var en hangris, i ernæringsmæssig god stand. Grisen var ikke bevægelseshæmmet og virkede ikke nedstemt.”
Materiale fra svinet blev sendt til pato-anatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af hævelsen fandtes denne at udspringe fra bugvæggens midtlinje lige caudalt for præputial åbningen. På den ventrale overflade af udposningen var et sår målende ca. 9 x 14 cm, hvorpå der ved modtagelsen var gjort indsnit. Såret var dækket af tørt nekrotisk væv hvorunder der ikke makroskopisk kunne erkendes granulationsvæv eller nydannet bindevæv.
Ved gennemskæring af hævelsen fandtes flegmone i det subkutane fedtvæv og inguinallymfeknuderne var sæde for reaktiv hyperplasi.
Ved opklipning af præputium og den præputiale divertikel fandtes i sidst nævnte to cirkulære sår med en diameter på ca. 1 -2 mm. Ved inspektion af penis fandtes en akut ruptur af den intraabdominale del af penis.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra repræsentative områder såret på udposningens ventrale overflade samt af penis. Ved den histologiske undersøgelse af såret på udposningens ventrale overflade fandtes dette dækket af nekrotisk væv. I det underliggende subkutane fedtvæv fandtes massiv infiltration af neutrofile granulocyter og makrofager, ødem og granulationsvævsdannelse. Ved histologisk undersøgelse af penis fandtes massiv infiltration af neutrofile granulocyter, eosinofile granulocyter og makrofager samt ødem i bindevævet.
Udposningen på bugvæggen var sæde for to læsionstyper, en urinflegmone og et sår på dettes ventrale overflade. Urinflegmonen er foreneligt med at være forårsaget af urinlækage fra penis i området ved rupturen. Baseret på de histologiske fund vurderes forandringerne at have en alder på dage.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges Sektion for Patologi´s patoanatomiske undersøgelse til grund, finder Rådet, at slagtesvinet havde en ruptur af den intraabdominale del af penis, to cirkulære sår i den præputiale divertikel samt en urinflegmone i bugvæggen og på dennes ventrale overflade et åbent sår, der havde en alder på dage. Et sår er åbent såfremt hudens struktur er gennembrudt til det underliggende væv.
Svinets tilstand, med en udposning under bugen med et 9 x 14 cm stort sår med tør nekrotisk overflade, har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og det burde have været identificeret og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet under opholdet i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet være egnet til transport?
Svar ad 3:
Nej, Svinet har ikke været egnet til transport da Rådet ikke anser dyr med åbne sår for egnede til transport.
Spørgsmål 4:
Har komplikationerne været erkendelige forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 4:
Ja. Se svar ad 1.
Spørgsmål 5:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Lægges svar ad 3-5 til grund, finder Rådet, at svinet, ved at være læsset og transporteret uden adskillelse fra andre svin, har været udsat for høj grad af smerte, angst, lidelse og væsentlig ulempe og derved for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 6:
Kan tilstanden/komplikationerne været blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 6:
Det fremgår af sagsakterne, at svinet ikke var adskilt fra andre svin under transporten.
Rådet kan ikke udelukke, at sårets tilstand eller svinets almentilstand er forværret under transporten, hvor det har været udsat for risiko for bid, puf, stød og tråd fra andre svin og mod vognens sider.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Interessentskab:
Sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven ved at have indleveret slagtesvin med navlebrok m.v. til slagteri.
Påtalen blev opgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, med den begrundelse, at interessentskabet var ophørt, hvorfor strafsubjektet ikke længere eksisterede.
Tiltalt (interessent i interessentskabet):
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 § 1 samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1, ved som interessent i interessentskabet, at have udsat et slagtesvin for groft uforsvarlig behandling i forbindelse med transport, idet tiltalte transporterede svinet fra besætning til slagteri selvom svinet ikke var transportegnet på grund af langt navlebrok.
Byretten lagde til grund, at det var tiltalte som personligt transporterede det omhandlede slagtesvin, efter at tiltalte havde passet slagtesvinet på gården.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt slagtesvinet havde et stort brok med komplikationer i form af et alvorligt sår på broksækken, blev der henvist til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse.
Det fremgik af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse, at svinet havde en udposning under bugen med et 9 x 4 cm stort åbent sår. Udposningen skyldtes ifølge Rådet, som baserede deres udtalelse på den patoanatomiske undersøgelse fra KU, at slagtesvinet havde en ruptur af intraabdominale del af penis, to cirkulære sår, samt en urinflegmone i bugvæggen.
Under henvisning hertil, og uanset at embedsdyrlægen i sin anmeldelse efter det levende syn havde anvendt diagnosen navlebrok, fandt retten, at det var bevist, at slagtesvinet ved indlevering til slagteri havde en udposning under bugen med et stort åbent sår.
Der blev yderligere henvist til, at Rådet havde udtalt, at dyret ikke var egnet til transport, samt at dyret både i besætningen og under transporten havde været udsat for groft uforsvarlig behandling
Afsluttende blev det tillagt betydning, at Rådet havde udtalt, at svinets tilstand med udposning med det åbne sår havde været tydelig og let erkendelig.
Retten fandt derfor, at tiltalte burde have undladt at transportere svinet og havde handlet groft uforsvarligt. Under hensyn hertil og uanset slagtesvinet i medicinsk forstand ikke havde et navlebrok, men en udposning med et stort åbent sår, fandt retten, at tiltalte var skyldig.
Straffen blev fastsat til en bøde på 25.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.
Sagen blev anket til Landsretten.
Landsretten fandt tiltalte skyldig og tiltrådte de grunde, som byretten havde anført.
Landsretten lagde dermed til grund, at det ikke kunne føre til frifindelsen, at dyret ved den patologiske undersøgelse viste sig ikke at have haft navlebrok som nævnt i tiltalen. Dyret havde således en anden lidelse, der ved det levende syn blev forvekslet med navlebrok.
Denne lidelse havde medført det store åbne sår, som nævnt i tiltalen, og som indebar, at dyret ifølge Det Veterinære Sundhedsråds erklæring ved at blive transporteret som sket havde været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Landsretten lagde afsluttende til grund, at den omstændighed, at tiltalte selv transporterede grisen, ikke efter Fødevarestyrelsens ændring af sanktionspraksis for chauffører ved dyretransporter kunne føre til frifindelse eller strafbortfald, idet tiltalen var rejst mod tiltalte som interessent i det interessentskab, der ejede grisen.
Byrettens dom blev stadfæstet.