Syge eller tilskadekomne svin blev ikke håndteret

Rådet udtalte 1. november 2019:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 1 under de angivne omstændigheder i besætnin­gen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 15. marts 2019, at embedsdyrlægerne ved kontrol i en svinebesætning d. 12. december 2018 observerede følgende:

Svin nr. 1:
”I alt 9 grise havde svære og ældre halesår efter halebid og flere med tegn på betæn­delsestilstande i området omkring halen. Én af de halebidte grise (gris nr. 1 - video 3) var desuden støttehalt på venstre bagben”.

Svinet gik i en produktionssti med raske svin.

Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at embedsdyrlægerne vurderede, at tilstanden havde en varighed af 1-2 uger.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Lægges ovennævnte og det medsendte videomateriale til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.

Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 11 under de angivne omstændigheder i besæt­ningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grove­re uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Af anmeldelsen fremgår følgende:

”Grisen var et mellemstort slagtesvin, som var svært støttehalt på venstre bagben… Ud for hofteleddet var der en fast og tydelig hævelse… Muskulaturen i venstre baglår var mindre end i højre baglår (muskelatrofi) som tegn på en længerevarende tilstand, hvor benet ikke har været i brug. Varighed anslås til 1-2 uger.”

Af det medfølgende videomateriale fremgår, at svinet gik i en produktionssti med raske svin.

Lægges ovennævnte og det medsendte videomateriale til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn og burde have været afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.

Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rå­dets svar.

Svar ad 3:

Det fremgår af anmeldelse af 15. marts 2019, at embedsdyrlægerne ved kontrollen d. 12. december 2018 samt den opfølgende kontrol d. 8. februar 2019 endvidere observerede følgende syge eller tilskadekomne dyr:

Svin med halesår
”I alt 9 grise havde svære og ældre halesår efter halebid og flere med tegn på betæn­delsestilstande i området omkring halen… Grisene var fordelt på 2 stier med henholdsvis 10 og 11 grise per sti. 12. sti t.h. gik 4 grise med svære halebid. 3 af ha­lerne var afbidte til halebasis. Én gris havde en mørk halestump siddende med tegn på vævsdød (nekrose) og afstødning. I 3. sti t.v. gik 5 grise med svære halebid, hvoraf flere var afbidte til halebasis, nogle dækket af løse mørke sårskorper og med friske blodige trevler efter nylige bidskader.”

Ejer aflivede svinene med halebid under kontrollen.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig, og skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti med lav belægning, vurderet af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.

Svin (nr. 10) med slinger og ukoordineret gang
”Grisen var opstaldet i en almindelig sti med 10-12 andre dyr (i. sti t.v.). Grisen lå inde under en overdækning og rejste sig usikkert ved opdrivning. På ryggen var den mar­keret med spray, og ansatte … oplyste, at hun havde mærket grisen op for at kunne holde øje med den, da den viste tegn på sygdom. Grisen var synligt slinger på bagparten og ukoordineret i sine bevægelser. Den havde tydeligt pustende og stødende vejrtrækning som tegn på mulig luftvejslidelse og blev skubbet og puffet af stifæller. Det formodes, at tilstanden har været forbundet med smerte og angst for dyret, og at der har været stor risiko for, at dyret ikke kunnet klare sig i stien.”

Af det medfølgende videomateriale fremgår, at svinet har rifter ved basis af begge ører, og at de andre svin i stien puffer til det. Svinet blev aflivet under kontrollen.

Lægges ovennævnte og det medfølgende videomateriale til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig i besætningen og skulle have været forsøgt afhjulpet på det tidspunkt, hvor sygdommen opstod, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet i sygesti med blødt underlag, behandlet, og såfremt behandling ikke havde den ønskede effekt, således at dyret blev smertefrit og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, enten var blevet tilset af dyrlæge eller  aflivet.

Springhalt svin (nr. 12)
”Grisen var et mellemstort slagtesvin, som var ude af stand til at tage støtte på højre bagben som tegn på smerte. Grisen ville helst ligge ned men kunne drives op. Højre yderklov var tydeligt større end den inderste klov og øm ved berøring.”

Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstanden havde en varighed på ca. en uge baseret på hævelsens omfang.

Svinet blev aflivet.

Af det medfølgende videoklip fremgår, at svinet holder højre bagben hævet fra gulvet og på intet tidspunkt sætter det til jorden, samt at det gik i en produktionssti med raske svin.

Lægges ovennævnte og det medfølgende videomateriale til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge/behandlet eller aflivet.

Svin (nr. 13) støttehalt og muskelatrofi af venstre bagben
”Grisen var et mellemstort slagtesvin, som var svært støttehalt på venstre bagben som tegn på smerte. Der var umiddelbart ikke nogen hævelse at se, men grisen kan have haft en skade i led eller ryg. Muskulaturen i venstre baglår var tydeligt mindre end i højre baglår (muskelatrofi) som tegn på en længerevarende tilstand, hvor benet ikke har været i brug. Varighed anslås til 1-2 uger.”

Af det medfølgende videoklip fremgår, at svinet gik i en produktionssti med raske svin.

Svinet blev aflivet.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig og skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge/behandlet eller aflivet.

Svin (nr. 17) med stillingsfejl på bagben
”Grisen var et mellemstort slagtesvin (ca-60-70 kg), som var dårligt gående på begge bagben. Klovene på begge bagben var bøjet bagud og kunne ikke rettes ud, hvorfor grisen ikke kunne støtte eller gå rigtigt på bagbenene. Grisen ville helst ligge ned men kunne drives op og gå rundt med understillede baglemmer. Det vurderes, at dyret var påvirket af sin tilstand. Tilstanden skyldes sandsynligvis en medfødt eller tidligt er­hvervet stillingsfejl, hvor senerne afkortes eller ikke vokser med grisen… Grisen var opstaldet i en almindelig produktionssti med beton spaltegulv sammen med ca. 10 andre dyr. Den havde ikke adgang til et blødt underlag. Grisen var lidt mindre end de øvrige dyr i stien, men ellers ved normalt huld.”

Svinet blev aflivet.

Dyr med medfødte defekter kræver øget tilsyn og løbende dyreværnsmæssig vurdering.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet på et langt tidligere tidspunkt burde have været undersøgt af en dyrlæge med henblik på vurdering af de dyreværnsmæssige aspekter med henblik på videre opfedning, eller hvorvidt dyret skulle aflives/nødslagtes. Svinet har ikke været i stand til at gå normalt, som det fremgår af det medfølgende videomateriale.

Rådet finder, at svinet, ved at være vokset op med den beskrevne defekt og den medfølgende, sandsynligvis tiltagende, nedsatte funktion, igennem længere tid ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Svin med navlebrok
Embedsdyrlægerne observerede ved kontrollerne flere svin med navlebrok med sår på broksækken:

Svin nr. 14:  
Grisen var et mellemstort slagtesvin (ca. 60 kg) med et stort og spændt navlebrok (ca. 10 cm i diameter). På siden af broksækken var der et flere dage gammelt sår på ca. 3 cm.”

Svin nr. 15:
”Grisen var et større slagtesvin (ca. 85 kg) med et spændt og lidt asymmetrisk navle­brok (ca. 8x10 cm i diameter). På siden af broksækken var der et ældre sår på ca. 5 cm. Såret havde afrundede sårkanter og vurderes at være mindst 1 uge gammelt.”

Svin nr. 16:
”Grisen var et større slagtesvin (ca. 85 kg) med et mindre navlebrok (ca. 7x3 cm), hvorpå der var gået hul på selve broksækken. Da broksækken var brudt, og indhold hang ud, kan det ikke med sikkerhed siges, hvor stort det intakte navlebrok har væ­ret, men det anslås at have været et mindre brok…

Indhold af formodentlig bughinde hang trevlet ud fra hullet i broksækken. Omkring hullet kunne anes et ældre sår. Brokket var varmt og fast som tegn på infektion. Ved undersøgelse af hullet kunne brokporten mærkes, som en fortykket, fast og varm indgang til bughulen, hvor fingre kunne føres ind…

Infektion og indgang til bughule vil medføre lidelse og død for dyret. Grisen var ved kontrollen umiddelbart ikke påvirket af tilstanden, men havde tegn på begyndende infektion. Det formodes, at broksækken er bristet indenfor 12-24 timer, men at såret har været til stede i flere dage.”

De tre svin gik i almindelige produktionsstier blandt raske svin.  Ejer valgte at aflive dem.

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes i sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved det daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke bedres skal de tilses af en dyrlæge eller aflives.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og at deres situation skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelserne fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at de ovennævnte mange svin med de anførte lidelser ved, trods tydeligt erkendelig sygdom eller tilskadekomst, at være unddraget flytning til korrekt indrettet sygesti med lav belægning, dyrlægetilsyn, behandling alternativt aflivning, under opholdet i besætningen samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, der kan findes på www.detvetsund.dk

Afgørelse:

Besætningsejer var tiltalt for tre forhold:

1.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv, som ejer af besætningen at være ansvarlig for mangelfuld håndtering af syge og tilskadekomne grise, bl.a. som følge af manglende sygestier, undladelse af anvendelse af medicin/behandling i besætningen og utilstrækkelig instruktion/tilsyn med driften, og for at 10 grise blev udsat for mindst uforsvarlig behandling, og samlet set med forhold 2 og 3 for groft uforsvarlig behand­ling, og ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysio­logiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, ligesom rum og arealer, hvor grisene holdtes, ikke var indrettet på en sådan måde, at grisenes behov blev tilgodeset, idet 9 af grisene alle havde svære og ældre halesår efter halebid og flere med tegn på betændelse, hvoraf en desuden var støttehalt på venstre bagben, og en 10. gris var slinger på bagparten og ukoordineret i sine bevægelser, og alle gik i almindelige produktionsstier sammen med andre grise, og burde for længst være isoleret i sygestier, tilset af dyrlæge og behandlet eller aflivet, alt hvorved grisene blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

2.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv, som ejer af besætningen at være ansvarlig for mangelfuld håndtering af syge og tilskadekomne grise, bl.a. som følge af manglende sygestier, undladelse af anvendelse af medicin/behandling i besætningen og utilstrækkelig instruktion/tilsyn med driften, og for at en gris nr. 11 blev udsat for groft uforsvarlig behandling og yderligere 3 grise for mindst uforsvarlig behandling, og samlet set med forhold 1 og 3 for groft uforsvarlig behandling, og at de ikke blev behandlet omsorgs­fuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, ligesom rum og arealer, hvor grisene holdtes, ikke var indrettet på en sådan måde, at grisenes behov blev tilgodeset, idet en gris nr. 11, var svært støttehalt på venstre bagben, med en fast og tydelig hævelse ud for hofteleddet, formentlig pga. ledbetændelse af 1-2 ugers varighed, en gris nr. 12, tog ikke støtte på højre bagben på grund af klovbyld/klovbetændelse af ca. 1 uges varighed, en gris nr. 13 var svært støttehalt på venstre bagben med tydelig muskelatrofi i venstre baglår af 1-2 ugers varighed, en gris nr. 14, ca. 60 kg havde et stort og spændt navlebrok på ca. 10 cm i dia­meter med et ca. 3 cm flere dage gammelt sår på siden af broksækken, og alle gik i almindelige produktionsstier sammen med andre grise, og burde for længst være isoleret i sygestier, tilset af dyrlæge og behandlet eller aflivet, alt hvorved grisene blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

3.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udø­velse af erhverv, som ejer af besætningen at være ansvarlig for mangelfuld håndtering af syge og til­skadekomne grise, bl.a. som følge af manglende sygestier, undladelse af anvendelse af medicin/behandling i besætningen og utilstrækkelig instruktion/tilsyn med driften, og for at 3 grise blev udsat for mindst uforsvarlig behandling, og samlet set med forhold 1 og 2 for groft uforsvarlig behand­ling, og at de ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte prak­tiske og videnskabelige erfaringer, ligesom rum og arealer, hvor grisene holdtes, ikke var indrettet på en sådan måde, at grisenes behov blev tilgodeset, idet en gris nr. 15, ca. 85 kg, havde et spændt og lidt asymmetrisk navlebrok 8x10 cm i diameter med et ca. 5 cm mindst 1 uge gammelt sår på siden af broksækken, en gris nr. 16, ca. 85 kg, have et navlebrok ca. 7x3 cm, med et ældre sår og hul på broksækken, hvor trevler af bughinden hang ud, en gris nr. 17, var dårligt gående som følge af formentlig medfødt bagud bø­jede klove på bagbenene, og som alle gik i almindelige produktionsstier sammen med andre grise, og burde for længst være iso­leret i sygestier, tilset af dyrlæge og behandlet eller aflivet, alt hvorved grisene blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Afgjort med bødeforelæg på 65.000 kr.