Syge svin i frilandsbesætning blev ikke håndteret korrekt

Rådet udtalte 7. oktober 2019:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte faktiske forhold lægges til grund, har de 54 grise derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 21. december 2017, at embedsdyrlægen ved et opfølgende besøg i en frilandssvinebesætning observerede syge svin, der ikke var håndteret korrekt.

Besætningen bestod på besøgsdagen af 1300 svin over 30 kg i 4 huse. Alle svin var opstaldet på dybstrøelse.

Det fremgår endvidere, at ved gennemgang af forholdene i hus 4 blev det konstateret, at ”I de tre første stier …, hvor hovedparten af de syge og tilskadekomne grise gik, var der bagerst i stierne et mindre areal med tørt leje med halm. Det resterende … af arealet var et op til 15 cm dybt pløre af gødning og urin, som gjorde det svært for de halte grise at komme frem til foder og vand. Det blev bemærket, at grisene primært opholdt sig bagerst i stien, hvor der var tørt halmstrøet leje.

Både foder og vand var … placeret på et ca. 15 cm høj plateau af beton. Det blev under kontrollen observeret, at flere dyr havde svært ved, eller ikke kunne komme op på plateauet, og dermed ikke kunne komme til hverken foder eller vand. Flere grise viste tegn på væskemangel, og på ikke at have fået foder i flere dage. Desuden gik der mange dyr i hver sti, som vurderes at vanskeliggøre det for et halt dyr at komme frem til foder og vand.”

Af anmeldelsen fremgår tillige, at embedsdyrlægen under besøget observerede 54 syge eller tilskadekomne svin. Nedenstående 13 svin, der er beskrevet detaljeret af embedsdyrlægen, ”må betragtes som et repræsentativt udsnit af de lidelser som … dyrene havde.”

Svin nr. 1:
”Grisen vejede omkring 45 kg, den var utrivelig og strithåret… springhalt på højre bagben, med hævelse og varme, og et halebid af ældre dato. Grisens dårlige huld viser at den har været påvirket gennem et stykke tid… Ørerne var kraftigt beskadiget efter bid, en stor del var bidt væk. Det resterende væv var dækket af sårskorpe og der var infektion og blødninger på begge ører. Der er ikke tale om et øresår i almindelig forstand…”

Svin nr. 2:
”Grisen vejede omkring 45 kg. Den var dehydreret, havde indsunkne øjne og var stærkt bevægelseshæmmet... kraftigt støttehalt på højre bagben der havde en stor fast hævelse og havde øresår på højre øre grundet ørebid… dens flanker er indsunkne, et tegn på, at den heller ikke har ædt tilstrækkelig…”

Af det medfølgende videoklip fremgår, at svinet har krumrygget kropsholdning med understillede lemmer, og det højre bagben holdes hævet fra jorden og ind under kroppen. Når højre bagben sættes i jorden, løftes det straks igen. Svinet forsøger at komme op på foder plateauet men opgiver og går ned på begge forknæ og vælter om på venstre side.

Svin nr. 3:
”Grisen vejede omkring 45 kg og var springhalt på venstre forben. Den rejser sig kun modvilligt og lægger sig med det samme igen… ledbetændelse i albueleddet som er varmt og hævet… alvorlige øresår på begge ører… grisen mangler det meste af halen, formentligt som følge af halebid… Ørerne var beskadigede, hårde og dækket af sår, venstre øre var fastsid­dende i denne bagudrettede abnorme stilling.”

Svin nr. 4:
”Grisen vejede omkring 40 kg. Den var modvillig til at bevæge sig og tog ikke støtte på højre bagben, hvor der var en fast hævelse ved knæet. Det ses endvidere at grisen mangler en lille del af halen, formentligt som følge af halebid…”

Svin nr. 5:
”Grisen vejede omkring 40 kg, den var kraftigt støttehalt, grænsende til springhalt på venstre bagben, og slæber nærmest benet efter sig. Grisen havde en fast hævelse om­kring knæet… grisen mangler en del af halen, formentligt som følge af halebid på et tidligere tidspunkt og der ses også et sår på halen af nyere dato.”

Svin nr. 6:
”Grisen vejede omkring 35 kg, og havde haseledsbetændelse på højre bagben. Benet var kraftigt fortykket, varmt og hævet. Hævelsen var blød. Desuden havde den en fast hævelse på venstre hofte. Grisen var svært alment påvirket og havde svært ved at rejse sig. Huld under middel, bugen var indsunket/slunken som tegn på at den ikke har ædt i en periode … På videoen af grisen, ses at den er voldsomt bevægelseshæmmet. Den bevæger sig kun modvilligt fremad, støttede ikke normalt på forbenene, men kravler nærmest frem på forknæe­ne. Ligeledes ses at den også forsøger at aflaste venstre bagben. Så bevægelseshæm­met som grisen er, er det undertegnedes vurdering, at den på ingen måde har været i stand til at komme op på plateauet og dermed har den ikke haft mulighed for at kom­me til foder og vand.”

Svin nr. 7:
”Grisen vejede omkring 80 kg… er svært støttehalt, grænsende til springhalt på venstre bagben. Den er i forbindelse med kontrolbesøget taget ud af en almindelig sti i hus 2 eller 3, og går på gangen som forbinder husene. Den har rifter på begge ører efter ørebid... er i normalt huld. Den havde ingen mærkefarve på ryggen, hvilket tyder på at den ikke er medicinsk behandlet.”

Svin nr. 8:
”Grisen vejede omkring 50 kg. Den har et svært fortykket venstre bagben, den er springhalt, dvs. tager ikke støtte på benet… Grisen mangler det meste af halen og stumpen er fortykket.”

Svin nr. 9:
”Grisen vejede omkring 40 kg. Grisen tager minimal støtte på sit højre forben. Den mangler en del af halen, formentlig efter halebid, og den har øresår på begge ører som formentlig stammer fra bid.”

Svin nr. 10:
”Grisen vejede omkring 40 kg… venstre haseled er fortykket og den står med benet løftet for at aflaste det. Den mangler det meste af halen, halestumpen er fortyk­ket, og der ses et flosset sår på halestumpen, foreneligt med et kronisk inficeret halebid…”

Svin nr. 11:
”Grisen vejede omkring 35 kg. Den har en fast hævelse i venstre forben omkring albue­leddet. Den er støttehalt på benet. Grisen mangler en del af halen…”

Svin nr. 12:
”Grisen vejede omkring 40 kg. Den er stærkt støttehalt på venstre forben… den støtter let på forsiden af foden.”

Svin nr. 13:
”Grisen vejede omkring 45 kg. Den har alvorlige vejrtræknings-problemer. Dens vej­rtrækning var unormal og meget besværet med åben mund og kraftig anvendelse af bugmuskulaturen og skumdannelse/fråde om munden. Grisen var cyanotisk (blåfarv­ning grundet for lidt ilt i blodet) og tryne og ører var tydeligt blålige, Grisen var i en livstruende tilstand - kvælning - grundet iltmangel og ejer aflivede den, efter der var vejledt om dyrets prognose. Grisen var stærkt alment påvirket, iltmangel er stress- og frygtudløsende … På vi­deoen ses endvidere at grisen var våd og tilsølet. Dens tilstand har formentligt gjort den ude af stand til at søge tørt leje.”

Det fremgår af anmeldelsen, at ejeren aflivede ca. 13 svin under besøget.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet finder, at svinenes lidelser har været tydelige og let erkendelige ved de daglige tilsyn, og at deres tilstand for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de, så snart de blev syge, var blevet isoleret i sygesti med blødt underlag, lav belægning og let adgang til foder og vand. Såfremt de syge svins tilstand ikke hurtigt blev bedre, skulle de have været tilset/behandlet af en dyrlæge eller aflivet, før tilstandene fik det beskrevne omfang, hvor 54 svin fremstod med alvorlige, fremskredne knogle-/led- og luftvejslidelse medførende omfattende bevægelseshæmning, og hvor flere af svinene var dehydrerede og i utilstrækkeligt huld.

Lægges ovennævnte, sagens akter og det medfølgende foto- og videomateriale til grund, finder Rådet, at svinene under opholdet i besætningen samlet set har været udsat for mindst en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at svinene samlet set har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 2:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke har vist evne eller vilje til, at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit svinehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske frakendelse af retten til dyrehold, herunder besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, ved mindst 2-3 uger forud for Fødevarestyrelsens kontrolbesøg i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have udsat 54 grise for grovere uforsvarlig behandling, idet grisene ikke blev behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke blev behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ydermere var grisene ikke omgående kommet i passende behandling, ligesom de ikke var isoleret i passende rum med tør og bekvem strøelse, idet 53 grise havde alvorlig ledbetændelse, hvoraf størstedelen var svært halte, og én gris havde alvorlig luftvejsforstyrrelse, ligesom de syge dyr ikke var blevet isoleret for sig selv i sygesti med tør strøelse og let adgang til mad og vand.

Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.

Bøden er fastsat under hensyntagen til antallet af dyr og sagens karakter.