Rådet udtalte 1. august 2019:
Spørgsmål 1:
Har de i alt seks halebidte grise, med halebid i varierende grad, ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 23. oktober 2018, at embedsdyrlægen ved et kontrolbesøg i besætningen observerede følgende:
”I forbindelse med kontrollen blev det bemærket, at der i stien gik 7 grise med varierende grader af halebid.
Landbrugsmedhjælperen oplyste, at der ikke var foretaget nogen form forbehandling af grisene. De halebidte grise var ikke taget fra til en sygesti. Eneste tiltag gjort af landbrugsmedhjælperen var at strø med ”Easy Strø".”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i en sygesti, når dette er hensigtsmæssigt.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at de 7 svin med halebid burde have været anbragt i en korrekt indrettet sygesti. Ved undladelse heraf, finder Rådet, at svinene har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har den halebidte gris, der aflives og obduceres, haft et sår, der veterinærfagligt er at betragte som et alvorligt åbent sår? Svaret bedes begrundet, herunder bedes det fremgå, hvorledes Rådet definerer et sår som ’’åbent"?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 23. oktober 2018, at ” … var 1 gris halebidt i en grad, hver der vurderes, at være tale om groft uforsvarlig behandling af grisen.
Grisen var på kontroldagen markant mindre end de øvrige grise i stien, og den fremstod utrivelig med langt hår. Endvidere stod den krumrygget som tegn på smerter…
Såret efter halebid er opmålt til 9 cm i diameter. Endvidere ses der nogle steder, at såret er dybere (ca. 1 cm dybde)
Endetarmsåbningen kan ikke lokaliseres i sårfladen.
Grisen blev delt på tværs foran bækkenet, og derefter delt på lang midt i ryghvirvlerne.
Efter midtflækning kan det konstateres, at samtlige fritliggende halehvirvler er borte. Endvidere kan det konstateres, at der omkring haleroden og endetarmsåbningen er massiv dannelse af arvæv.”
Af obduktionserklæring af 14. marts 2019 fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en tilnærmelsesvis cirkulær ulceration lokaliseret til haleregionen og medinddragende analåbningen. Ulcerationen havde en diameter på ca. 7 til 9 cm. Ved modtagelsen var præparatet gennemsavet sagittalt midt gennem rygsøjlen. I forbindelse med ulcerationen fandtes tab af hovedparten af halehvirvlerne, hvor kun de to mest proximate halehvirvler kunne identificeres. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,2 til 0,3 cm og herunder nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1,5 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at huden og underliggende strukturer omkring haleregionen er sæde for en ulceration medinddragende analåbningen og tab af hovedparten af halehvirvlerne. Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
På baggrund af ovenstående, vurderer Rådet, at svinet har haft et alvorligt åbent sår.
Rådet definerer et åbent sår som et sår, hvor hudens strukturer er gennembrudt til det underliggende væv.
Spørgsmål 3:
Har den halebidte gris, der aflives og obduceres, ved ophold i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et blødt underlag, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at behandling/aflivning kunne have fundet sted længe inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 80.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.