Rådet udtalte 11. marts 2019:
Spørgsmål 1:
Om … ved at have undladt at behandle hvalpene 1 og 2, eller ladet hvalpene aflive, har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og udsat hvalpene for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe?
Svar ad 1:
Af sagsakterne fremgår, at Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold d. 21. november 2017 vurderede, at et hundehold var for stort og uoverskueligt for ejeren. Ejeren indvilgede i at overdrage 12 hunde til en dyreværnsorganisation. Ved ankomst til dyreinternatet blev det vurderet, at to hvalpe straks skulle tilses af dyrlæge.
Jf. anmeldelse af 6. december 2017 fra dyreværnsorganisationen fandt dyrlægen:
”Hvalp 1
Sort og brun intakt han gravhund med en vægt på 1,8 kg.
Hunden var sygeligt afmagret (kakektisk) uden fedtlag under huden og med udtalt svind af muskulatur samt fremtrædende knogler (rygrad, ribben, skulder, hofte, lårben).
Ud fra tandsættet blev det vurderet, at hunden var ca. 7 måneder gammel. Hunden havde to tandsæt i munden, idet mælketænderne ikke var blevet skiftet, men de blivende tænder var vokset frem. Nogle af mælketænderne var løse. Hvalpen havde en unormal dårlig lugt ud af munden. De blivende hjørnetænder var fuldt udviklede, hvormed det vurderes, at hunden var mindst 7 måneder gammel.
Hårlaget var normalt med en blank pels, og hudelasticiteten var let nedsat. Kløer var lange. Rygraden var deform, idet den var buet i en lodret position (lordosis) umiddelbar bag ribbenene. Der var et knæk på ribbenene i højre side, så de havde facon som et v. Brystbenet var ligeledes deform. Brystkassens (ribben og brystben) facon kunne tyde på, at hunden har ligget meget på højre side lige fra sin fødsel, eller at hunden er kommet til skade i dens første leveuger.
Hunden havde en hurtig og besværet respiration på grund af brystkassens deformitet. Albuerne var vinklet udad i forhold til brystkassen. Når hunden stod op, havde den bagbenene helt inde under sig og hele mellemfoden (stykket fra hasen til poterne) rørte underlaget.
Hunden havde vanskeligt ved at holde balancen, og den gik med en besværet trippende gang, idet hunden havde meget vanskeligt ved at gå på sine ben.
Hunden havde en vandig diarré.
Hvalp 2
Trefarvet hun gravhund med hvid bryst og hvide poter. Hundens alder blev vurderet til at være 8 -12 uger gammel, idet den ikke havde skiftet nogen tænder.
Hunden havde en vægt på 2 kg og den var mager med fremtrædende ribben og rygrad samt mangelfuld muskelfylde. Pelsen var blank.
Hunden var nedstemt og synligt utilpas. Den satte sig hurtigt ned og lagde sig også hurtigt, hvis den blev opfordret til at stå op. Når den stod op, skrabede den i underlaget med forbenene og flere gange viste den forsøg på at kaste op, uden at der dog kom noget op.
Hunden havde en forøget bugomfang lige bag ribbenene, og i venstre side fandtes derved palpation en fast udfyldning på 5 x 5 cm.
Højre øje var længere inde i øjenhulen end venstre øje, og øjet havde ikke samme fylde som venstre øje. Hornhinden var helt uigennemsigtig og grå. Der var et ældre sår/ar i hornhinden, der vurderedes til at have en alder på 3 - 4 uger. Det vurderedes, at hornhindesåret havde været så dybt, at øjet havde været punkteret.
Da hunden var blevet aflivet, blev der åbnet ind til bughulen, og det viste sig, at der var 280 g foder i mavesækken. - Hunden havde således forædt sig umiddelbart før den blev overdraget… Hele alle tarme fra mavesæk til endetarmen var helt tom for indhold bortset fra spolorm.”
De to aflivede hvalpe indsendtes til til pato-anatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Hvalp 1:
Han, 1,78 kg. Kakektisk (sygeligt afmagret).
Fortænderne havde en abnorm, prominerende stilling. Enkelte mælketænder (hjørnetand og to kindtænder) var synlige ved siden af de blivende tænder.
Maven vejede 140 med indhold, som bestod af kommercielt hundefoder.
Der fandtes udtalt deformitet af rygsøjlen og brystkassen. Deformiteten var især lokaliseret til 5-10 brystsegment, hvor rygsøjlen var sæde for både nedadgående og sidelæns krumning (henholdsvis lordose og skoliose). Samtlige ribben var deformerede med udadgående ’’knæk” midt mellem rygsøjlen og brystbenet.
Højre caput femoris (lårbenshoved) var stærkt deformeret.
På venstre ulna (albueben) fandtes en kronisk tværfraktur (brud) få cm under albueleddet.
Hvalp 2:
Hun, 1,68 kg. Afmagret, men ikke i sygelig grad.
Bughule var blevet åbnet før indsendelse og maven tømt for indhold. Der påvistes ingen sygelige forandringer.
Radiologisk undersøgelse:
Hvalp 1:
Røntgenoptagelse af hele hvalpen viste ikke andre forandringer end dem, som blev påvist ved den makroskopiske undersøgelse.
Hvalp 2:
Ingen påviselige forandringer.
Mikroskopisk undersøgelse:
Hvalp 1:
Mikroskopisk undersøgelse af ryghvirvlerne fra det forandrede område viste ingen tegn på brud eller betændelse.
I højre lårbenshoved fandtes tegn på stærkt forstyrret vækst med afbrudte vækstlinjer og mangelfuld mineralisering af vækstbrusken. Øvrige undersøgte vækstlinjer viste normale forhold.
Bruddet på venstre forben var ledsaget af kronisk helingsreaktion med bindevævsnydannelse, men uden nydannelse af knoglevæv.
Hvalp 2:
Mikroskopisk undersøgelse af vækstlinjer viste normale forhold.
Konklusion:
Hvalp 1:
Hvalpens ernæringstilstand er forenelig med længerevarende manglende og/eller mangelfuld fodring. Det skønnes, at de observerede tandabnormiteter ikke har haft en afgørende betydning for hvalpens evne til at optage foder.
Forandringerne er rygsøjlen og brystvæggen kan være medfødte eller skyldes traume hos det helt spæde dyr.
Forandringerne i højre lårbenshoved skyldes udviklingsfejl (dyskondroplasi), som tit ses hos unge dyr.
Bruddet på venstre forben skønnes at være opstået ca. 4-10 dage før dødens indtræden.
Hvalp 2:
Hvalpens ernæringstilstand er forenelig med manglende og/eller mangelfuld fodring.
For så vidt angår hornhindesåret kunne det ved den pato-anatomiske undersøgelse som følge af nedfrysning og optøning af kadaveret ikke afklares, hvorvidt det pågældende øje var punkteret.
Det fremgår ikke af sagsakterne, hvorvidt hvalpene har været tilset og behandlet af dyrlæge i ejerens hundehold.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at hvalpenes situation for længst skulle have været afhjulpet i ejerens hundehold, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at hvalpene var blevet sufficient fodret, samt på et tidligere tidspunkt var blevet tilset af en dyrlæge med henblik på undersøgelse, diagnostik og vurdering af prognosen for deres lidelser og deformiteter eller aflivet, langt før lidelserne fik et omfang som det konstaterede.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hvalp 1 at under opholdet i ejerens hundehold har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at hvalp 1 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at hvalp nr. 2 under opholdet i ejerens hundehold har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at hvalp 2 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald om … derved har udsat hvalpene 1 og 2 for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev sigtet for tre forhold:
1.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § § 1 og 2, ved at have behandlet hvalp 1 groft uforsvarligt med karakter af mishandling samt ved at have behandlet hvalp 2 groft uforsvarligt, idet hvalp 1 bl.a. havde deformiteter og brud på venstre forben, og hvalp 2 bl.a. havde et punkteret øje, og dyrene havde gået i ejers hundehold uden at være tilset af en dyrlæge, hvorfor hvalpene ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt, ligesom hvalpene ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe.
2.
Tiltalt for overtrædelse af Hundelovens § 12, stk. 1, jf. § 1 og § 20 stk. 1, jf. § 1 i bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde, ved som besidder af 12 voksne hunde ikke at have sørget for at dyrene var mærket og anmeldt til registrering i Dansk Hunderegister inden dyrene var mindst 8 uger gamle samt som besidder ikke at have overholdt sin forpligtelse til at 12 hunde, der var mere end 4 måneder gamle, bar halsbånd forsynet med et skilt, der angav besidderens navn og adresse.
3.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. § § 1, 2 og 3, ved at have behandlet to hunde uforsvarligt, idet disse to hunde ikke var tildelt tilstrækkelig foder samt at have undladt at behandle 6 hvalpe mod ormeinfektion samt at have undladt at en tæve med kløende hudlidelse omkring øjnene blev tilset af en dyrlæge samt ved at opholdsrum og luftningsarealer til de 22 hunde ikke var vedligeholdt og rengjort, således at hundene var udsat for en øget risiko for at blive smittet med spolorm, hvorfor hundene ikke blev behandlet omsorgsfuldt, ligesom hundene ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 15.000 kr.