2019-24-0156-00006/2019-24-0156-00029

To skadeunger hængt op i den ene vinge på tørresnor

14-05-2019

Skrivelse af 17. december 2018 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00051-17)
På en tørresnor fandtes 2 skadeunger at være hængt op i den ene vinge med tøjklemme. Vingerne var brækket og knoglerne blottet. Begge fugle var udmattede af at have hængt på tørresnoren i mindst 2 timer.  Sigtede i huset oplyste, at fuglene havde været inde i hans hus og havde overskidt huset, og de skulle have en lærestreg. Han havde fanget fuglene og hængt dem op på tørresnoren.

Rådet udtalte 14. maj 2019:

Spørgsmål 1:

Hvorvidt en ophængning af levende fugleunger i en tørresnor ved at fastgøre deres vinger med tøjklemmer efter rådets opfattelse i sig selv udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.

Svar ad 1:

Det fremgår af sagsakterne at ”2 skadeunger hang fra tørresnoren i hver sin vinge og at der var sat flere tøjklemmer i vingerne. Fuglene var i live og baskede med vingerne for at komme fri, men de virkede på dette tidspunkt meget udmattede. Hun gik straks hen til tørresnoren og befriede begge unger. I den forbindelse kunne hun se, at deres vinger havde taget skade, idet der var blottede vingeknogler, som desuden var brækkede…”. Det fremgår endvidere, at skadeungerne havde hængt der i mindst 2 timer.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 2 skadeunger har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at de 2 skadeunger har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 2:

Hvorvidt sigtedes adfærd, såfremt sagens oplysninger om, at fuglene må have hængt le­vende i tørresnoren i mindst 2 timer, herunder at de ved befrielsen havde skader i form af blottede og brækkede vingeknogler, lægges til grund for besvarelsen, efter rådets opfattelse udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig be­handling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Afgørelse:

På grund af sagens lange sagsbehandlingstid tillod Retten ikke ændring af, at tiltalen i anklagemyndighedens anklageskrift blev udvidet til også at omfatte dyreværnslovens § 28, stk. 1 og dyreværnslovens § 28, stk. 2. Dyreværnslovens § 28, stk. 3, uden citering af stk. 1 og stk. 2 kunne ikke danne selvstændigt grundlag for domfældelse, hvorfor tiltalte blev frifundet.