Rådet udtalte 11. februar 2019:
Spørgsmål 1:
Kan det oplyses om sårene/tilstanden på svinene henholdsvis den 11. april og 3. maj 2017, måtte have været erkendelig for landmanden før afsendelse til slagteriet og for chaufførerne i forbindelse med læsning?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 24. maj 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet d. 11. april 2018 observerede et svin med stort navlebrok med revner/sår. ”Grisen gik med bøjet ryg, for at holde brokken løftet fra gulvet… Grisen var hæmmet i sin almindelige bevægelse på grund af brokkens størrelse og sårene, men den havde et almindeligt huld. Det var svært at undersøge grisen nærmere under det levende syn. Selve sårene kunne dog erkendes.” Svinet var ikke adskilt fra de andre svin under transporten.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved undersøgelsen af slagtekroppen efter den slagtemæssige behandling fandt, at ”… store dele af ryggens muskulatur var bleg, hård og væskedrivende. En tilstand der betegnes PSE …”
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
A: Halvdelen af et brok fra navleregionen med påsiddende hudstykke målende ca. 99x17 cm. Hudstykket var nåletatoveret med nr. ...
B: Halvdelen af et brok fra navleregionen med påsiddende hudstykke målende ca. 74x21 cm. Hudstykket var nåletatoveret med nr. ...
Sektionsfund:
Ved inspektion af præparaterne fandtes de tilsammen at udgøre en hudbeklædt udposning beliggende mellem yverets rækker af patter i navleregionen. Broksækken målte ca. 17 cm i diameter og 18 cm i højden og var uden indhold. Ventralt på (på undersiden) broksækken fandtes multiple overfladiske sår, der målte mellem ca. 0,3-2 cm i bredden og ca. 1 -4 cm i længden. Mange af sårene havde en nekrotisk overflade. Ventralt på den indvendige side af broksækken fandtes 3 områder med blødning i peritoneum (bughinden) og underhuden, der målte ca. 5x2,5 cm, 12x6cm og 5x2,5 cm. I broksækvæggen fandtes nydannet bindevæv, der havde en tykkelse på op til 2 cm.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder (sår) til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes proliferation af fibroblaster, ødem og infiltration af inflammatoriske celler.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med et navlebrok med ventrale sårdannelser. Det vurderes, at sårdannelserne har en alder på 2-3 dage.”
Af anmeldelse af 6. juni 2018 fremgår, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet d. 3. maj 2018 observerede et svin med et navlebrok af en størrelse og karakter, at det blev sorteret fra til nærmere undersøgelse. Svinet blev transporteret adskilt fra de andre svin.
Det fremgår endvidere, at ”ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et navlebrok på over 15 cm i diameter og med et sår placeret direkte under brokket ned mod gulvet. Brokket var tungt og udfyldt… Det vurderes at grisens vægring imod undersøgelse af brokken skyldes en kombination af uro på grund af transporten og de uvandte omgivelser samt smerte i såret under brokken samt smerter fra indvoldene, jf. beskrivelsen efter slagtning.
Efter aflivning blev kroppen hængt op… og såret blev nærmere undersøgt. Brokket føltes stadigvæk tungt og udspilet og under brokket fandtes et sår på omkring 7 cm i diameter med vævsdød i noget af sårranden og sårskorpe...
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes en lokal akut bughindebetændelse i forbindelse med indeklemte tarme i brokket.”
Lægges ovenstående og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at svinenes navlebrok har været tydelige og let erkendelige ved det daglige tilsyn i besætningen, og en visuel vurdering af broksækkenes overflade ville have afsløret, at de på dagen for leveringen til slagteriet fremstod med store navlebrok med komplikationer i form af henholdsvis multiple sår med nekrotisk overflade, og et sår på omkring 7 cm i diameter ventralt på broksækken med rødt, hævet centrum og nekrose i sårranden.
Spørgsmål 2:
Var svinene henholdsvis den 11. april og 3. maj 2017 transportegnede?
Svar ad 2:
Nej. Rådet anser svin med store navlebrok med sårdannelser for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Spørgsmål 3:
Hvis spørgsmål 2 besvares med nej - ville svinene så have være transportegnet med skånetransport?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Hvis ovenstående hændelsesforløb lægges til grund, er der så tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr?
Svar ad 4:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges sagsakterne, det medsendte billedmateriale samt svar ad 1-4 til grund, finder Rådet, at svinenes situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet observeret og aflivning alternativt slagtning havde fundet sted, inden lidelserne havde udviklet sig som beskrevet.
Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen samt ved at være læsset og transporteret til slagteri, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om store/komplicerede navle- eller lyskebrok af 2. december 2008 samt Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 9. oktober 2020 fra Syd- og Sønderjyllands Politi:
Slagtesvin transporteret den 11. april 2017
Spørgsmål 1:
Under henvisning til …s besvarelse af spørgsmål 16, vurderes slagtesvinets sår som værende åbent eller under opheling?
Svar ad 1:
Spørgsmålet kan ikke besvares som ”enten-eller”, idet de to forhold, der spørges til, kan være til stede samtidigt.
Det fremgår af obduktionsrapporten dateret 9. juli 2018 fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND at ”… Ventralt på (på undersiden) broksækken fandtes multiple overfladiske sår, der målte mellem ca. 0,3-2 cm i bredden og ca. 1-4 cm i længden. Mange af sårene havde en nekrotisk overflade.” Der er således tale om ”åbne sår”, idet sår, hvor sårrandene ikke mødes, betragtes som åbne. Videre fremgår det af samme rapport at ” … Ved den histologiske undersøgelse fandtes proliferation af fibroblaster, ødem og infiltration af inflammatoriske celler”. Proliferation af fibroblaster forekommer som led i en helingsproces. Der er således tale om begyndende heling, der afhængig af tid og andre faktorer, ville kunne føre til opheling.
Spørgsmål 2:
Giver …s besvarelse af spørgsmål 1-5 og 1-7 anledning til at ændre Rådets opfattelse af sårets alder?
Svar ad 2:
Aldersbestemmelse af sår, hvor nydannelse af bindvæv/granulationsvæv er begrænset, foretages bedst ved en mikroskopisk (histologisk) undersøgelse, hvor forekomsten af forskellige celletyper bestemmes. I det aktuelle tilfælde vurderes alderen af sårene at have en alder på 2-3 dage, jf. obduktionsrapporten dateret 9. juli 2018 fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND. Rådet er enig i denne vurdering.
Spørgsmål 3:
Er det sandsynligt, at grisens tilstand kan være blevet forværret under transporten, herunder at sår, der var dækkede af sårskorpe inden transport, kan have udviklet sig til åbne sår under transporten, og at tilstedeværelse af PSE kan være opstået under transporten?
Svar ad 3:
Rådet skal indledningsvis præcisere, at sår dækket af sårskorpe m.m. er at betragte som åbne, idet sårrandene ikke er tæt appositionerede. Dette betyder at sår, hvor en eventuel sårskorpe fjernes, ikke derved udvikles til et åbent sår, idet såret allerede er at betragte som værende åbent.
Det fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse, at der sås ”friskt kød i sårets centrum” og i fotodokumentationen ses en blottet sårflade. Rådet kan derfor ikke afvise, at der i det aktuelle tilfælde er sket en ændring i såroverfladens udseende, således at sårskorpe, stråmateriale, mv. som kan have dækket såroverfladen, kan være blevet slidt af under transporten. Dette er at betragte som en forværring af sårets tilstand og kan have forværret svinets tilstand, eksempelvis i form af lokal smerte. Rådet kan derimod afvise, at der er sket en grundlæggende ændring i sårets karakter, jf. 1. afsnit i svar ad 3.
Hos svin, som har en smertefuld læsion/lidelse eller/og som stresses eksempelvis i forbindelse med overophedning, drivning eller transport, kan der udvikles en tilstand i muskulaturen, som efter slagtning manifesterer sig som lys, blød og væskedrivende muskulatur, såkaldt PSE (Pale Soft Exudative) kød. PSE er en tilstand, der udvikles i kødet efter aflivning, og PSE kan således ikke erkendes hos det levende dyr. PSE tilstanden var således ikke til stede under transporten, men de forhold, som betingede udvikling af PSE, var tilstede forud for svinets aflivning.
Slagtesvin transporteret den 3. maj 2017
Spørgsmål 4:
Giver ..s besvarelse af spørgsmål 2-1,2-2 og 2-3 anledning til at ændre Rådets besvarelse af spørgsmål 1, herunder i forhold til, hvorvidt chaufføren havde mulighed for at vurdere dyret transportegnethed i pålæsningssituationen?
Svar ad 4:
Jf. tidligere besvarelse, finder Rådet, at svinets navlebrok har været tydeligt erkendeligt ved læsningen af svinet, og at en nærmere inspektion ville have fastslået tilstedeværelse af et sår med en diameter på ca. 7 cm ventralt på brokket.
Indretning og lysforhold på et læsningsområde skal være af en sådan beskaffenhed, at hvert enkelt dyr kan inspiceres af chaufføren, således at dyr, som ikke er transportegnede, kan identificeres i flokken. Er der afsat tilstrækkelig tid til læsningen, og er pålæsningsfaciliteterne korrekt indrettede, kan svins flokinstinkt udnyttes på en måde, der gør det muligt samtidigt at identificere og frasortere eventuelt ikke transportegnede svin.
Der skal i øvrigt henvises til Rådets udtalelse af 26. marts 2004 vedrørende udleveringsrum og udleveringsvogne til svin.
Spørgsmål 5:
Er det sandsynligt, at grisens tilstand kan være blevet forværret under transporten, herunder at sår på grisen, der var dækkede af sårskorpe under transport kan være blevet åbne under transport, jfr. også …s besvarelse af 2-2.
Svar ad 5:
Rådet skal indledningsvis henvise til svar ad 3, 1. afsnit.
Rådet kan ikke afvise, at der under transporten i det aktuelle tilfælde er sket en ændring i såroverfladens udseende, således at sårskorpe, stråmateriale, mv. som kan have dækket såroverfladen, kan være blevet slidt af under transporten. Dette er at betragte som en forværring af sårets tilstand og kan have forværret svinets tilstand, eksempelvis i form af lokal smerte. Rådet kan derimod afvise, at der er sket en grundlæggende ændring i sårets karakter jf. 1. afsnit i svar ad 3.
Afgørelse:
Forhold 1:
Chauffør 1:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af landbrugsdyr under transport § 37, stk. 1 ved som chauffør for transportfirmaet X, at have udsat et slagtesvin for grovere uforsvarlig behandling ved at transportere den fra besætning til slagteri, selvom den ikke var transportegnet, idet svinet havde et navlebrok der var større end 15 cm i diameter med flere sår og revner i brokkets hud.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af landbrugsdyr under transport § 37, stk. 1, og stk. 3, ved som transportvirksomhed, at have udsat et slagtesvin for grovere uforsvarlig behandling, idet tiltalte var ansvarlig for at slagtesvinet blev transporteret, selvom det ikke var transportegnet.
Forhold 2:
Chauffør 2:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af landbrugsdyr under transport § 37, stk. 1 ved som chauffør for transportvirksomhed X, at have udsat et slagtesvin for grovere uforsvarlig behandling, ved at lade slagtesvinet transportere selvom det ikke var transportegnet, idet svinet havde en navlebrok der var større end 15 cm i diameter, hvor der på undersiden var et sår på 7 cm.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af landbrugsdyr under transport § 37, stk. 1 og stk. 3, ved som transportvirksomhed, at have udsat et slagtesvin for grovere uforsvarlig behandling, idet slagtesvinet blev transporteret til slagtning, selvom det ikke var egnet til transport.
Da de tiltalte uden forbehold erkendte sig skyldige og tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå, var det bevist, at de tiltalte var skyldige i den rejste tiltale i samtlige forhold.
Under hensyn til Fødevarestyrelsens ændrede praksis for anmeldelse af sager af denne karakter sammenholdt med sagsbehandlingstiden, fandt retten, at straffen for de to chauffører i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand skulle bortfalde, og at statskassen skulle afholde sagens omkostninger, jf. straffelovens § 82, nr. 13 og § 83, dog således at de selv skulle afholde udgiften til indhentelse af erklæring fra fagdyrlæge, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2, 3. pkt.
På denne baggrund blev der ikke fastsat en tillægsstraf til transportvirksomheden for de nu pådømte forhold, og statskassen skulle afholde sagens omkostninger, jf. straffelovens § 82, nr. 13 og § 83, dog således at virksomheden selv skulle afholde udgiften til indhentelse af erklæring fra fagdyrlæge, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2, 3. pkt.