2018-24-0152-00204

Tre svin med store navlebrok, to med sår - transporteret uden adskillelse fra andre svin

14-01-2019

Skrivelse af 17. september 2018 fra Nordjyllands Politi (5100-89137-00003-18).
Ved det levende syn på slagteriet observerede embedsdyrlægen ved aflæsning tre slagtesvin med store navlebrok, heraf to med sår på broksækken. Det tredje slagtesvin havde et stort navlebrok uden sår og gik med de øvrige slagtesvin til slagtning.

Rådet udtalte 14. januar 2019:

Spørgsmål 1:

Om besætningsejer X ved at have undladt at behandle de tre slagtesvin, eller ladet dyrene aflive, og ved at have ladet dyrene transportere til slagtning, har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og udsat svinene for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe og i bekræftende fald

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 5. april 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn ved aflæsning på slagteriet observerede store navlebrok hos tre slagtesvin, der blev transporteret uden at være adskilt fra de øvrige svin.

Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af de levende svin fandt følgende:

Dyr nr. 1
”Dyr nr. 1, slagtesvin… Dyret blev ikke sygemærket, men gik selv op til slagtning. Dyret var af normal huld… dyret hav­de et stort navlebrok uden komplikationer. På baggrund af brokkets størrelse og ka­rakter vurderes dyret til at have været begrænset transportegnet og dermed til ikke at have været egnet til den transport, dyret har været udsat for.”

Dyr nr. 2:
”Dyr nr. 2, slagtesvin… Dyret var af normal huld. I bevægelse var dyret gangbesværet i let grad på bagbenene… dyret hav­de et stort navlebrok med komplikationer i form af et stort slidsår på brokkets under­side. Brokket var så stort, at der ikke var langt mellem brokkets underside og det underlag, grisen stod… Dette havde den konsekvens, at brokkets underside jævnligt skrabte imod underlaget, når dyret bevægede sig.

Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes, at et sår på brokkets underside med en størrelse på cirka 12x7 cm … Ved nærmere undersøgelse af broksækken efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen, blev selve broksækken målt til over 30 cm… Broksækken indeholdt et enterocystom, som er en cystedannelse, der ikke dette tilfælde fyldte meget både udenfor bughulen og inde i bughulen. Broksækken har ikke indeholdt fremfaldne tarme…. Lymfeknuderne som drænede broksækken og området omkring var forstørrede…

Dyrets muskulatur var bleg og væskedrivende, hvilket er et tegn foreneligt med stress-påvirkning. Forandringerne benævnes PSE…”

Dyr nr. 3
”Dyr nr. 3, slagtesvin… Dyret var af normal huld, men var i bevægelse lettere gangbesværet på bagbenene… dyret hav­de et stort navlebrok med komplikationer i form af et stort sår på brokkets højre side.

Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes et sår på brokket højre side med en størrelse på ca. 5x5 cm… Ved nærmere undersøgelse af broksækken efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen, viste det sig, at der var tale om et regulært brok hvor broksækken har indeholdt de fremfaldne tarme, mens dyret var i live. Der kunne ikke observeres nogle sammenvoksninger mellem broksæk og tarme… Dyrets muskulatur var bleg og væskedrivende, hvilket er et tegn foreneligt med stress-påvirkning. Forandringerne benævnes PSE…”

Materiale fra dyr nr. 2 og nr. 3 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”Identifikation:
Gris A: Udposning fra navleregionen målende ca. 28x21x12 cm.

Hudstykke med underliggende muskulatur målende ca. 31x16x4 cm.

Gris B: Udposning fra navleregionen målende ca. 64x45x18 cm. Psoasmuskulatur og tilhørende lymfeknuder.

Sektionsfund:
Gris A: Ved inspektion af præparatet fandtes en blød hudbeklædt udposning beliggende cranialt for (foran) præputialåbningen i navleregionen. Broksækken målte ca. 15 cm i diameter og ca. 12 cm i højden og var uden indhold. Lateralt (på siden) af broksækken fandtes et overfladisk ovalt-formet sår målende ca. 4x3,5 cm.

Gris B: Ved inspektion af præparaterne fandtes en fast, hudbeklædt udposning beliggende mellem yverets rækker af patter i navleregionen. Ventralt på (på undersiden) udposningen fandtes et overfladisk ovalt-formet sår, der målte ca. 5x7,5 cm og et overfladisk cirkulært sår med en diameter på ca. 7 cm. Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af multiple cyster med serohæmoragisk indhold, der tilsammen målte ca. 45x30x15 cm. De tilhørende lymfeknuder fandtes forstørrede.

Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af sårene til histologisk undersøgel­se. Ved den histologiske undersøgelse fandtes nekrotiske såroverflader, bakterier og infiltration af inflammatoriske celler i huden.

Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med:

Gris A: Navlebrok uden indhold med akut lateral sårdannelse

Gris B: Udposning med cystedannelser samt akut ventral sårdannelse.

Det vurderes, at sårene har en alder på få timer.”

Rådet vurderer, på baggrund af anmeldelsens kliniske beskrivelser, at gris B i ovenstående erklæring er forenelig med dyr nr. 2, og at gris A i erklæringen er forenelig med dyr nr. 3.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvorledes slagtesvinene har været behandlet i oprindelses-besætningen. Rådet finder imidlertid, at udposningen hos dyr nr. 2, uanset om svinet havde været anbragt i en særligt velstrøet sygesti, havde antaget en størrelse forud for transporten/slagtningen og karakter, der var uforenelig med videre ophold i besætningen og uforenelig med levende transport til slagteriet.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at dyr. nr. 2’s situation burde have været afhjulpet for længst, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyret løbende var blevet observeret, således at aflivning, alternativt slagtning på stedet havde fundet sted før udposningen nåede den beskrevne størrelse, hvor den skrabede mod underlaget og forårsagede gangbesvær under dyrets bevægelse.

Rådet finder, at dyr nr. 2 under opholdet i besætningen har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Grise med store brok bør transporteres, inden de bliver påvirkede af lidelsen og/eller udvikler større eller mindre hudlæsioner på broksækken. Rådet finder, at de store brok hos dyr nr. 1 og nr. 3 har været tydelige og let erkendelige ved de daglige tilsyn i besætningen, og de burde have været undersøgt af en dyrlæge med henblik på vurdering af deres egnethed til transport i et særligt aflukke med et ekstra tykt lag strøelse og gode pladsforhold.

Jf. obduktionsattest fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, har sårene en alder på få timer. Rådet kan ikke afgøre, hvorvidt såret på dyr nr. 2 og nr. 3’s broksæk er opstået i besætningen, under transporten til slagteriet eller efter ankomst til slagteriet.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyr nr. 1, ved at være læsset og transporteret til slagteriet uden at være adskilt fra andre svin, og dyr nr. 2 og nr. 3, der var lettere gangbesværede, ved at være læsset og transporteret til slagteriet, alle har været udsat for risiko for bid, tråd, puf, og stød fra de andre svin og mod vognens sider.

Rådet finder, at dyr nr. 1 og 3 under transporten har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe samt at dyr nr. 2 har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Spørgsmål 2:

Om besætningsejer X derved har udsat svinene for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 2:

Lægges sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at dyr nr. 2 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2, samt at dyr nr. 3 under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr. jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Rådet finder det ikke muligt på det foreliggende grundlag, at vurdere om dyr nr. 1 under opholdet i besætningen har været udsat for en grad af uforsvarlighed.

Spørgsmål 3:

Om transportvirksomheden Y og chauffør Z ved at lade dyrene transportere til slagteriet derved har udsat svinene for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 3:

Lægges sagsakterne og svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at dyr nr. 1 og 3 ved at være læsset og transporteret har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1, samt at dyr nr. 2 ved at være læsset og transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt styrelsen anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge- og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.

Afgørelse:

Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 45.000 kr., jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2, jf. § 28, stk. 1, og stk. 2, stk. 9 og 11 samt § 5, jf. § 19, stk. 1 og stk. 2 i Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr samt artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b i Transportforordningen, jf. § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.