Rådet udtalte 14. januar 2019 (erstatningsudtalelse af 24. januar 2022):
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer ... ved at have undladt at behandle de tre slagtesvin, eller ladet dyrene aflive, og ved at have ladet dyrene transportere til slagtning, har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og udsat svinene for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 5. april 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn ved aflæsning på slagteriet observerede store navlebrok hos tre slagtesvin, der blev transporteret uden at være adskilt fra de øvrige svin.
Dyr nr. 1:
Det fremgår, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af det levende svin fandt følgende:
”Dyr nr. 1, slagtesvin… Dyret blev ikke sygemærket, men gik selv op til slagtning. Dyret var af normal huld… dyret havde et stort navlebrok uden komplikationer. På baggrund af brokkets størrelse og karakter vurderes dyret til at have været begrænset transportegnet og dermed til ikke at have været egnet til den transport, dyret har været udsat for.” Tilstanden fremgår af fotomappen, foto nr. 1
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvorledes slagtesvinet har været behandlet i oprindelsesbesætningen.
Grise med store brok bør transporteres, inden de bliver påvirkede af lidelsen og/eller udvikler større eller mindre hudlæsioner på broksækken. Rådet finder, at det store brok hos dyr nr. 1 har været tydeligt og let erkendeligt ved de daglige tilsyn i besætningen, og det burde have været undersøgt af en dyrlæge med henblik på vurdering af dyrets egnethed til transport i et særligt aflukke med et ekstra tykt lag strøelse og gode pladsforhold.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyr nr. 1, ved at være læsset og transporteret til slagteriet uden at være adskilt fra andre svin har været udsat for risiko for bid, tråd, puf, og stød fra de andre svin og mod vognens sider.
Rådet finder, at dyr nr. 1 under transporten har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe.
Dyr nr. 2:
Det fremgår, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af det levende svin fandt følgende:
”Dyr nr. 2, slagtesvin… Dyret var af normal huld. I bevægelse var dyret gangbesværet i let grad på bagbenene… dyret havde et stort navlebrok med komplikationer i form af et stort slidsår på brokkets underside. Brokket var så stort, at der ikke var langt mellem brokkets underside og det underlag, grisen stod… Dette havde den konsekvens, at brokkets underside jævnligt skrabte imod underlaget, når dyret bevægede sig.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes, at et sår på brokkets underside med en størrelse på cirka 12x7 cm … Ved nærmere undersøgelse af broksækken efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen, blev selve broksækken målt til over 30 cm… Broksækken indeholdt et enterocystom, som er en cystedannelse, der ikke dette tilfælde fyldte meget både udenfor bughulen og inde i bughulen. Broksækken har ikke indeholdt fremfaldne tarme…. Lymfeknuderne som drænede broksækken og området omkring var forstørrede…
Dyrets muskulatur var bleg og væskedrivende, hvilket er et tegn foreneligt med stress-påvirkning. Forandringerne benævnes PSE…” Tilstanden fremgår af fotomappen, foto nr. 2 – 13.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvorledes slagtesvinet har været behandlet i oprindelsesbesætningen.
Rådet finder imidlertid, at udposningen hos dyr nr. 2, uanset om svinet har været anbragt i en særligt velstrøet sygesti eller ej, havde antaget en størrelse forud for transporten/slagtningen og karakter, der var uforenelig med videre ophold i besætningen og uforenelig med levende transport til slagteriet.
Det fremgår éntydigt af foto nr. 6, der viser et ovalt sår med en udposning i den ene pol, at bunden af såret er dækket af granulationsvæv, samt at dele af sårranden er fortykket. Der kan således ikke være tale om et akut sår opstået under transporten, men derimod et kronisk sår af mindst dages varighed. Såret har således været til stede i besætningen og derfor også ved pålæsningen.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at dyr nr. 2’s situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyret løbende var blevet observeret, således at aflivning, alternativt slagtning på stedet havde fundet sted, før udposningen nåede den beskrevne størrelse, hvor den skrabede mod underlaget og forårsagede gangbesvær under dyrets bevægelse.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyr nr. 2 under opholdet i besætningen har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder endvidere, at dyr nr. 2 under transporten har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Dyr nr. 3:
Det fremgår, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af det levende svin fandt følgende:
”Dyr nr. 3, slagtesvin… Dyret var af normal huld, men var i bevægelse lettere gangbesværet på bagbenene… dyret havde et stort navlebrok med komplikationer i form af et stort sår på brokkets højre side.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes et sår på brokket højre side med en størrelse på ca. 5x5 cm… Ved nærmere undersøgelse af broksækken efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen, viste det sig, at der var tale om et regulært brok hvor broksækken har indeholdt de fremfaldne tarme, mens dyret var i live. Der kunne ikke observeres nogle sammenvoksninger mellem broksæk og tarme… Dyrets muskulatur var bleg og væskedrivende, hvilket er et tegn foreneligt med stress-påvirkning. Forandringerne benævnes PSE…”
Materiale fra dyr nr. 3 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
Gris A: Udposning fra navleregionen målende ca. 28x21x12 cm.
Hudstykke med underliggende muskulatur målende ca. 31x16x4 cm.
Sektionsfund:
Gris A: Ved inspektion af præparatet fandtes en blød hudbeklædt udposning beliggende cranialt for (foran) præputialåbningen i navleregionen. Broksækken målte ca. 15 cm i diameter og ca. 12 cm i højden og var uden indhold. Lateralt (på siden) af broksækken fandtes et overfladisk ovalt-formet sår målende ca. 4x3,5 cm.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af sårene til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes nekrotiske såroverflader, bakterier og infiltration af inflammatoriske celler i huden.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med:
Gris A: Navlebrok uden indhold med akut lateral sårdannelse
Det vurderes, at sårene har en alder på få timer.”
Rådet har forelagt Sektion for Patologi, KU SUND billedoptagelserne af dyr nr. 3, som de fremgår af fotomappen. Sektion for Patologi bekræfter, at disse er identiske med de i ovenstående erklæring omtalte præparater fra gris A.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Grise med store brok bør transporteres, inden de bliver påvirkede af lidelsen og/eller udvikler større eller mindre hudlæsioner på broksækken. Rådet finder, at det store brok hos dyr nr. 3 har været tydeligt og let erkendeligt ved de daglige tilsyn i besætningen, og det burde have været undersøgt af en dyrlæge med henblik på vurdering af dyrets egnethed til transport i et særligt aflukke med et ekstra tykt lag strøelse og gode pladsforhold.
Jf. obduktionsattest fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, har sårene en alder på få timer. Rådet kan ikke afgøre, hvorvidt såret på dyr nr. 3’s broksæk er opstået i besætningen, under transporten til slagteriet eller efter ankomst til slagteriet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyr nr. 3, der var lettere gangbesværede, ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har været udsat for risiko for bid, tråd, puf, og stød fra de andre svin og mod vognens sider.
Rådet finder, at dyr nr. 3 under transporten har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer ... derved har udsat svinene for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Lægges sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet det ikke muligt på det foreliggende grundlag, at vurdere om dyr nr. 1 og 3 under opholdet i besætningen har været udsat for en grad af uforsvarlighed.
Lægges sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at dyr nr. 2 under opholdet i besætningen har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Om transportvirksomheden ...og chauffør ... ved at lade dyrene transportere til slagteriet derved har udsat svinene for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 3:
Lægges sagsakterne og svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at dyr nr. 1, ved at være transporteret ikke separeret fra de øvrige svin, har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Lægges sagsakterne og svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at dyr nr. 2, ved at være læsset og transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Lægges sagsakterne og svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at dyr 3, ved at være transporteret ikke separeret fra de øvrige svin, har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt styrelsen anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge- og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 26. januar 2021 fra Nordjyllands Politi:
Vedr. dyr nr. 1:
Spørgsmål 1:
Havde grisen et stort brok og er rådet enig eller uenig i dyrlæge...s konklusion?
Svar ad 1:
Embedsdyrlægen foretager ikke en måling af brokkets størrelse, hvorfor dets eksakte diameter ikke kan fastslås.
Sammenholdt med svinets størrelse vurderer Rådet ud fra billedmaterialet, at der er tale om et stort brok.
Rådet er enig med ... i, at størrelsen af brokket hos svin 1 er analogt til brokket hos svin 3. Broksækken fra svin 3, dvs. den afskårne udposning fra bugvæggen uden indhold og efter nedfrysning og optøning, måles til en bredde på ca. 15 cm, jf. sektionsrapporten fra Sektion for Patologi. Det er Rådets vurdering, at broksækken hos det levende svin har været betydeligt større, idet brokdannelsen typisk indeholder bugvæske og tarmsegmenter som udspiler dannelsen, mens denne klapper sammen, når den afskæres. Der er derfor en forklarlig forskel på mål udført på det levende individ og i et nedfrosset og senere optøet præparat. Dette kan eksemplificeres for svin 3, der havde et sår målende 5 x 5 cm på slagteriet, mens dette i sektionsrapporten anføres til at måle ca. 4 x 3,5 cm. Der er således en størrelsesreduktion på målene med mindst 20%. Dette underbygger Rådets vurdering af, at der er tale om et stort brok.
Rådet skal i øvrigt henvise til sin udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, hvoraf det vedrørende transport fremgår, at ”enhver tvivl, der kan opstå, når et dyr befinder sig i grænseområdet mellem at blive anset for at være transportegnet eller ej, skal komme dyret til gode”.
Spørgsmål 2:
Må det antages, at brokket har forvoldt grisen smerte og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 2:
Rådet finder, at transport af grise med store navlebrok kan indebære en risiko for, at de ved sammenblanding med mange dyr under begrænsede pladsforhold kan blive påført smerte og lidelse. Rådet finder derfor, at grise med store brok, såfremt de af ejer/chauffør vurderes at være transportegnede, skal transporteres adskilt fra andre dyr på vognen, således at dyreværnsmæssigt kritisable situationer undgås.
Der foreligger ikke beskrivelse af, at svinet fremstod smertepåvirket. Rådet finder, at medmindre ukomplicerede brok påvirker dyrets almenbefindende, bevægelse, m.m., så er sådanne udposninger ikke forbundet med smerte ud over, hvad der måtte stamme fra træk og spændinger i vævet. Rådet er således på dette specifikke punkt enig med ... Svin med store brok er dog udsatte ved transport og sammenblanding med andre svin, hvorfor de skal transporteres separeret, således at de jf. dyreværnslovens § 1, nu dyrevelfærdslovens § 2, beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 3:
Havde brokket komplikationer og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 3:
Der blev ikke konstateret komplikationer, og Rådet er på dette punkt enig i ...s konklusion.
Spørgsmål 4:
Kan en gris med et brok af en størrelse som dyr nr. 1 havde ved ankomst til slagteriet være fuldstændig upåvirket af brokket og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 4:
Ja, afhængig af individuelle forskelle i forhold til det enkelte svin og den enkelte transport, kan svin med store brok fremstå upåvirkede ved ankomst til slagteriet. Det kan imidlertid ikke heraf udledes, at et givent svin under transporten er blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 5:
Vurderes det fortsat, at transport af gris 1 er uforsvarlig behandling af dyret?
Svar ad 5:
Ja, svin med store ukomplicerede navlebrok, som ikke under transporten er separeret fra andre svin, er ikke blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Svin 1 vurderes således fortsat at have været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, nu dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 6:
Giver sagen vedrørende gris nr. 1 anledning til kommentarer - herunder bemærkningerne til dyrlæge ...s konklusion på spørgsmål 6?
Svar ad 6:
Rådet skal bemærke, at spørgetemaet ensidigt fokuserer på smerte. Rådet skal fremhæve, at dagældende dyreværnslov er bredere formulere. Dyr skal blandt andet, jf. § 1, ”beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.” Dette gør sig endvidere gældende for så vidt angår nugældende dyrevelfærdslov.
Rådets udtalelser er baseret på en veterinærfaglig vurdering af dyrets tilstand sammenholdt med anerkendt praksis og den til en hver tid gældende lovgivning på området.
... har i sin erklæring vedr. svin 1 ikke fremført valide veterinærvidenskabelige argumenter, der giver Rådet anledning til at ændre sin veterinærfaglige vurdering.
Vedrørende dyr nr. 2:
Rådet skal indledningsvis bemærke, at der er udarbejdet en ny udtalelse vedrørende dette dyr (j.nr. 2021-24-0152-000415/tidligere j.nr. 2018-24-0152-00204 dateret 24.01. 2022). Nedenstående spørgsmål er besvaret med baggrund i den nye udtalelse.
Spørgsmål 7:
Dyret beskrives som værende let gangbesværet. Er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion på dette spørgsmål?
Svar ad 7:
Rådet finder ingen grund til at betvivle, at embedsdyrlægen, der dagligt antages at se mange svin i bevægelse på det aktuelle gulv, er i stand til at erkende et afvigende bevægelsesmønster. Rådet vurderer ikke, at dokumentation ud over embedsdyrlægens erklæring, eksempelvis i form af videooptagelse eller lignende, ville have bibragt sagsfremstillingen væsentlige yderligere information.
Rådet tager i sin sagsbehandling stilling til sagens samlede akter og forholder sig selvstændigt til konklusioner, herunder om sammenhænge mellem tilstande.
Rådet finder det sandsynligt, at udposningen har påvirket svinets bevægelsesmønster, men kan ikke udelukke, at det lette gangbesvær kan være helt eller delvist forårsaget af andre tilstande. For yderligere omtale af dette forhold henvises til svar ad 13.
Spørgsmål 8:
Kan det lette gangbesvær forklares med lidt ’’stivhed” efter eksempelvis at have ligge under transporten eller som en skade opstået under transporten og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 8:
Rådet kan ikke udelukke, at det lette gangbesvær kan have været helt eller delvist forårsaget af en anden tilstand. For yderligere omtale af dette forhold henvises til svar ad 13.
Spørgsmål 9:
Har brokket konkret forvoldt grisen smerter og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ..s konklusion?
Svar ad 9:
Rådet finder, at udposninger på bugens underside, eksempelvis i form af brok eller enterocystom, kan forårsage smerte og væsentlig ulempe som følge af træk i tilstødende strukturer, ligesom dannelse af sår, eventuelt med betændelsesreaktion, må antages at være smertefuldt.
I det konkrete tilfælde finder Rådet, at udvikling af et sår på ca. 12 x 7 cm har været smertefuldt.
Rådet er uenig i ...s udlægning af, at normalt huld er et tydeligt tegn på, at svinet har vokset og udviklet sig normalt under sin opvækst og dermed ikke har haft nogen grad af smerter, der har påvirket dets trivsel negativt.
Efter Rådets opfattelse kan normal vækst ikke tolkes som et udtryk for, at et dyr ikke har haft nogen grad af smerter, der har påvirket dets trivsel negativt. For yderligere omtale af smerteforhold henvises til svar ad 13.
Spørgsmål 10:
Er der tale om et slidsår og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 10:
Der er tale om et sår på undersiden af udposningen. Sådanne sår opstår som følge af en kombination af faktorer, hvoraf slid mod underlaget er en væsentlig faktor.
...s konklusion er baseret på Rådets tidligere besvarelse, der var delvist baseret på undersøgelse af et forkert præparat, jf. j.nr. 2021-24-0152-000415/tidligere j.nr. 2018-24-0152-00204 dateret 24.01.2022. Det er derfor ikke relevant at kommentere ...s konklusion.
Spørgsmål 11:
Er der tale om et alvorligt åbent sår og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 11:
Det fremgår af billeddokumentationen, specielt foto 3, 5 og 6, at der er tale om et kronisk sår med granulerende sårflade. Såret måles af embedsdyrlægen til ca. 12 x 7 cm og er placeret på undersiden af udposningen. Et sådant sår er at betragte som et alvorligt åbent sår. Rådet er således uenig med ...
... omtale af såret som overfladisk henviser til undersøgelse af det forkerte præparat, jf. j.nr. 2021-24-0152-000415/tidligere j.nr. 2018-24-0152-00204 dateret 24.01. 2022 og er derfor ikke relevant.
Spørgsmål 12:
Er der tale om et sår, der kan være opstået under transporten og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 12:
Nej. Der er tale om et kronisk granulerende sår, hvorfor det ikke kan være opstået under transporten.
...s konklusion er baseret på undersøgelse af det forkerte præparat, j.nr. 2021-24-0152-000415/tidligere j.nr. 2018-24-0152-00204 dateret 24.01. 2022 og er derfor ikke relevant.
Spørgsmål 13:
Giver sagen vedrørende dyr nr. 2 anledning til yderligere kommentarer og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion til dette spørgsmål?
Svar ad 13:
Rådet skal henvise til, at svinet blev transporteret til slagtning i live til trods for, at det havde en stor hævelse på navlestedet med et kronisk sår, der af embedsdyrlægen blev målt til cirka 12x7 cm efter slagtning.
Det er således primært dette specifikke forhold, der er grundlag for Rådets tidligere udtalelse vedrørende graden af uforsvarlighed. Der henvises i øvrigt til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, hvoraf det fremgår, at Rådet anser slagtesvin med brok større end 15 cm og med komplikationer i form af bl.a. sårdannelser på broksækken, som ikke egnede til transport.
Rådet skal endvidere bemærke, at spørgetemaet ensidigt fokuserer på smerte. Rådet skal fremhæve, at dyreværnsloven/dyrevelfærdsloven er bredere formuleret. Ved vurdering af sager indbragt for Rådet baseres Rådets udtalelser sig på en veterinærfaglig vurdering af det/de konkrete dyrs tilstand sammenholdt med anerkendt praksis og den til en hver tid gældende lovgivning på området.
Dyrlæge ... fremfører kritik af den kliniske undersøgelse udført af embedsdyrlægen. Embedsdyrlægen har i sin undersøgelse fokuseret på det centrale forhold vedrørende det pågældende svin, dvs. hævelsen på navlestedet med sårdannelse. Behovet af omfanget af supplerende undersøgelser skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. I det aktuelle tilfælde finder Rådet, at embedsdyrlægen har beskrevet svinet, herunder dets bevægelsesmønster i et omfang, der er rimeligt under de givne vilkår og i et omfang tilstrækkeligt til, at Rådet finder svinets tilstand velbelyst.
Vedrørende dyr nr. 3:
Spørgsmål 14:
Dyret beskrives som værende let gangbesværet på bagben. Dyrlæge ... har angivet at der ikke er nogen faglig begrundelse herfor og der ses ingen dokumentation for dette. Er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion.
Svar ad 14:
Samme forhold gør sig gældende som besvaret for dyr nr. 2, se svar ad 7.
Spørgsmål 15:
Kan det lette gangbesvær forklares med lidt ’’stivhed” efter eksempelvis at have ligget under transporten eller som en skade opstået under transporten og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 15:
Rådet kan ikke udelukke, at det lette gangbesvær kan have været helt eller delvist forårsaget af en anden tilstand.
Spørgsmål 16:
Har brokket konkret voldt grisen smerter og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 16:
Rådet finder, at udposninger på bugens underside, eksempelvis i form af brok eller enterocystom, kan forårsage smerte og væsentlig ulempe som følge af træk i tilstødende strukturer ligesom dannelse af sår, eventuelt med betændelsesreaktion, må antages at være smertefuldt.
Rådet vurderer, at et brok som hos dyr 3 med en diameter på ca. 15 cm og en højde på ca. 12 cm har været forbundet med sådan smerte og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 17:
Er der tale om et slidsår og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 17:
Rådet vurderer, at der er tale om et sår, der delvist kan skyldes slid. Placeringen på siden af broksækken udelukker ikke, at huden kan være blevet udsat for traumer/slid, der i kombination med nedsat styrke af overhuden grundet udspiling af broksækken, har resulteret i udvikling af et sår.
Mikroskopisk undersøgelse af væv fra læsionen som beskrevet i sektionsattesten fra Sektion for Patologi, KU SUND, viste, at der var tale om et sår med en alder på få timer. Såret kan således, som også anført af ..., være opstået under transporten.
Spørgsmål 18:
Er der tale om et alvorligt åbent sår og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 18:
Ja, der er tale om et alvorligt åbent sår. Rådet er således uenig i ...s konklusion.
Spørgsmål 19:
Er der tale om et sår, der kan være opstået under transporten og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s konklusion?
Svar ad 19:
Der henvises til svar ad 17 samt omtalen af dyr nr. 3 i j.nr. 2021-24-0152-000415/tidligere j.nr. 2018-24-0152-00204 dateret 24.01. 2022, hvoraf det fremgår, at ”Rådet kan ikke afgøre, hvorvidt såret på dyr nr. 3’s broksæk er opstået i besætningen, under transporten til slagteriet eller efter ankomst til slagteriet”.
Rådet er således ikke enig i ...s konklusion, idet såret godt kan være opstået mens svinet opholdt sig i besætningen umiddelbart forud for transporten.
Spørgsmål 20:
Giver sagen vedrørende dyr nr. 3 anledning til yderligere kommentarer og er rådet enig eller uenig i dyrlæge ...s bemærkninger?
Svar ad 20:
... anfører, at der ikke er tale om et stort brok, dvs. et brok med en største diameter på under 15 cm og refererer i den sammenhæng til målene, som de er anført af Sektion for Patologi. Rådet fastholder, at der er tale om et stort brok, idet der skal henvises til svar ad 1.
Rådet skal i øvrigt henvise til sin udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, hvoraf det vedrørende transport fremgår, at ”enhver tvivl, der kan opstå, når et dyr befinder sig i grænseområdet mellem at blive anset for at være transportegnet eller ej, skal komme dyret til gode”.
... anfører, at såret med stor sandsynlighed er opstået under transporten eller senere. Rådet finder ikke, at man med ”stor sandsynlighed” kan konkludere, at såret er opstået under transporten eller senere. Det kan ikke udelukkes, at såret er opstået i besætningen, jf. svar ad 19.
Med hensyn til graden af uforsvarlig behandling af dyr nr. 3 i besætningen skal Rådet præcisere, at det ikke er muligt på det foreliggende grundlag, at vurdere om svinet under opholdet i besætningen har været udsat for en grad af uforsvarlighed. Rådet har præciseret dette i sit reviderede svar j.nr. 2021-24-0152-000415/tidligere j.nr. 2018-24-0152-00204 dateret 24.01. 2022, som erstatter tidligere udtalelse af 14. januar 2019, j.nr 2018-24-0152-00204. Rådet er således på dette punkt enig med ...
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 45.000 kr., jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2, jf. § 28, stk. 1, og stk. 2, stk. 9 og 11 samt § 5, jf. § 19, stk. 1 og stk. 2 i Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr samt artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b i Transportforordningen, jf. § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.