Udegående ko, afmagret, bevægelseshæmmet og dehydreret

Rådet udtalte 8. juli 2019:

Spørgsmål 1:

Såfremt oplysningerne om de faktisk konstaterede forhold i forbindelse med den opfølgende kontrol den 20. november 2017 lægges til grund, anmoder jeg om Deres udtalelse om, hvorvidt sigtedes behandling af den pågældende ko efter Deres opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig be­handling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3. Såfremt sagen i øvrigt giver Dem anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem også om at oplyse dette.

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 29. november 2017 vedrørende besøget d. 20. november 2017:

”Ved kontrolbesøget blev det konstateret, at ko nr. …-5231 lå for sig selv på græs­marken. Koen var meget mager med tydeligt vinklede hoftehjørner og sædebens knogler. Den havde savtakkede spinaltappe og synlige tværtappe. Koen rejste sig med besvær og kunne ikke strække hase- og kodeled på bagbenene, hvilket bevirkede at koens ryglinje var hældende bagud. Koen havde mat, lidt strittende pels, øjnene var indsunkne, blikket stift, næseborene var udspilede og ørene hang, hvilket er tydelige tegn på at koen var dehydreret, utrivelig og påvirket af smerter.

Koen udviste unormal adfærd ved at ligge for sig selv, mens de øvrige kreaturer var i den anden ende af marken og ifølge … bevægede koen sig ikke langt fra foderbordet. Der var adgang til vand på marken, men næsten umuligt for koen i dens tilstand at nå vandtruget, da den skulle passere et meget mudret område for at kom­me dertil. Ud fra renheden af koens ben og de indsunkne øjne vurderes det, at den ikke har benyttet vandtruget for nyligt.

Koen nr.: …-5231 var indkøbt som "græsko” til besætningen ca. en måned forin­den. Ifølge ejer var koen allerede dårligt gående, da han modtog den og den havde fået det værre i den tid, den havde været hos ham. Koen havde ikke været tilset af en dyrlæge hos nuværende ejer. Ejer valgte at aflive koen under kontrollen (se fotomap­pe).”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Lægges ovennævnte samt medsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at koens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet opstaldet i en indendørs sygeboks, fodret sufficient, undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller aflivet/nødslagtet. Rådet finder, at koen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Følgende fremgår endvidere af embedsdyrlægens anmeldelse:

”Fødevarestyrelsen har tidligere været på kontrolbesøg med fokus på syge og tilskade­komne dyr i besætningen og blandt andet har der indenfor de seneste år været føl­gende sager:

Den 16/11/2015 var Fødevarestyrelsen på et opfølgende kontrolbesøg efter en politi­anmeldelse fra … vedrørende levering af en højdrægtig ko. Ved denne kontrol blev transportegnethed og opstaldningsforhold drøftet.

Den 17/06/2016 var Fødevarestyrelsen på et opfølgende kontrolbesøg efter veteri­nærkontrollen på … havde indskærpet den 27/04/2016, at en ikke transportegnet kalv var leveret til slagteriet fra den pågældende besætning. Ved denne kontrol fandt man flere halte og syge dyr og det blev indskærpet, at syge og tilskadekomne dyr skal have passende behandling og at hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Under kontrollen blev en ko aflivet. …

Den 14/07/2016 var Fødevarestyrelsen igen på et opfølgende kontrol, hvor ejer igen valgte at aflive en ko, på baggrund af dyrets tilstand. Ved denne kontrol var der igen en lang snak med XXX om hvad passende behandling af syge og tilskade­komne dyr indebærer samt om hvilke dyr der er transportegnede både med hensyn til transporten fra oprindelsesbesætningen og ud til ham og transporten videre fra XXX´s besætning til et slagteri. ”

Rådet finder, at ovennævnte oplysningerne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværns­mæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af tre forhold:

1. Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. § 1 og § 2, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, jf. straffelovens § 89, ved i tiden op til den 20. november 2017 i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som besætningsejer, at have behandlet en ko grovere uforsvarligt, idet koen gik ude på græsmark, selvom den var i så dårligt huld med tydeligt vinklede hoftehjørner og sædebens knogler, savtakkede spinaltappe og synlige tværtappe, at den ikke ville kunne holde varmen udenfor på marken, ligesom den kun med besvær kunne rejse sig og ikke var i stand til at strække hase- og kodeled på bagbenene. 

2. Dyreværnslovens § 28, stk. 1, og stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved i tiden op til den 15. april 2019 i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som besætningsejer, at have behandlet 13 græssende kreaturer uforsvarligt. 

3. Dyreværnslovens § 28, stk. 1, og stk. 9, jf. § 1 og § 2, jf. straffelovens § 89, ved i tiden op til den 15. april 2019 i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som besætningsejer, at have behandlet en ko uforsvarligt.

Rådet har alene fået forelagt forhold 1 og derfor omtales forhold 2 og 3 ikke nærmere.

Retten fandt det efter embedsdyrlægernes detaljerede forklaringer sammenholdt med de fremlagte fotos og erklæringen fra Det Veterinære Sundhedsråd bevist, at tiltalte var skyldig i forhold 1 og 2. Tiltalt blev frifundet for forhold 3.  

Tiltalte blev straffet med en bøde på 30.000 kr. Forvandlingsstraffen var fængsel i 14 dage.

Henset til den tid, der var forløbet siden forholdene blev begået, sammenholdt med tiltaltes forhold, fandt retten, at frakendelsen kunne gøres betinget for en periode på 3 år fra endelig dom og begrænset til produktionsdyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 3, jf. stk. 1 og 2.

Dommen blev anket. Landsretten stadfæstede byrettens dom.