Udegående kødkvæghold i dårligt huld uden adgang til vand og tørt leje

Rådet udtalte 7. oktober 2019:

Vedrøren­de forholdene i januar 2018:

Spørgsmål 1:

Finder rådet at besætningsejer ved ikke at sørge for tilstrækkeligt foder/foder af tilstrækkelig lødighed, således at de fleste af dyrene var magre eller meget magre og således at to af kal­vene ikke havde fået nok energi til at vokse normalt samt ved at lade dyrene gå ude i vinter­perioden, derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt og undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte lidelse angst varigt men og væsentlig ulempe samt undladt at behandle dem omsorgsfuldt, herunder huset og fodret dem under hensyntagen til deres behov. I be­kræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behand­ling?

Svar ad 1:

Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 9. januar 2018, at denne d. 8. januar 2018 sammen med politiet besøgte en besætning bestående af 25 herefordkreaturer og 1 skotsk højlandstyr.

Det fremgår endvidere, at ”I en ældre stald stod ko … -0232 og kalv … -0252. De var begge op­bundet og stod på hård gulv uden strøelse. Der lå gødning på gulvet. De var meget tilsølede af gødning på ben, lår og bug. De havde ikke adgang til vand. Kalven var ½ år gammel, men lignede en på 3-4 måneder.

I et andet rum i stalden å ca. 5m x 5m var 4 kreaturer: … -0247, -0248, - 0246 og -0244, alle tyre. De 4 tyre havde adgang til udendørs fold, hvor resten af besætningen på 18 dyr opholdt sig. Tyr -0246 og -0244 stod med krum ryg og skar tænder. Kreaturer skærer tænder ved smerte og/eller stærk ubehag. At krumme ryg er tegn på, at de fryser og/eller har smerte. Der var ophobet gød­ning i rummet. Der var ikke et tørt strå. Tyrene og de øvrige udegående 18 dyr havde ikke adgang til vand. Der var et tomt vandkar i rummet… Tyre­ne var magre og små af vækst i forhold til deres alder.

Ude på en stor mark med nedbidt græs gik 18 kreaturer. Flere dyr stod med krum ryg. 2 kvier ... -0237 og -0238 var i normalt huld, men resten var magre eller meget magre, idet knoglefremspring stod tydeligt frem under hu­den trods tyk vinterpels. En kalv … -0250 var 7½ måned gammel, men lignede en på højst 2 måneder… Kalven havde et stort hoved i forhold til kroppen som tegn på, at den ikke var vokset normalt. Kalven stod med krum ryg som tegn på, at den frøs og/eller havde ondt. Kalven var meget mager. Ingen af disse dyr havde adgang til vand eller tørt leje. De kunne gå ind i staldbygningen til de 4 tyre, men der var ikke tørt leje. Der var en sø på marken, men den var frosset til.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres be­hov.

Alle dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal sikres mod vejr og vind ved at være forberedt på at være udegående. Dyrene skal således være tilvænnet til at gå ude, skal have udviklet et kraftigt, tæt hårlag, de skal være ved godt huld, og de skal tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand. De skal endvidere have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje.

Lægges ovennævnte beskrivelse og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved at være unddraget adgang til vand, tørt leje samt ved igennem længere tid at være unddraget sufficient adgang til foder, således at 20 dyr var magre/meget magre, to kalve var små af vækst i forhold til deres alder, minimum 6 dyr fremstod med krum ryg og to ungtyre skar tænder, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt og været huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov. 

Rådet vil samlet set karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Finder rådet at besætningsejer ved ikke at sørge for permanent vandforsyning til alle dyr, der­ved har undladt at behandle dyrene forsvarligt og undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte lidelse angst varigt men og væsentlig ulempe samt undladt at behandle dem omsorgs­fuldt, herunder huset og fodret dem under hensyntagen til deres behov. I bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Finder rådet at besætningsejer ved ikke at give de to bundne tyre adgang til skur med tørt leje samt ved at binde disse dyr ved hornene, derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt og undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte lidelse angst varigt men og væsentlig ulempe samt undladt at behandle dem omsorgsfuldt, herunder huset og fodret dem under hensyntagen til deres behov. I bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 3:

Af dyrlægeudtalelse af 9. januar 2018 fremgår, at ”På den anden side af indkørselsvejen til gården stod to tyre bundet: … -0239 og … -0224. Tyrene var i normalt huld. Tyrene var tøjret i en kæde ca. 5 m langt. Begge tyre var tøjret ved hornene. Ingen af tyrene havde vand, ly, læ eller tørt leje.”

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de to tyre, ved at være opbundet på marken uden adgang til vand, ly/læ og tørt leje, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt og huset, vandet og passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Vedrørende forholdene i januar 2019:

Spørgsmål 4:

Finder rådet, at besætningsejer ved ikke at sørge for at alle 6 udegående kvier havde adgang til læskur, der var tilstrækkeligt stort til alle dyr kunne søge ly, læ og tørt leje, derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt og undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte lidelse angst varigt men og væsentlig ulempe samt undladt at behandle dem omsorgsfuldt, herunder huset og fodret dem under hensyntagen til deres behov. I bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om væsentlig ulempe, uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 4:

Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 21. januar 2019, at embedsdyrlægen denne dag var på opfølgende besøg i besætningen sammen med politiet. På ejendommen gik 19 kreaturer i 3 flokke.

Det fremgår endvidere, at ”På en anden fold nord for ejen­dommen gik 6 kvier. To af disse var født i april og juni 2017, de andre fire var fra april, maj og juni 2018. Kvierne havde adgang til det fritliggende læskur. Læskuret var ca. 2,5 m x 2,5 m stort. Det var åbent mod syd og mod nord, øst og vest var det lukket ca. 1,2 m op. Der var ikke strøet i læskuret og bunden var fugtig. Kvierne havde adgang til vand fra et gammelt badekar og stråfoder var udfordret på jorden foran læskuret. Området omkring læskuret var meget optrådt, men jorden var frosset og derfor ikke mudret… Det blev vurderet, at læskuret ikke var tilstrækkelig stort til at give læ, ly og tørt leje til de 6 kvier.”

Kreaturer, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og perioder med vinterlignende vejr, skal have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje.

Lægges ovennævnte og de medfølgende fotos til grund, finder Rådet, at kvierne, ved at være unddraget adgang til hvile på et tørt, strøet leje, har været udsat betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt og huset og passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 8. november 2012 om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og perioder med vinterlignende vejr, som kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Landmand tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28 stk. 2, jf. § 1, 2 og 3, stk. 1, samt stk. 9 og § 28 stk. l, jf. §§ 1 og 2 ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have be­handlet 24 stk. kreaturer groft uforsvarligt, en ko og i alt syv kalve uforsvarligt, idet der manglede adgang til vand, læ og tørt leje.

Afgjort ved bødeforelæg på 37.500 kr.