Ukorrekt håndtering af syge og tilskadekomne svin

Rådet udtalte 14. maj 2019:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte anført under ’’Forhold 1” lægges til grund, har so nr. xx da ved ikke at bli­ve tilset af en dyrlæge, alternativt aflivet på et langt tidligere tidspunkt, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Svaret bedes begrundet.

Svar ad 1:

Af Embedsdyrlægens kontrolrapport dateret d. 5. december 2018 fremgår, at der ved besøget d. 3. september fandtes en so (nr. xx) opstaldet i en aflastningssti for sig selv. Soen havde været behandlet med antibiotika i tre dage for en lidelse i en bagklov, fra d. 29. august til d. 31. august. Af kontrolrapporten fremgår:

”Grisen havde stor klovbyld på højre bagben, voldsomt fortykket tå med sår på overfladen, som var sprøjtet med blå sår­spray. Besætningsejer oplyste, at grisen var flyttet til aflastningssticn 3 dage tidligere. Det fremgår af medicinregistreringerne, at grisen var blevet dagligt behandlet d. 29.- 30.-31.8 med antibiotika. Under kontrollen kunne/ville grisen stadig ikke rejse sig. Der var ingen gummimåtte e.lign. blødt leje i stien. Lidelsens varighed er vurderet til mindst 2 uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Rådet finder, at so nr. xx, straks efter at haltheden blev konstateret, skulle have været placeret i en særlig sygesti udstyret med bl.a. en blød bund, samt at soens situation, efter den konstaterede manglende kliniske effekt af tre dages antibiotikabehandling, straks skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den omgående var blevet tilset og vurderet af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at so nr. xx har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at soen herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte anført under ’’Forhold 2” lægges til grund, har den springhalte gris med den meget betændte og flossede/forbidte halestump ved ikke at være blevet tilset af en dyrlæge, alter­nativt aflivet på et langt tidligere tidspunkt, været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Svaret be­des begrundet.

Svar ad 2:

Af Embedsdyrlægens kontrolrapport dateret d. 5. december 2018 fremgår, at der ved besøget d. 3. september fandtes:

”I poltestalden i sti 22, (den 1. sti på venstre hånd) ventil 228 (= sygesti) gik 11 syge polte å ca 40-50 kg. Der var 7-8 af grisene, som havde svære halebid og heraf 2, som haltede og havde svært ved at rejse sig.

Én af grisene var meget halt/springhalt, dvs tog ingen støtte på benet og havde meget betændt og flosset/forbidt halestump.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Inficerede halesår har en stor tilbøjelighed til at medføre komplikationer ved en spredning gennem lymfe- og blodbaner til led, knogler eller andre organer (blodforgiftning). Hævelser omkring albue-, skulder- eller hofteled er velkendte komplikationer hos grise med halebid førende til kroniske og uhelbredelige haltheder som følge af betændelse i knogler og/eller ødelæggelse af led.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at polten med det alvorlige halesår og den manglende evne til at tage støtte på bagbenet, ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens sundhedsmæssige behov, eller at den som tilskadekommet har fået en passende behandling, der i den aktuelle situation ville have været at blive tilset af en dyrlæge eller straks at være blevet aflivet.  Herved har polten været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at polten herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Såfremt ovennævnte anført under ’’Forhold 4” lægges til grund, har grisen, der havde fået hele ha­len bidt væk, hvor anus kunne ses som blottet tarmslimhinde, ved ikke at blive tilset af en dyrlæ­ge, alternativt aflivet på et langt tidligere tidspunkt derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Svaret bedes begrundet.

Svar ad 3:

Af Embedsdyrlægens kontrolrapport dateret d. 5. december 2018 fremgår, at der ved besøget d. 3.september fandtes:

”I sti 1 (den 1. på højre hånd) ventil 217 (=sygesti): En anden gris (over 100 kg) havde fået hele halen bid væk og endda lidt af hud og muskler/væv omkring anus, som dog var helet op. Anus kunne således konstant ses som blottet tarmslimhinde diameter ca. 5 cm. Der var gummimåtte i denne sti.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Grisens situation burde for længst have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den straks, da den alvorlige bidskade med tab af væv helt op omkring anus blev opdaget, var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet/hjemmeslagtet. Grisen har herved ikke været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at grisen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 50.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 4, stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. be­kendtgørelse nr. 707 af 18, juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.