Ungtyre med kroniske, smertefulde klov- og benlidelser opstaldet i bindestald

Rådet udtalte 1. august 2019: 

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer ved at lade ikke under 22 kreaturer gå med lange klove på det beskrevne underlag - uden at lade dyrene klovbeskære, sætte dem i sygeboks med blødt un­derlag eller alternativt lade dyrene aflive, derved har undladt at behandle dyrene omsorgs­fuldt og undladt at behandle dem forsvarligt samt beskytte dem bedst muligt mod smerte, li­delse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarligt, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? 

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 14. december 2018, at embedsdyrlægerne aflagde kontrol i en besætning med Holstein ungtyre efter levering af ”flere dyr med unormale benstillinger” til slagteriet. Politiet blev tilkaldt.

Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægerne ved kontrollen fandt følgende:

”Besætningen bestod af 47 sortbrogede ungtyre. Alle tyre var opstaldet i bindsler i bindestald i to rækker på betongulv…

Der var meget uro i stalden, fordi ikke under 22 af dyrene stod og aflastede et eller flere ben/klove, som de havde ondt i. Ikke under 22 af kreaturerne havde for lange klove og/eller fejlstillede lemmer. Især var der nogle tyre med ned­sunkne koder, således at dyrene nærmest stod på biklovene og koderne i ste­det for på klovene. Flere dyr havde besvær med at rejse og lægge sig. Således så vi en tyr … der smed sig ned med et brag, fordi den ikke kunne lægge sig på normal vis. Flere dyr havde stort besvær med at rejse sig på det glatte gulv. De kunne ikke finde fodfæste og gled adskillige gange, før det lykkedes dem at rejse sig.

Hovedindtrykket var, at omkring halvdelen af tyrene var meget påvirkede af smerter fra især klovene.”

Af anmeldelsen fremgår tillige, at embedsdyrlægerne ved undersøgelse af hvert enkelt tyr bl.a. observerede følgende:

”….: Smerter i venstre bagben, venstre bagkode er ved at synke ned

….: Understillede ben, træder næsten nede på højre bagkode, løfter/aflaster højre bagben

….: Står nede på begge bagkoder

….: Nedsunkne koder begge bagben, løfter skiftevis begge bagben, sår ca. 5 cm i diameter på udvendig side af højre knæ (se foto 553, det lyse dyr til ven­stre)

….: Hævet kode højre bagben, aflaster begge bagben

….: Går næsten helt nede på begge bagkoder, udviser smerte især højre bagben, står i savbukstilling…

….: Aflastede højre bagben

….: Bursit (slimsæksbetændelse) venstre forknæ, ellers ok

….: Lange klove begge forben, ellers ok

….: Aflastede højre forben og venstre forben på skift, stod med krum ryg, unormal lægge sig adfærd, smed sig ned

….: Havde ondt i højre forben, aflastede også højre bagben, understillede ben, ældste tyr 19 måneder gammel

….: Udviste smerte i højre bagben, begyndende nedsænkning af højre bagkode…

….: Lange bagklove, begyndende nedsænkning af bagkoder, trippede og forsøgte at aflaste begge bagben…

….: Lange klove og smerter venstre forben og begge bagben, især venstre

….: Meget nedsunkne koder begge bagben, aflastede venstre bagben

….: Havde meget ondt i venstre bagben, som den ikke satte til jorden

….: Havde ondt i venstre bagben og krum ryg, havde ikke nedsunkne koder

….: Meget nedsunkne koder og lange klove begge bagben, understillede ben alle 4, trippede på bagbenene for at aflaste

….: Havde ondt i venstre bagben, som den ikke ville træde ned på

….: Aflastede venstre bagben

….: Hævet venstre forknæ, ellers ok”

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at embedsdyrlægerne påbød aflivning af to ungtyre, da det vurderedes, at ”dy­renes forkrøblethed er smertefuld og uhelbredelig, og at det vil medfø­re unødig lidelse at lade dyrene leve.”, samt at det fremgik af klovbeskærerens registreringer ved efterfølgende klovbeskæring af ungtyrene, at 30 af 44 dyr havde smertefulde klovlidelser.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at ungtyrenes lidelser har været tydelige og let erkendelige med ufysiologisk benstilling og kropsholdning samt forsøg på aflastning af et eller flere ben. Tyrenes tilstand skulle for længst have været erkendt og afhjulpet ved de daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de til enhver tid havde adgang til tørt, strøet leje, regelmæssigt blev klovbeskåret, at syge dyr blev flyttet i syge-/aflastningsboks med blødt underlag, og om nødvendigt tilset/behandlet af en dyrlæge, eller aflivet før lidelserne fik det beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at ungtyrene, ved at være opstaldet på hårdt, vådt og glat betonunderlag uden strøelse eller anden aflastning, således at mindst 22 tyre havde smertevoldende ben- og klovlidelser, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder at ungtyrene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Finder rådet at tyrene med de forkrøblede ben ved at gå i besætningen igennem nogen tid - uden at været dyrlægebehandlet/tilstrækkelig behandlet eller aflivet der­ved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at behandle dem forsvarligt samt beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarligt, grovere uforsvarlig behand­ling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægerne observerede, at ”To tyre, …. havde et stærkt forkrøblet ben.

….s venstre forben drejede 90 grader indad lige under forknæet for derefter at dreje udad under kodeleddet. Venstre forben havde nærmest facon som et S, når man så det bagfra. Det så ud som om der var to gamle benbrud i venstre forben. Tyren forsøgte at aflaste venstre forben. Tyren var 17 måneder gam­mel og vejede ca. 500 kg.

….s venstre bagben var drejet udad i en halvcirkel i hele benets længde, således at venstre has kom unormalt langt væk fra højre has. Tyren stod og trippede konstant for at aflaste vb, og der kom en knirkende lyd fra benet/kloven. Tyren var 13 måneder gammel og vejede ca. 350 kg.

Trods de to tyres meget forkrøblede ben og unormale benstilling, var der intet gjort for at aflaste dem, idet de stod i en normal række i bindestald på hårdt gulv.”

Venstre forben fra tyr -…. blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”Ved den udvendige inspektion og undersøgelse af præparatet fandtes der en lateral deviation (ca. 10 grader) af den distale del af benet ved albueleddet. Området omkring albueleddet var fortykket og hårdt at palpere (ca. 12x12x10 cm). I forknæleddet fandtes den distale del af benet at være drejet medialt ca. 45 grader. Området omkring forknæleddet fandtes at være fortykket og hårdt ved palpation (ca. 18x12x14 cm). Hverken deviationen ved albueleddet eller deviationen ved forknæleddet kunne rettes ud, og muskulaturen på hele forbe­net var moderat atrofieret.

Efter sagital gennemsavning af samtlige knogler i forbenet fandtes albueleddet at være sæde for en kronisk, erosiv arthrose (manglende ledbrusk målende ca. 0,3x0,2 cm) med lokalisation på den mediale trochlea af humerus. Distalt på ledfladen af radius fandtes en kronisk erosiv arthrose (0,3x0,2 cm) lokaliseret på den laterale ledflade på radius i karpalleddet.

Efter afkogning af knoglerne i forbenet fandtes de hårde hævelser omkring albueleddet og forknæleddet udelukkende at grunde sig i bindevævsnydannelser.”

Rådet har anmodet Sektion for Patologi om datering af forandringerne, og har fået oplyst, at ”de har en alder på flere uger.”

Rådet finder, at de to tyres tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, hvilket understøttes af de medsendte videoklip. Rådet finder endvidere, at deres situation skulle have været afhjulpet for længst i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de, da tilstanden opstod, var blevet flyttet i syge-/aflastningsboks med blødt underlag, og såfremt de ikke hurtigt bedredes blev tilset/behandlet af en dyrlæge, eller aflivet før lidelserne fik det beskrevne omfang med kronisk forkrøblede ben, uden udsigt til helbredelse.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de to tyre under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at de to tyre har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Spørgsmål 3:

Finder rådet, at besætningsejer ved at lade dyret …, gå i besætningen med en ubehandlet lidelse, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at be­handle dem forsvarligt samt beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarligt, gro­vere uforsvarlig behandling?

Svar ad 3:

Af anmeldelsen fremgår, at embedsdyrlægerne observerede en tyr … der ”var mager, nedstemt, strithåret, så ikke ud til at æde og tyg­gede ikke drøv. Vi tog temperatur på tyren. Den var 38,9 grader C, som er let forhøjet, men ikke feber. Tyren så ud til at lide af en kronisk, muligvis ikke behandlet, lidelse. Det kunne være kronisk lungebetændelse.”

Rådet finder, at tyrens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at tyren var blevet flyttet til en sygeboks med blødt leje, fodret sufficient, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har tyren været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at tyren under opholdet i besætningen har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 4:

Finder rådet at besætningsejer ved at lade alle kreaturer gå i en stald igennem nogen tid uden at sørge for rent og tørt underlag, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at behandle dem forsvarligt samt beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarligt, grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 4:

Det fremgår af anmeldelsen, at ”Dyrene var meget beskidte af gammel indtørret og ny våd gødning på især ben, lår, bug og hale. De havde ikke tørt leje. Der var en smule halm, som Y var ved at strø, men ikke nok til at udgøre tørt leje.”, hvilket understøttes af de medfølgende videoklip.

Lægges ovennævnte og det ledsagende billedmateriale til grund, finder Rådet, at tyrene, ved at være unddraget tørt, strøet leje har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. 

Rådet finder, at tyrene herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte besætning (I/S) blev straffet med bøde på 60.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2 og stk. 9, jf. §§1, 2, 3, bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr §5 og dyreværnslovens § 28, stk. 1, og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 30.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2 og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5 og § 28, stk. 1, og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1.