Rådet udtalte 8. april 2019:
Spørgsmål 1:
Har grisen med penisprolapsen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens beskrivelse dateret 21. februar 2018 fremgår det, at” grisen har gået med penisprolaps i lang tid, dvs. ikke under 3 uger og muligvis meget længere. Grisen havde stort hoved som tegn på, at den var sat tilbage i vækst, samtidig med at den var meget mager. Grisen har været i store smerter og lidelse i længere tid, uden at … har gjort noget for den. Idet den ikke er blevet isoleret i sin egen boks, er den blevet jaget rundt af de andre svin med penis slæbende efter sig i den våde strøelse. På penis var der desuden irritation og betændelse, som i sig selv er smertefuldt.” Det fremgår endvidere af sagsakterne, at: ”Ifølge … havde den tilstand stået på nogle uger”.
Tilstedeværelse af den prolaberede og beskadigede penis fremgår også af det medsendte fotomateriale.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt fremsendte billedmateriale og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den blev isoleret i en sygeboks, undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Rådet finder, at grisen under det lange sygdomsforløb har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har grisene i stalden ved ikke at have haft adgang til rent og tørt leje, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af embedsdyrlægens beskrivelse dateret 21. februar 2018 fremgår det, at ”inde i stalden var der en fællessti med 9 hængebugsvin: 1 so og 4 grise fra 1. læg født for ca. 1 år siden samt 4 grise født for ca. 3 måneder siden. Der var adgang til vand i en foderrende, men ikke tørt leje”. Af anmeldelsesrapporten fremgår det, at alle grisene, på nær en (grisen med penisprolaps) var i rimeligt huld.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte samt fremsendte billedmateriale og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisene, ved at være opstaldet under de nævnte forhold, har været har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er de huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grisene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1, 1. punktum.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Forholdet, påtalt under svar ad 2, ses af sagsakterne at være rettet straks.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § I, § 2 og § 3, stk. 1, 1. pkt., samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 19, stk. 1, jf. § 5, ved at have behandlet 1 hængebugsvin med penisprolaps groft uforsvarligt og 9 hængebugsvin uforsvarligt, og undladt at behandle dem omsorgsfuldt herunder at passe dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, og undladt at indrette rum og arealer hvor dyrenes holdtes på en sådan måde, at dyrenes behov blev tilgodeset, idet ingen af hængebugsvinene havde adgang til rent og tørt leje i deres bokse, ligesom et hængebugsvin, en orne, havde en flere uger gammel betændt og slæbende penisprolaps, og burde på et langt tidligere tidspunkt være isoleret i sygeboks, tilset af dyrlæge og behandlet, alternativt aflivet, alt hvorved hængebugsvinene blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 12.000 kr.