Rådet udtalte 21. juni 2019:
Ad 1: En gris med navlebrok med stort sår:
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet under opholdet i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 14. december 2017, at embedsdyrlægen ved opfølgende kontrol i en svinebesætning konstaterede følgende:
”I slagtesvinestald 1, … gik der en gris mærket I, 90 kg, med navlebrok på ca. 10 cm. Der var sår under brokket, såret var på 5 cm… Såret var 3-4 mm dybt og vurderes til at være over en uge gammelt.
Grisen gik i en almindelig produktionssti med lav belægning, men uden blødt leje eller overdækning. Dyret var ikke adskilt fra de øvrige dyr.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt. Udfra det foreliggende ville dette bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet i sygesti med et tykt lag strøelse, så snart såret på broksækken var erkendt ved det daglige tilsyn, og såfremt tilstanden ikke hurtigt bedredes, var blevet tilset/behandlet af en dyrlæge eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra artfæller og slid mod underlaget, og dermed for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Burde slagtesvinet have været adskilt fra de øvrige dyr og placeret i sygesti, alternativt aflivet?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej.
Ad 2: Mindst 200 halebidte grise:
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinene under opholdet i besætningen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Af anmeldelse af 14. december 2017 fremgår, at ” I klimastald 9 - 14: ca. 350 grise, hvoraf ca. 50 % havde mindst 14 dage gamle halebid.
I slagtesvinestaldens første store sti: ca. 150 grise, hvoraf mindst 25 % havde mindst 14 dage gamle halebid…
Udover de nedenfor beskrevne syge- og tilskadekomne grise var der mange flere dyr, der ikke havde modtaget passende behandling. Grundet det meget store antal syge- og tilskadekomne dyr i besætningen var det ikke muligt at registrere de syge grise individuelt og optage fotodokumentation på hvert enkelt dyr. I stedet blev der supplerende optaget videofilm af dyrene og deres omgivelser.
I alt var der mindst 200 grise, der havde inficerede halebid af kronisk karakter. Halerne var bidt af i varierende grad og de tilbageværende halestumper var røde og hævede som tegn på en betændelsestilstand og flere blødte. Mange af dyrene havde nekrotiske halespidser (dødt væv …).
Dyrene gik i almindelige stier og var ikke adskilt fra de øvrige dyr. Dyrene var ikke behandlet med antibiotika eller smertestillende medicin. At grisene ikke var behandlet med medicin blev oplyst af ejer og fremgår også af optegnelserne…
Grisenes haler var sprøjtet med bitterspray, og der var rode- og beskæftigelsesmateriale i stierne…
Lidelserne vurderes at have en varighed af mindst 14 dage.”
Af det fremsendte videoklip nr. 4 fremgår, at mange af svinene havde afbidte, blødende/nekrotiske stumphaler. Flere af svinene manglede halen helt og havde store åbne sår, der blev gnavet i af andre svin.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at som eksempel på de mange halebidte svin er følgende svin nærmere beskrevet: ”gris, mærket II, 30 kg, som gik i klimastald 9… havde halebid af mindst 14 dages varighed og kronisk ledbetændelse i venstre forben (skulder- og albueled). Grisen gik i en almindelig produktionssti med normal belægningsgrad og var ikke behandlet med antibiotika... Ejer valgte under tilsynet at aflive grisen.”
Af det medsendte videoklip nr. 1 fremgår, at svin nr. II i bevægelse var krumrygget samt svært støttehalt på venstre forben, med afvigende benstilling.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. II’s tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og at dets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Rådet finder, at svin nr. II under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. II har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de mindst 200 halebidte slagtesvins tilstand har været tydelig, let erkendelig og ejer bekendt, og at deres situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til sufficient indrettede sygestier, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang med kronisk inficerede halebid med vævsdød, eller store åbne sårdannelser med vævstab i haleregionen, som stifæller gik og gnavede i.
Rådet finder, at slagtesvinene, ved under opholdet i besætningen at være unddraget løbende vurdering og rettidig indgriben, har været udsat høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at slagtesvinene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Burde slagtesvinene have været adskilt fra de øvrige dyr og placeret i en sygesti, alternativt aflivet?
Svar ad 5:
Se svar ad 4.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Rådet finder ikke, at et stort antal tilskadekomne grise (jf. svar ad spørgsmål 4) friholder den enkelte gris for at skulle flyttes til en særlig sygesti. Dette heller ikke selvom behovet for sygestier overstiger de anbefalede 5 % af stipladserne.
Ad 3: En halebidt gris (mærket III):
Spørgsmål 7:
Er slagtesvinets sår på halen veterinærfagligt at betragte som et alvorligt åbent sår? Svaret bedes begrundet, herunder bedes det fremgå, hvorledes Rådet definerer et sår som ’’åbent”?
Svar ad 7:
Det fremgår af anmeldelsen, at ”I klimastald 14 gik en gris mærket III …, ca. 30 kg, med et meget voldsomt halebid, der havde resulteret i et stort åbent sår ind til halebenet.
Grisen var ikke behandlet med antibiotika… (medicinregistrering) den gik i en almindelig produktionssti og var ikke adskilt fra de øvrige dyr. Ejer valgte at aflive grisen under tilsynet.
På baggrund af sårets tilstand vurderes det, at det have været åbenlyst og erkendtlig i længere tid (mindst 10 dage) for besætningsejer, at dyret ikke kunne komme sig og at videre behandling derfor ville have været udsigtsløs.
Lidelsen vurderes at have en varighed på mindst 10 dage.”
Af det medsendte videoklip nr. 2 ses, at slagtesvin nr. III havde et stort sår i haleregionen, som var blodigt og åbent, idet hudens strukturer var gennembrudt, det underliggende væv blotlagt, og der var tab af halehvirvler/væv.
Rådet finder, at svin nr. III’s tilstand har været tydelig og let erkendelig og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang, hvor prognosen for helbredelse var slet.
Lægges ovennævnte, det medsendte billedmateriale, samt svar ad 4 til grund, finder Rådet, at svin nr. III, ved under sygdomsforløbet i besætningen, at være unddraget løbende vurdering og rettidig indgriben, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. III har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 8:
Har slagtesvinet under opholdet i besætningen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 8:
Se svar ad 7.
Spørgsmål 9:
Burde slagtesvinet have været adskilt fra de øvrige dyr og placeret i en sygesti, alternativt aflivet?
Svar ad 9:
Se svar ad 7.
Spørgsmål 10:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 10:
Nej.
En halebidt gris (mærket IIII):
Spørgsmål 11:
Har slagtesvinene under opholdet i besætningen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 11:
Rådet forstår spørgsmålet således, at der alene spørges til slagtesvin nr. IIII.
Af anmeldelsen fremgår, at ”I slagtesvinestalden gik der en gris mærket IIII, ca. 50 kg, med et voldsomt halebid, der havde resulteret i kronisk ledbetændelse i højre hofteled…
Grisen var ikke behandlet med antibiotika, … (medicinregistrering), og den gik i en almindelig produktionssti og var ikke adskilt fra de øvrige dyr.
Lidelsen vurderes at have en varighed på mindst 14 dage.”
Af det medsendte videoklip nr. 3 fremgår, at svinet var støttehalt på højre bagben under bevægelse, og at det løftede bagbenet fra underlaget, når det stod stille. Det fremgår endvidere, at højre bagben var hævet, og at svinet havde et alvorligt halebid.
Rådet finder, at svin nr. IIII’s tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. IIII under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. IIII har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 12:
Burde slagtesvinene have været adskilt fra de øvrige dyr og placeret i en sygesti, alternativt aflivet?
Svar ad 12:
Se svar ad 11.
Spørgsmål 13:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 13:
Nej.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 27. november 2019:
Af politiets fremsendelsesbrev fremgår følgende:
”De har tidligere den 24. juni 2019 afgivet udtalelse i sagen under Deres j.nr. 2019-24-0152-00252/2019- 24-0152-00025. Sagen forelægges igen, fordi dyrlæge … har afgivet en supplerende udtalelse den 6. november 2019.
Jeg anmoder derfor om, at De oplyser, om den supplerende udtalelse … giver Dem anledning til at ændre Deres udtalelse af 24. juni 2019.
Dyrlæge … skriver i sin supplerende udtalelse, at han har foretaget følgende nye vurderinger:
”Den supplerende udtalelse vedrører en revurdering af lidelsernes varighed for så vidt angår forhold 2-4.
Vedr. forhold 2 er det tidligere angivet, at i klimastald 9-14 var ca. 350 grise, hvoraf 50% havde mindst 14 dage gamle halebid samt at lidelserne havde en varighed af mindst 14 dage. Efter fornyet gennemgang af sagen er det embedsdyrlægens vurdering, at lidelserne havde en varighed på mindst 6 dage (dvs. der var tale om mindst 6 dage gamle halebid).
I samme forhold er det angivet, at gris, mærket II, 30 kg havde en halebid af mindst 14 dages varighed. Efter en fornyet vurdering er det embedsdyrlægens vurdering, at lidelsen havde en varighed på mindst 6 dage.
Vedr. forhold 3, er det tidligere angivet, at på baggrund af sårets tilstand er det vurderingen, at det har været åbenlyst og erkendtlig i længere tid (mindst 10 dage) for besætningsejer. Efter en fornyet vurdering af sagen er det embedsdyrlægens opfattelse, at lidelsen har været åbenlyst og erkendtlig i mindst 2-3 dage.
Vedr. forhold 4 er det tidligere angivet, at lidelsen vedr. grisen mærket IIII havde en varighed på mindst 14 dage. Efter fornyet vurdering er det embedsdyrlægens opfattelse, at lidelsen havde en varighed på mindst 6 dage.”
Spørgsmål 14:
Giver embedsdyrlæge …s supplerende udtalelse anledning til ændringer i Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 24. juni 2019?
Svar ad 14:
Nej. Af sagens oplysninger fremgår vedrørende forhold 2-4, at ingen af de mindst 200 syge eller tilskadekomne svin var flyttet til sufficient indrettet sygesti, tilset af dyrlæge eller behandlet, herunder smertebehandlet.
Heraf havde flere svin blødende, betændte, nekrotiske stumphaler, hvor flere manglede halen helt og havde store åbne sår med vævstab i haleregionen som stifæller gnavede i.
Ligeledes var to svin med halebid og støttehalthed eller svær støttehalthed på et ben ikke flyttet til sygesti, tilset af en dyrlæge eller behandlet, herunder smertebehandlet.
Lægges ovennævnte samt svar ad 4-13 i Rådets udtalelse af 24. juni 2019 til grund, finder Rådet ikke anledning til at ændre i Rådets udtalelse af denne dato.
Spørgsmål 15:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 15:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. § 1, § 2, og § 3, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i tiden forud for d. 13. oktober 2017 i forbindelse med udøvelse af erhverv og som besætningsejer, at have behandlet over 200 af besætningens grise groft uforsvarligt, eller været ansvarlig herfor som følge af utilstrækkelig instruktion og tilsyn med virksomhedens drift og ansatte, idet
- en gris, mærket I, havde et ca. 10 cm stort navlebrok med et sår på ca. 5 cm i diameter og 3-4 mm dybt, som var over en uge gammelt, og burde på et langt tidligere tidspunkt være blevet anbragt i sygesti med et tykt lag strøelse, og såfremt tilstanden ikke hurtigt bedredes, tilset af dyrlæge og behandlet, alternativt aflivet,
- mindst 200 grise havde mere end 6 dage gamle inficerede halebid af kronisk karakter, hvor halerne var bidt af i varierende grad, og de resterende halestumper var røde og hævede som tegn på betændelsestilstand, ligesom flere af halerne blødte og havde store åbne sår, der blev gnavet i af andre grise, ligesom infektionen for ca. 20 af grisene havde spredt sig til leddene og medført kronisk ledbetændelse, og som alle på et langt tidligere tidspunkt burde være blevet anbragt i sygestier, tilset af dyrlæge og behandlet, alternativt aflivet.
Tiltalte erkendte sig skyldig og blev idømt 60 dages betinget fængselsstraf med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Straffen blev fastsat som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, i forhold til bødeforlægget af 12. oktober 2017, som blev afgjort d. 1. december 2017.
Retten tog efter forholdets karakter og tiltaltes forstraffe anklagemyndighedens påstand om betinget rettighedsfrakendelse med en prøvetid på 3 år til følge, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 2 og 3.
Retten lagde vægt på forholdets karakter og tiltaltes personlige forhold. Det talte i formildende retning, at sagen havde haft en lang sagsbehandlingstid, og at tiltalte ikke siden oktober 2017 havde overtrådt dyreværnsloven.