Rådet udtalte 16. juli 2020:
Spørgsmål 1:
Har æslet derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelsesrapport af 20. december 2019 fremgår følgende vedrørende politiets tilsyn på adressen den 13. december 2019:
”Ved ankomst til adressen traf jeg ikke nogen hjemme, men observerede at æslet som gik tøjret på grunden sad viklet ind i en gammel traktor trailer. Jeg gik hen for at vikle æslet ud og bemærkede at begge dets forhove sås væsentligt for lange.
Jeg bemærkede at det gik som om det var halt.”
Det fremgår af dyrlægeudtalelsen af 30. december 2019, at embedsdyrlægen og politiet ved tilsyn på adressen observerede følgende vedrørende æslet:
”Æslet var lidt under middel i foderstand og havde kronisk forfangenhed med forvoksede hove (”snabelsko”) på begge forben med følgende nedsænkning af leddet og fejlstilling af forbenene. Begge forhove er tidligere forsøgt plejet af ejeren som forklarede ved tidligere tilsyn at forholdet havde stået på i over et år. Ved daværende tilsyn forklarede ejeren at æslet var ikke blevet tilset af dyrlæge eller beslagsmed. I henhold til tidligere pålæg givet af Politiet på Fødevarestyrelsens anbefaling, er æslet tilset af dyrlæge og beslagsmed og forhovene har været plejet og bragt i orden (Politiets opfølgende tilsyn). Ved tilsynet d.d. er begge forhove atter udvokset voldsomt og trænger til beskæring.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at æslets tilstand for længst burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet regelmæssigt beskåret eller aflivet, før dets tilstand fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte samt det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at ved at være unddraget regelmæssig beskæring, så det ved tilsynet fremstod med forvoksede hove på forbenene, har æslet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at æslet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har æslet ved at være tøjret og viklet rundt om to træer/buske som vist på videoen af den 15. januar 2020 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af dyrlægeudtalelsen af 30. december 2019 fra tilsynet d. 20. december 2019, at ”Æslet går tøjret med et langt reb og havde viklet sig rundt om et træ således, at dens bevægelsesfrihed var nedsat og det kunne ikke lægge sig.”
Af anmeldelsesrapport af 15. januar 2020 fremgår endvidere, at ”Jeg bemærkede at … æslet stod lænket hvor det plejede og være... da jeg kom helt hen til det kunne jeg se at kæden den var lænket til var stram og at snoren som kæden sad i var viklet rundt om 2 buske.
Jeg fik viklet snoren ud og æslet gik nu hen til den vogn hvor dens vandbalje stod.”
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte og det medfølgende videoklip til grund, finder Rådet, at æslet, ved at være permanent opbundet i et reb, som gentagne gange blev viklet rundt om køretøjer og beplantning på marken, så det ikke havde fri adgang til vand, ikke kunne bevæge sig frit eller lægge sig, har været udsat for lidelse og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at æslet, ved at være unddraget adgang til fri bevægelse på fold og fri adgang til vand, under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf., § 1, § 2 og § 3, ved at have behandlet to heste og tre får uforsvarligt og et æsel groft uforsvarligt, og undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og undladt at behandle dem omsorgsfuldt, herunder at huse, vande og passe dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, og undladt at sikre, at rum og arelaer, hvor dyrene holdtes var indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov blev tilgodeset, idet følgende forhold blev konstateret:
a) staldene, særligt til hestene, manglede udmugning, idet der lå et ca. 50 cm dybt lag af gammelt halm, afføring og urin i den ene boks, og dermed ikke tilstrækkeligt rengjort, hvorfor dyrene ikke havde mulighed for at søge rent og tørt leje,
b) der lå adskillige skarpe objekter på arealerne, som dyrene havde adgang til, som de kunne komme til skade på.
c) æslet var tøjret og viklet rundt om to træer/buske og havde dermed ikke fri adgang til vand eller mulighed for at bevæge sig frit eller lægge sig,
d) æslet havde kronisk forfangenhed med forvoksede hove ”snabelsko” på begge forben med følgende nedsænkning af leddet og fejlstilling af forbenene, som for længst burde være afhjulpet, før dets tilstand fik det beskrevne omfang, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet regelmæssigt beskåret, alternativt aflivet.
Ejer endvidere tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 5, jf. § 21, stk. 1, ved i perioden mellem den 2. januar 2020 til den 15. januar 2020, at have undladt at efterkomme pålæg af den 2. januar 2020 fra Bornholms Politi.
Retten fandt det efter de fremkomne oplysninger bevist, at tiltalte var skyldig efter anklageskriftet, bortset fra forhold 1, litra b, hvori tiltalte blev frifundet.
Straffen blev fastsat til en samlet bøde på 17.500 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. § 1, § 2, og § 3, og dyreværnslovens § 28, stk. 5, jf. § 21, stk. 1. Der var på grund af tiltaltes indtægtsforhold tale om en nedsat bøde. Da tiltalte tidligere var dømt for uforsvarlig behandling af dyr, og idet han nu var fundet skyldig i såvel uforsvarlig som groft uforsvarlig behandling af dyr, blev han betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 2, jf. stk. 3. Den betingede frakendelse skete på vilkår af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år, ikke overtrådte dyreværnslovgivningen.