Rådet udtalte 2. april 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer ved ikke at fodre sine 89 kreaturer i henhold til deres fysiologiske behov således, at der var adskillige magre eller meget magre dyr har undladt at behandle dyrene forsvarligt og omsorgsfuldt jf. dyreværnslovens § 1 og § 2 samt i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene?
Svar ad 1:
Af Fødevarestyrelsens anmeldelsesbrev af 6. november 2019 fremgår, at man i forbindelse med et opfølgende kontrolbesøg d. 28. august 2019 havde konstateret følgende forhold:
”Bindestald-afdeling:
I første række af bindestalden stod syv magre køer og kvier bundet i bindsel i dyb flydende gødning. Et kadaver lå dødt og indtørret i sit bindsel. Ingen af de levende dyr havde tørt leje. Ingen af dyrene havde foder.
De første seks køer og kvier stod i 5-10 cm flydende gødning til over hasen. De seks dyr var våde og tilsølet af gødning på ben, lår, flanke og hale. Imellem dem lå en ko med øremærke nr. …..-….. død i sit bindsel.
Seks ud af de syv dyr i bindsel var alle magre. Ribben hoftehjørner, bækken, sædebens knude og tværtappe stod tydeligt frem under huden trods tyk pels. Følgende dyr var udtalt afmagrede: Køerne nr. …..-….., …..-….., .….-……og kvie nr. …..-…...
Et kreatur med øremærke nr. …..-….. lå død i sit bindsel. Ifølge CVR er det en ti år gammel ko. Det var ikke muligt at afgøre, hvornår eller hvad den var død af. Der var ingen tegn på aflivning med boltpistol, riffel eller nedsprøjtning fra dyrlæge. Den har været død i en til flere måneder, idet kadaveret var indtørret.
Fællesboks-afdeling:
I fællesboksene nr. 1-9 gik kreaturer på spaltegulv. Ingen af dyrene havde tørt leje. Ingen af dyrene havde foder. Dyrene havde ikke adgang til vand med undtagelse af to dyr i fællesboks 1. Der lå to døde kreaturer i henholdsvis boks 3 og 7
I boks 3 med fem slagtedyr havde de slikket knoglerne rene af et død ikke-voksent kreatur, som befandt sig i boksen. Knoglerne i fællesboks 3 lå blandt de andre kreaturer. Der var ingen øremærke, men det vurderes sandsynligt at knoglerne var resterne af tyrekalv med CKR.nr: …..-….., som skulle være ca. et år gammel. Skelettets tilstand tyder på dyret har været død i flere måneder, idet kun knoglerne var tilbage.
Et kreatur med øremærke nr. …..-….. lå død i fællesboks nr.7 blandt fem levende kreaturer. Ifølge CHR-registret var det en 3-årig kvie. Det var ikke muligt at afgøre, hvornår eller hvad den var død af. Der var ingen tegn på aflivning med boltpistol, riffel eller nedsprøjtning fra dyrlæge. Det vurderes, at kvien har været død i en til flere måneder, idet kadaveret var indtørret og indfaldent.
Flere kreaturer gik løst rundt i stalden. De sprang ind og ud af en tom fællesboks nr. 9, hvor staldinventar var itu og jernrør stak ud. Flere steder langs rækken af fællesbokse stak iturevet staldinventar ud. Dette vurderes til at være til fare for de løsgående dyr, da inventaret kunne gøre fysisk skade på dyrene.
I otte af de ni fællesbokse var der ikke adgang til vand. Der var ingen vand i vandkopperne i fællesboksene. Alle dyr i stalden var meget sultne. Ved ejers tildeling af kraftfoder til kreaturerne i kostalden kunne det konstateres, at dyrene kastede sig over fodret. Ved efterfølgende tildeling af vand til kreaturerne i kostalden kunne det konstateres, at de var meget tørstige. De kæmpede om at komme til vandet.”
Vedrørende de 44 udegående kreaturer på græsmark øst fremgår det i anmeldelsesbrevet:
”44 køer står på en græsmark med et større mudderhul omkring vandkarret. Dyrene går igennem knæhøjt mudder for at komme til vandkarret. En stor andel af køerne har lav huldscore og nogle med tab af muskelmasse, en såkaldt muskelatrofi. En lav huldscore betyder at køerne er magre og har manglet tilstrækkeligt med foder i gennem længere tid. Tab af muskelmasse er tegn på enten sygdom eller foder(energi)mangel til at opretholde muskelmassen.
En mager ko, som har øremærke nr. ….-….., står med et hævet yver. Den står stille i mudret, med krum ryg og bevæger sig kun langsomt frem, når undertegnede nærmere sig koen. Praktiserende dyrlæge D1 tilser koen under kontrollen og vurderer at koen har yverbetændelse. To andre køer er dårligt gående med udbredt halthed på bagpart, de er magre og med muskeltab på lår og hofter. Muskeltabet vurderes at skyldes aflastning. Dyrlæge D1 tilser de to køer. Hun vurderer at de har kroniske skader i hoften eller i bagben.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Alle dyr, der er udegående, skal tilsvarende være ved godt huld, og de skal om nødvendigt tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Alternativt skal afgræsningsarealet udvides eller flokstørrelsen reduceres. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at flere køer både inden døre og på den østlige græsmark, ved at være unddraget sufficient fodring, så de ved kontrollen fremstod henholdsvis magre og i huld under middel, under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller fodret under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at de pågældende køer har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer ved ikke at vande 44 af sine kreaturer i henhold til deres fysiologiske behov således, at 32 af kreaturerne var meget tørstige har undladt at behandle dyrene forsvarligt og omsorgsfuldt jf. dyreværnslovens § 1 og § 2 samt i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene?
Svar ad 2:
Jf. svar ad spørgsmål 1, finder Rådet, at 32 af kreaturerne, ved at have været unddraget fri adgang til drikkevand ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder at de ikke er huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at de pågældende kreaturer har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at besætningsejer ved ikke at sørge for tørt leje til 44 af sine opstaldede kreaturer således, at de var tilsølet af gødning i forskellig grad har undladt at behandle dyrene forsvarligt og omsorgsfuldt jf. dyreværnslovens § 1 og § 2 samt i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene?
Svar ad 3:
Jf. svar ad spørgsmål 1, finder Rådet, at ved opstaldning, hvor flere af kreaturerne ikke havde adgang til et tørt leje, og hvor flere stod i et cm tykt lag gylle til op på benene, og hvor der var tydelige rester af gødning på ben, flanke, hale og lår (” lårkager ”), har dyrene ikke har været huset i henhold til deres fysiologiske behov. Herved har de ikke været behandlet forsvarligt og omsorgsfuldt jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.
Spørgsmål 4:
Finder rådet, at besætningsejer ved ikke at aflive eller tilkalde dyrlæge til ko …..-….., kvie …..-….. og tyrekalv …..-….. i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst har undladt at behandle dyrene forsvarligt og omsorgsfuldt jf. dyreværnslovens § 1 og § 2 samt i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene?
Svar ad 4:
Vedrørende kalv ……-….. finder Rådet det ikke muligt på det foreliggende grundlag at udtale sig om denne.
Følgende omhandler således ko …..-….. og kvie …..-…....
Af den medfølgende billeddokumentation fremgår, jf. svar ad spørgsmål 1, at de døde kreaturer blev fundet døde i hhv. bindestald og i en fællesboks. Dyrene bar præg af at have været døde i indtil flere måneder. Der var ikke tegn på aflivning vha. skydning/afblødning eller dokumentation for medikamentel euthanasi. Dyrene havde ikke været tilset af dyrlæge.
Lægges det til grund, at de to kreaturer er døde som følge af sygdom, mangelfuld fodring eller mangel på væske, finder Rådet, at de, ved ikke at være blevet aflivet straks efter at symptomerne var konstateret eller ved, at der havde været tilkaldt dyrlæge til undersøgelse, behandling og evt. aflivning af dyrene, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at de to kreaturer har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Finder rådet, at besætningsejer ved ikke at tilkalde dyrlæge til ko …..-….., der var meget mager og stod med hævet yver og krum ryg som tegn på smerter, ligesom den ikke var isoleret i sygeboks og ko …..-….., der var kronisk halt på højre bagben og var afmagret har undladt at behandle dyrene forsvarligt og omsorgsfuldt jf. dyreværnslovens § 1 og § 2 samt i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene?
Svar ad 5:
Rådet skal indledningsvist gøre opmærksom på, at ko nr. …..-….. på det fremsendte billedmateriale kan identificeres som …..-…...
Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke ved denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.
Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset og behandlet af dyrlæge, slagtet eller aflivet, finder Rådet, at ko nr. …..-….. ikke har været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet vil betragte forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. Dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være opstaldet i en sygeboks, tilset og behandlet af dyrlæge eller slagtet/aflivet, hvorved der er udviklet en tiltagende grad af halthed og utrivelighed, har ko …..-….. ikke været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. Dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Finder rådet, at der ud fra en samlet vurdering af de beskrevne forhold på ejendommen, for et eller flere dyr kan være tale om groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Se svar ad spørgsmål 4.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
De meget mangelfulde forhold i besætningen konstateret ved flere af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg giver efter Rådets opfattelse anledning til overvejelser om, hvorvidt sigtede har den fornødne vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til rettens overvejelser om hel eller delvis fratagelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med fængsel i 60 dage, jf. den dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 1 jf. til dels stk. 2, og stk. 3 jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. til dels stk. 2 og stk. 3, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, samt den dagældende bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, nu bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om mindstekrav til beskyttelse af kvæg § 30, jf. § 132, stk. 1, nr. 1. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr. Frakendelsen var betinget på vilkår, at tiltalte i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke overtrådte dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at tiltalte kunne frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.