Rådet udtalte 9. november 2020:
Spørgsmål 1:
Er rådet enig med dyrlæge … (forhold 1, bilag 6) i, at hestenes ophold i de beskrevne omgivelser er udtryk for, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, og hvis ikke: Hvad er i så fald rådets vurdering?
Svar ad 1:
Det fremgår af erklæring af 28. juni 2019, at den tilkaldte praktiserende dyrlæge ved undersøgelsen af hesteholdet bl.a. fandt:
”Hestene går på en fold med sparsom græs, de tildeles stråfoder i form af wraphø. Der går 4 voksne heste og en plag (født juni 2018) på folden. Flere af hestene trænger til beskæring af hovene.”
”Der er tilset en hingsteplag født i juni 2018, den er fundet afmagret (huld 2 ud af 10). Den har grim pels, er nedstemt og er meget halt på VF. Min undersøgelse af plagen viste at den har en meget øm og hævet skulder på VF (kan skyldes et slag/spark), den har et massivt angreb af lus og har let blege slimhinder (blodmangel). Den har rallelyde på lungerne og er generelt nedstemt.
Undertegnede har efter aftale med ejer sat plagen i behandling med Antibiotika, smertestillende, lusemiddel, ormemiddel, vitaminer samt chipmærket den. Der er inden behandling udtaget blodprøve for diagnostisk bevis.
Undertegnede vurderer at denne plag burde have været tilset for mange uger siden (mdr?)
Det må forventes, at såfremt den responderer på behandlingen, at den får det bedre i løbet af en uges tid, men at det vil tage flere måneder før den er oppe på normalt huld. Undertegnede har anbefalet at den fjernes fra de andre heste og fodres individuelt først på boks og hvis det bliver for varmt at den får en lille fold for sig selv. Denne anbefaling er udfærdiget som et strakspålæg.
Omgivelserne (folde og stald) hvor alle hestene gik på er beset, der er fundet wrapplastik, løst hegn, hegnspæle, væltede træværk, pallerester, søm, skruer m.m. hvor hestene befinder sig, alt dette udgør en fare for at hestene kommer til skade.”
Dyrlægens oplysninger bekræftes af de medsendte billeder samt politiets rapport. Af politirapporten fremgår bl.a. følgende:
”Vi startede med at gå ud på folden, hvor hestene gik rundt i alt mulig skidt og skrammel. Der lå en masse plastik fra tomme wrapballer, en masse løst hegnstråd, en masse rester af træpaller, hvorfra der stak søm lige op i luften, der lå løst el-reb hen ad jorden, på staldbygningen var der hængsler, som hestene kunne rive sig på, og stalden fremstod meget ramponeret, så hestene havde utallige muligheder for at sidde fast med benene.
…
På folden så vi også plagen, som var meget halt på venstre forben. Derudover var den så tynd, at den nærmest var et skellet med hud på. Dens pels var helt tottet, og plagen virkede absolut ikke som om, at den havde det godt.
…
Plagen havde lagt sig ned, og det var meget svært for dyrlægen at få den til at rejse sig. Da den rejste sig, kunne den slet ikke støtte på venstre forben.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at hestene, ved at have haft ophold i det beskrevne skur samt den rodede fold, har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Kan rådet - herunder i lyset af resultatet af den d. 27. juni 2019 udtagne blodprøve (forhold 1, bilag 6) — oplyse, om plagens ringe huld er et resultat af for lidt og/eller forkert fodring eller om der kan være andre årsager og i givet fald: Hvilke?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af dyrlægens attest dateret 28. juni 2019: ”Der er tilset en hingsteplag født i Juni 2018, den er fundet afmagret (huld 2 ud af 10). Den har grim pels, er nedstemt og er meget halt på VF.
Min undersøgelse af plagen viste at den har en meget øm og hævet skulder på VF (kan skyldes et slag/spark), den har et massivt angreb af lus og har let blege slimhinder (blodmangel). Den har rallelyde på lungerne og er generelt nedstemt.”
Det fremgår desuden af politirapporten: På folden så vi også plagen, som var meget halt på venstre forben. Derudover var den så tynd, at den nærmest var et skellet med hud på. Dens pels var helt tottet, og plagen virkede absolut ikke som om, at den havde det godt.
…
Plagen havde lagt sig ned, og det var meget svært for dyrlægen at få den til at rejse sig. Da den rejste sig, kunne den slet ikke støtte på venstre forben.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.
Rådet kan ikke med sikkerhed udtale sig om årsagen til plagens ringe huld. Årsager til afmagring af dyr, foruden manglende sufficient fodring kan være mange. Eksempelvis kan nævnes sygelige tilstande, som medfører nedsat optagelse af næringsstoffer som malabsorption/maldigestion, tilstande, der medfører øget energibehov som følge af kronisk inflammation/infektion og ondartet svulstdannelse. Yderligere kan nævnes nedsat appetit, smerte, stress etc. Årsagerne kan være mange og vil ikke kunne besvares udtømmende. Der henvises til lærebogsstof.
Blodprøvesvaret underbygger de kliniske observationer, idet blodprøvesvaret viser blodmangel og indikerer såvel bakteriel som parasitær infektion.
Uanset den bagvedliggende årsag, finder Rådet, at plagens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at dyret var blevet anbragt i korrekt indrettet sygeboks med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at tilstrækkelig behandling eller aflivning kunne have fundet sted, inden plagens tilstand fik det ovenfor beskrevne omfang.
Spørgsmål 3:
Er resultatet af den d. 6. august 2019 udtagne blodprøve udtryk for en ændring af dyrets helbredstilstand og i givet fald: I hvilken retning?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagsakterne, at plagen flere gange blev besigtiget, og 7. august 2019 fremgår det af dyrlægeerklæringen:
”Føllet er fortsat i bedring, den går på fold alene med fri adgang til stråfoder. Den er lettere at håndtere og har betydelig mere styrke end de foregående besøg.
Pelsen er i bedring, den er fortsat i huldscore 2.
Huldet forventes at langsom blive bedre, men det vil tage mange måneder og forudsætter at den ikke bliver syg.
Der er ved dette besøg udtaget blodprøve og der ses på denne blodprøve bedring (bilag 2), men plagen kræver fortsat intensiv pleje og ekstra foder.”
Rådet finder, at de gentagne kliniske observationer sammenholdt med de beskrevne analyseresultater indikerer en bedring i plagens helbredstilstand.
Spørgsmål 4:
Hvis årsagen til det ringe huld vurderes at være for lidt og/eller forkert fodring spørges, hvor længe denne tilstand skønnes at have bestået?
Svar ad 4:
Rådet skønner, baseret på den praktiserende dyrlæges erklæringer, at plagens ringe huld blandt andet er forårsaget af for lidt eller forkert fodring i kombination med parasitinfektioner, og at tilstanden har stået på i måneder.
Spørgsmål 5:
Hvad kan være årsagen til angrebet af lus?
Svar ad 5:
Bagvedliggende sundhedsproblemer og høj belægningsgrad spiller en rolle for angreb med lus, ligesom en tykkere pels (vinter) bidrager til angreb af lus. Angreb af lus ses i Danmark typisk i vintermånederne. En massiv infektion som beskrevet her skyldes, at der ved det daglig tilsyn med plagen ikke er grebet ind med behandling ved begyndende infektion.
Spørgsmål 6:
Hvad kan være årsagen til blege slimhinder?
Svar ad 6:
Blege slimhinder kan bl.a. skyldes anæmi (blodmangel), cirkulationsforstyrrelser i blodet og shock. I det aktuelle tilfælde vurderes de blege slimhinder at skyldes anæmi.
Spørgsmål 7:
Hvad kan være årsagen til blodmangel?
Svar ad 7:
Anæmi kan skyldes blodtab (eksempelvis forårsaget af parasitter, mavesår og cancer); forøget nedbrydning af de røde blodlegemer (eksempelvis forårsaget af visse infektioner, immunmedierede tilstande og forgiftninger); eller en utilstrækkelig produktion af røde blodceller (eksempelvis forårsaget af kronisk infektion og nyrelidelser). Der henvises i øvrigt til lærebøger om hæmatologi.
Spørgsmål 8:
Er rådet enig med dyrlæge … (forhold 1, bilag 6) i, at plagen burde have være tilset (af dyrlæge) ”for mange uger siden (mdr?)”?
Svar ad 8:
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at plagens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens situation på et langt tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at plagen var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, inden plagens tilstand fik det ovenfor beskrevne omfang.
Det er ikke muligt for Rådet med sikkerhed at tidsbestemme, hvornår plagen burde have været tilset af en dyrlæge, men samlet set og under medindragelse af alle de fremlagte oplysninger skønner Rådet, at plagen burde have været tilset for flere måneder siden.
Spørgsmål 9:
Er rådet enig med dyrlæge … (forhold 1, bilag 17) i, at plagen har været udsat for grovere uforsvarlig behandling og hvis ikke; Hvad er i så fald rådets vurdering?
Svar ad 9:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges svar ad 1 - 8 og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at plagen, ved ubehandlet at være bragt i en tilstand, således at den fremstår afmagret, generelt nedstemt, støttehalt på venstre forben i en grad så den har svært ved at rejse sig, samt massivt angrebet af lus, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at plagen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 10:
1 forbindelse med tilsynet d. 16. december 2019 har dyrlæge … vurderet (forhold 2, bilag 3 og 5), at samme plag har været udsat for uforsvarlig behandling. Er rådet enig heri, og hvis ikke: Hvad er i så fald rådets vurdering?
Svar ad 10:
Se svar ad 9.
Spørgsmål 11:
Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger - herunder gerne om, hvorvidt blodprøveudtagning i almindelighed er et egnet supplement til vurdering af sager om mulig overtrædelse af dyreværnslovens §§ 1 og 2?
Svar ad 11:
Overtrædelser af dyreværnslovens §§ 1 og 2 dækker et meget bredt spektrum af lidelser og mange forskellige dyrearter, og Rådet kan derfor ikke sige, at blodprøver i almindelighed vil bidrage med oplysninger af væsentlig betydning for vurdering af forholdet, men Rådet anser data fra blodprøveranalyser for et egnet supplement i nogle tilfælde. Rådet har ikke yderligere kommentarer til sagen.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af tre forhold:
- Dyreværnslovens § 28 stk. 1, jf. til dels stk. 2, jfr. §§ 1, 2 og 3 stk. 1 ved i en periode frem til d. 27. juni 2019, at have behandlet sit hestehold på fire voksne heste og en plag på under et år uforsvarligt henholdsvis groft uforsvarligt, idet tiltalte lod alle fem heste gå på en fold med løst wrap-plastik, løst hegnstråd, løse hegnspæle, væltet træværk, ødelagte træpaller, skarpe beslag og træstykker med blottede søm, som alt kunne udgøre en fare for, at hestene kunne komme til skade (uforsvarlig behandling), samt idet plagen – formentlig på grund af utilstrækkelig og insufficient fodring – var i dårligt huld (2 på en skala fra 1 til 10), ligesom tiltalte igennem måneder undlod at sikre den passende dyrlægebehandling og ophold i sygeboks/fold, idet den endvidere var utrivelig, støttehalt på venstre forben og (på grund af tiltaltes manglende indgriben) massivt angrebet af lus, ligesom blege slimhinder viste tegn på blodmangel (grovere uforsvarlig behandling).
- Overtrædelse af overtrædelse af dyreværnsloven § 28 stk. 1, jf. stk. 2, jfr. § 1 og § 2 ved i perioden fra d. 28. juni til d. 16. december 2019 på samme sted som nævnt i forhold 1 fortsat at have behandlet den nævnte plag groft uforsvarligt og ikke beskyttet og behandlet den som beskrevet, idet tiltalte undlod at give den tilstrækkeligt og sufficient foder med den følge, at den fortsat var i dårligt huld (0-1 på en skala fra 1 til 5), da den fremstod meget mager med meget lidt muskelmasse og intet underhudsfedt.
- Overtrædelse af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14 stk. 1, jf. § 9 stk. 1. Forholdet omtales ikke nærmere.
Tiltalte udeblev uden oplyst lovligt forfald. Han blev idømt en bøde på 30.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Tiltalte skulle endvidere betale sagens omkostninger, herunder udgifter til dyrlægers deltagelse i kontrolbesøg, til aflivning og til udtagelse og analyse af blodprøver samt udarbejdelse af erklæringer med 9.587,50 kr.