Rådet udtalte 16. april 2020:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet på det foreliggende vurdere, hvad der var årsag til grisens tilstand?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 20. juni 2019 fremgår følgende:
”Ved kontrolbesøget blev der konstateret en gris, der vejede ca. 60 kg, der ikke kunne strække begge forben. Dette skyldes formentlig, at bøjesenerne var for korte. Dette er formentlig en medfødt lidelse, og lidelsen har dermed været erkendbar i lang tid. Det er en kronisk, uhelbredelig lidelse. Grisen gik i en almindelig produktionssti uden blødt leje sammen med to andre grise, se video 1-3.
Grisens foderstand var under middel. Den ville helst ligge ned og havde svært ved at rejse sig. Når den blev hjulpet op at stå, havde den svært ved at holde balancen og den søgte straks hen mod vandtruget, hvilket tolkes som, dyret var tørstig.
Det vurderes, at grisen gennem længere tid har haft svært ved at klare sig.
Det ses af medicinoptegnelserne (foto 5), at grisen er behandlet med Noromox (antibiotikum) og Metacam (smertestillende) d. 15., 16. og 17 februar, dvs. for mere end 2½ måned før tilsynet. Grisen er fejlbehandlet, da medicinen ikke afhjælper for korte bøjesener, og der er ikke fulgt op på, at behandlingen ikke har virket.”
Lægges ovennævnte og det medfølgende videomateriale til grund, finder Rådet, at svinets tilstand, med voldsomt krumme forben som ikke kunne strækkes ud, er foreneligt med for korte bøjesener i forbenene.
Spørgsmål 2:
Kan Rådet på det foreliggende vurdere, om grisen er håndteret mangelfuldt? Og hvilke momenter ligger Rådet i givet fald navnlig vægt på?
Svar ad 2:
Af sagsoplysningerne fremgår, at ejer havde erkendt svinets tilstand og forsøgt behandling med antibiotika og smertestillende medicin, men ikke fulgt op på den manglende effekt af behandlingen. Rådet finder, at ejeren burde have isoleret svinet i sygesti på det tidspunkt, dets tilstand blev konstateret og behandlingen igangsat. Rådet finder endvidere, at svinets tilstand burde have været afhjulpet ved, at lade det tilse af en dyrlæge, eller aflive det inden for få dage, da behandlingen ikke medførte, at dets tilstand blev forbedret.
Spørgsmål 3:
Vurderer Rådet, at grisen har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Det fremgår af sagen, at svinet var under middel i huld, havde svært ved at rejse sig og at holde balancen. Det er derfor blevet bragt i en situation, hvor det havde svært ved at klare sig over for andre stifæller. Lægges dette og svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at svinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger?
Svar ad 4:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 11, jf. stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 2, ved som ejer af slagtesvinebesætning i forbindelse med udøvelse af være ansvarlig for, at et slagtesvin på ca. 60 kg blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, ligesom svinet ikke blev behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, idet svinet var under middel i huld og havde en kronisk uhelbredelig lidelse (for korte bøjesene i begge forben) og derfor ikke kunne strække forbenene, hvilket medførte, at det havde svært ved at rejse sig og havde svært ved at holde balancen og klare sig blandt raske stifæller, hvorfor svinet også burde have været isoleret i en sygesti og tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt, alt hvorved svinet var udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 25.000 kr.