Rådet udtalte 24. januar 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af opstaldningsforholdene den 16. marts 2018 vedrørende 13 kreaturer, 13 får og 6 lam lægges til grund, har de pågældende dyr været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse dateret 20. marts 2018 af opstaldningsforholdene d. 16. marts 2018, at:
”Kreaturerne var opstaldet i en fællesboks i en højloftet hal. Der var opsat en gitter låge ud mod marken, så dyrene befandt sig permanent på stald.
Kreaturerne gik i et dybt lag møg, og der var ikke tilgængeligt tørt leje noget sted.
…. . Flere af kreaturerne havde ældre lårkager op til bugen, og op ad lårene Da der blev strøet blev det bemærket at dyrene straks benyttede sig af muligheden for at lægge sig på et tørt underlag,
… Flere af de øvrige dyr fremstod ligeledes i huld under middel eller ligefrem magre; Ungtyr nr. …: Foderstand var under middel. Tydelig rygsøjle, manglende muskelfylde. Tyren havde forholdsmæssigt stort hovede som tegn på længere tids manglede tilbud eller optagelse af tilstrækkeligt foder. Tyren var ifølge CHR registret 2 år og 8 måneder og således lille i forhold til sin alder.
… Tyr nr. …: Dyret var ifølge CHR-registret 5 år og 8 måneder… Han var mager med lydelig rygsøjle, hoftehjørner, sædebensknuder og ribben, og et forholdsmæssigt stort hoved, som tegn på længere tids manglende tilbud eller optagelse af tilstrækkeligt foder. Tyren var påfaldende rolig, hvilket kan være tegn på manglende energitildeling.
… Ko nr. …; mager med tydelig rygsøjle, hoftehjørner, sædebensknuder og manglende muskelfylde på skuldre og lår.
… Flere af dyrene havde mindre bare pletter som tegn på utøj (lus), hvilket dog ikke er ualmindeligt at se i vintersæsonen hvor dyrene går tæt og har lang pels.
Dyrene havde adgang til frisk drikkevand i fungerende vandkop. De blev fodret med wraphø. Der var ikke tilskudsfoder eller kraftfoder til rådighed.
… I et hjørne af stalden befandt der sig ved det tidligere tilsyn en lille flok får. Disse var nu udegående med fri adgang til både stalden (idet porten stod åben) og marker. De kunne slippe helt væk fra matriklen, idet de ikke var indhegnet forsvarligt.
… Fårene var på afveje og blev gennet tilbage mod ejendommen ved tilsynet.
… I stalden havde fårene adgang til wraphøet og kunne ligge tørt (sålænge de ikke var lukket inde i deres tidligere aflukke hvor der pt. ikke var tørt leje…
… Der var ikke frisk drikkevand til fårene. Dyrenes foderstand blev ikke vurderet, idet forsøg på at fange dem blev opgivet…
… Der lå en bunke med 6 døde lam inde i stalden, hvortil fårene havde fri adgang. Lammene så ikke ud til alle at være døde for nyligt pga. let forrådnelse (i frostgrader)
… Desuden lå der en del genstande såsom afrevne træbrædder som fårene kunne træde og rive sig på.
… Et lam lå med hovedet ind i et reb som var anvendt til at holde to nogle låger sammen. Lammet var dødt, tilsyneladende kvalt i rebet”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke samt ved hvile.
Rådet finder, at opstaldningsforholdene for de angivne kreaturer og får har været mangelfuld og ikke tilgodeset dyrenes behov. Dyrene er ej heller blevet fodret og vandet sufficient, hvorved nogle af dyrene fremstod magre med en ikke alderssvarende størrelse, med store hoveder, tydelige rygsøjler, tydelige knoglefremspring og for ringe muskelfylde. Dyrene har derved været udsat for høj grad af lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe og har ikke været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor dyrene blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
For så vidt angår fåreflokkens indhegning finder Rådet indhegningen mangelfuld, hvorved fårene kunne løbe bort fra matriklen. På baggrund af det beskrevne finder Rådet, at dyrene i indhegningen har været udsat for unødig risiko og fare for tilskadekomst ved at passere den mangelfulde indhegning. Dyrene har derved været udsat for en betydelig grad af risiko for at komme til skade, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor dyrene blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
For så vidt angår de 6 døde lam finder Rådet ikke i sagsakterne oplysninger, der kan forklare, hvorfor de pågældende lam er døde. Rådet finder, at opbevaring af døde dyr bør finde sted, således at besætningens øvrige dyr ikke kan få adgang til disse, hvilket blandt andet begrundes med hensyn til reduktion af smitte.
Såfremt det kan eftervises, at lammet, der lå med hovedet inde i et reb, er dødt som følge af kvælning forårsaget af mangelfuld staldindretning, finder Rådet, at det pågældende lam ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til sit fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, ligesom de arealer, hvor lammet blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset lammets behov. Lammet har derved været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnsloven §§1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte beskrivelse/udtalelser vedrørende tyrekalv med øremærke nr. … lægges til grund har den pågældende tyrekalv/ungtyr den 16. marts 2018 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Kan Rådet udtale sig om skadens alder på højre forben, herunder om skaden har været synlig for lægmand?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse dateret 20. marts 2018 af opstaldningsforholdene d. 16. marts 2018, at det pågældende ungtyr:
”…var i foderstand under middel. Skulderbladet kunne tydeligt erkendes på højre side. Tyren blev af undertegnede opfattet som en kalv, men ifølge CHR registret var den knap et år gammel og således ikke længere en kalv…. Tyren var krumrygget som tegn på smerte og stærkt støttehalt på højre forben som den nødigt tog støtte på.
…I første omgang virkede dyret også halt på venstre bagben, men det viste sig kun at være højre forben. Skidt og snavs på benet gjorde det vanskeligt at erkende underliggende strukturer på den nederste del af benet.
En tilkaldt praktiserende dyrlæge…, fik opbundet ungtyren og undersøgte den. Han konstaterede at benet ikke var rødt, hævet eller varmt, og at dyret ikke havde feber. Han mente at dyret ikke havde svind af muskulatur på højre side i forhold til venstre side. Eftersom der ikke var tegn på infektion, så indgav han smertestillende til tyren, da dyret muligvis kunne have slået skulderen. Hvis ingen effekt i løbet af to dage, så anbefalede han aflivning af dyret.
…For ungtyr/”kalv” nr. … kan det ikke afvises at der er tale om en nylig opstået skade. Dyret var tydeligt stærkt støttehalt.”
Den patoanatomiske undersøgelse dateret 10. april 2018 fremgår:
I forbindelse med sektionen fandtes status efter aflivning med boltpistol og efterfølgende afblødning ved overskæring af v. jugularis i venstre side midt på halsen.
Ved den udvendige inspektion af kadaveret fandtes pelsen at være tilsmudset med fæces, specielt under bugen samt på bagparten. En cirka 3x1 cm ulceration fandtes ventralt på halen Ca. 10 cm fra halebasis. Medialt på højre bagben, lige proksimalt for tarsocuralleddet, fandtes et område på ca. 3x5cm med hårtab samt multiple, små, cirkulære ulcerationer med diameter på ca. 1 mm. Den distale del af højre forben var hævet omkring klovleddene. Der fandtes endvidere en postmortel opstået rektalprolaps.
Ved sektionen fandtes generaliseret bleg muskulatur. Dyret var kakektisk, idet alt fedtvæv var borte og omkring de store led, omkring hjertet samt i knoglemarven erstattet af et serøst, gelatinøst væv, hvilket er foreneligt med tilstanden, serøs fedtvævsatrofi. Efter sagittal gennemsavning af begge hovedklove
på højre forben fandtes en kronis, pumlent nekrotiserende arthritis i højre forbens yderklovs klovled med proliferation af synovialmembranen og periartikulær fibrosering med en tykkelse på op til ca. 1,5 cm.
Det kan konkluderes, at tyrekalven var afmagret (kakektisk) og med forandringer forenelige med tilstanden anæmi. Højre forbens laterale hovedklovs klovled var sæde for en kronisk, purulent og nekrotiserende arthritis med periartikulær fibrosering. Forandringerne har alle en alder på flere uger.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at højre forben har været sæde for en kronisk, purulent, nekrotiserende ledbetændelse med en alder på flere uger, og som har forårsaget den observerede halthed på det pågældende forben.
Rådet finder, at de påviste læsioner har medført tydelig halthed, hvilket tillige fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse dateret 20. marts 2018, ungtyren var tydeligt stærkt støttehalt, hvilket også er synligt for lægmand.
Rådet skal anføre, at en landmand ikke er at betegne som en lægmand i denne sammenhæng.
For så vidt angår ungtyrens foderstand beskriver embedsdyrlægen d. 20. marts 2018, at den fremstod i en foderstand under middel og af en ikke-alderssvarende størrelse. Af den patoanatomiske undersøgelse dateret 10. april 2018 fremgår, at ungtyren er kakektisk og med forandringer forenelige med anæmi.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den pågældende ungtyr ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til sine fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet finder, at ungtyren har derved været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil anse forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnsloven §§1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte beskrivelse/udtalelser vedrørende de øvrige dyr: ungtyr nr. …, tyr nr. … og ko nr. … lægges til grund, har de pågældende kreaturer den 16. marts 2018 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Af embedsdyrlægens beskrivelse dateret 20. marts 2018 anføres, at
”…Ungtyr nr. …: Foderstand var under middel. Tydelig rygsøjle, manglende muskelfylde. Tyren havde forholdsmæssigt stort hovede som tegn på længere tids manglede tilbud eller optagelse af tilstrækkeligt foder. Tyren var ifølge CHR registret 2 år og 8 måneder og således lille i forhold til sin alder.
… Tyr nr. …: Dyret var ifølge CHR-registret 5 år og 8 måneder. (Måske var hans horn for "unge” og ikke svarende til en knap 6 års fyr?). Han var mager med lydelig rygsøjle, hoftehjørner, sædebensknuder og ribben, og et forholdsmæssigt stort hoved, som tegn på længere tids manglende tilbud eller optagelse af tilstrækkeligt foder. Tyren var påfaldende rolig, hvilket kan være tegn på manglende energitildeling
… Ko nr. …; mager med tydelig rygsøjle, hoftehjørner, sædebensknuder og manglende muskelfylde på skuldre og lår.
Rådet finder på den baggrund, at de pågældende dyr på undersøgelsesdagen og i tidsrummet her optil ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovs § 58, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, jf. bekendtgørelse om dyremæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 30, ved den 13. marts 2018 og i nogen tid forud herfor på besætningen i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet 13 kreaturer herunder 4 kreaturer groft uforsvarligt, en tyrekalv og et lam groft uforsvarligt med karakter af mishandling og 13 får uforsvarligt.
Samt for overtrædelse af dyrevelfærdslovs § 58, stk. 4, nr. 6, jf. § 41, stk. 1, ved d. 23. marts 2018 på besætningen i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have undladt at efterkomme pålæg af 16. marts 2018 om inden d. 17. marts 2018 at træffe foranstaltninger for at sikre forsvarlig behandling af dyrene.
Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Retten lagde vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet, og at forholdene var begået i 2018.
Tiltalte blev betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 2 og stk. 3. Frakendelsen var betinget af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år fra endelig dom, ikke overtrådte dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændighed, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr