Rådet udtalte 21. april 2020:
Spørgsmål 1:
Har de tre får og geden ved at være holdt i et skur med stærkt stinkende gammel gødning og døde dyr og uden adgang til vand, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af dyrlægeattesten fra 24. juni 2019 fremgår:
”I haven fandtes et lukket skur med tre får og en ged (dimension ca. 3 x 5 m). I skuret var der to stærkt mumificerede lam og to nyligt døde lam (ca en uge) uden øremærker. I haven lå der et ældre dødt får ligeledes stærkt mumificeret. I skurets mindre rum lå mindst 4 stærkt mumificerede kaniner.
I skuret fandtes intet foder og strøelse var ikke eksisterende. Der var for ingen af dyrene adgang til vand selvom der var mulighed for vanding af dyrene.
Efter at have lukket dyrene ud af skuret blev alle dyrene gennemgået. Alle fårene fandtes i lidt under middel foderstand mens geden fandtes i normal foderstand.”
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 28. juni 2019 at ”I skuret var et ca. 5 cm tykt lag meget gammel og stærkt stinkende gødning. Der var også en stank af døde dyr”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte og sagens billedmateriale til grund, finder Rådet, at de tre får og geden, ved at være opstaldet under uhygiejniske forhold i et skur, hvor der stank af gødning og døde dyr, uden strøelse og uden adgang til foder og vand, hvor der lå kadavere af 4 lam og mindst 4 kaniner, ikke har været behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Skuret, de var opstaldet i, var ikke indrettet, så dyrenes behov blev tilgodeset.
Rådet finder, at de 4 dyr, ved at være holdt i skuret, har været udsat for mindst betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1,2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har geden, som var halt på højre forben, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 28. juni 2019, angående besøget i dyreholdet d. 26. juni 2019:
”Geden var halt på højre forben, som den helst ikke satte til jorden. Ved inspektion af højre forbens klove var disse længere end gedens øvrige klove som tegn på, at geden havde aflastet højre forben i længere tid”.
Af anmeldelsesrapporten fremgår, at geden samme dag blev tilset af en praktiserende dyrlæge: ”Han undersøgte geden og kunne ikke konstatere brud eller lign. på benet. Der sås umiddelbart ingen ømhed ved berøring af benet. Han beskar klovene og gav den for en god orden noget smertestillende, idet man herunder kunne se om dette ændrede dens adfærd.”
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at gedens halthed i en længere periode har været tydelig, og situationen burde for længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at geden var blevet tilset af en dyrlæge med henblik på behandling eller aflivning.
Rådet finder, at geden, ved at gå med en ubehandlet halthed, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Har de 16 hunde, undulaten og skægagamen ved at opholde sig i huset under forhold som beskrevet og uden adgang til vand, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af dyrlægeattesten af 24. juni 2019:
”I huset fandtes totalt 7 hvalpe af forskellige racer (Mops, Chinese Crested, blanding) og 9 voksne hunde. Det var kun de voksne hunde som var chip-mærket. Hvalpene var ca. 2-3 mdr. gamle. Foderstand af både hvalpe og voksne hunde var middel. Flere af hvalpene var inficeret kraftigt med lopper.
Der var i huset foder af forskellige kvaliteter spredt over hele huset, men ingen adgang til vand, undtagen for to voksne hunde lukket inde i et mindre toilet. Ved tildeling af vand fra husets køkken i forskellige skåle blev alle hundene stærkt interesseret i dette.
Ved besøget fandtes også katte som det ikke var muligt at komme i kontakt med.
I et hjørne af stuen stod et mindre fugledyr med et stk. levende fugl og en død fugl. I et andet hjørne af stuen stod et glasbur med et gekko-lignende krybdyr.
De hygiejniske forhold for dyrene var under al kritik, flere lag af afføring og urin samt tøjrester og andre genstande lå i flere lag over hele huset. Ventilationen var yderst sparsom hvorfor lugten af urin og fæces var yderst gennemtrængende.
Pga. de meget kritisable hygiejniske forhold og den manglende adgang til vand til dyrene i huset, blev det besluttet at fjerne dyrene.” Denne beskrivelse af dyrenes opholdsrum understøttes af anmeldelsesrapporten af 23. juni 2019 og af sagens billedmateriale.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at de 16 hunde, undulaten og skægagamen, ved at opholde sig i de meget uhygiejniske omgivelser med risiko for at blive syge og uden adgang til vand, ikke har været behandlet omsorgsfuldt og huset, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet finder, at dyrene herved har været udsat for mindst betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Rådet finder det betænkeligt, at der i dyreholdet blev fundet 4 lam, et får, mindst 4 kaniner og en fugl, som var døde, uden at der har været søgt dyrlægehjælp med henblik på at afklare årsagsforholdene. I tilfælde af flere dødsfald i et dyrehold bør årsagen afklares og om muligt afhjælpes, og selvdøde dyr skal straks fjernes med henblik på at begrænse mulig smitte til de øvrige dyr. Jf. bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1-3 til grund, finder Rådet, at dyrene samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 16.500 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, og bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 9, stk. 1.
Tiltalte frakendtes retten til retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra endelig dom, idet tiltalte tidligere var straffet 2 gange for uforsvarlig behandling af dyr.