Rådet udtalte 25. november 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kalv nr. …. været egnet til transport?
Svar ad 1:
Følgende fremgår blandt andet af embedsdyrlægens anmeldelse af 25. oktober 2019:
” … ved levende syn på slagteriet … den 5. oktober konstaterede, at der fra ovennævnte besætning samme dag mellem klokken 09:00 og 12:00 var blevet leveret 2 kalve.
Heraf var 1 af kalvene springhalt, hvilket gjorde, at kalvene blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse.
Dyrene blev transporteret til slagteriet af besætningsejeren selv…
Som følge af at kalvene skulle slagtes mandag, blev de igen tilset af embedsdyrlæge, denne gang den 6. oktober, hvor dyrene stod i stalden på slagteriet …
Ved det levende syn i stalden stod kalven … op, dog uden på noget tidspunkt at tage støtte på venstre forben. Dokumenteret på videooptagelsen… Den omstændighed, at dyret stod med konstant løftet ben (venstre forben) er et udtryk for smerte og forsøg på at aflaste benet. Ud for venstre albueled ses en større hævelse, der strækker sig fra foran leddet, til hen over albuespidsen. …
Embedsdyrlægen vurderede ved at se kalven stående samt efter slagtemæssig behandling, at der var forskel på muskelfylden, således at muskulaturen på højre forben / skulder var mere udviklet end omkring venstre forben / skulder. Dette vurderes at være tegn på at kalven har brugt højre forben mere end venstre forben til at stå/gå i en periode.
Endvidere blev det konstateret, at huden på højre forknæ var uden dække af hår ligesom huden og det underliggende væv var fortykket. Dette vurderes at være tegn på, at kalven, i et forsøg på at aflaste venstre forben, har belastet højre forknæ…
Kalven blev slagtet den 7. oktober og efter slagtning blev området omkring samt venstre albueled (boven) taget fra til yderligere undersøgelse.
Med besvær blev albueleddet åbnet… fandtes en kronisk ledbetændelse med nedbrydning af ledbrusken. Desuden var det omkringliggende væv, sener og led kapsel, voldsomt fortykket. Foto 3.”
Rådet finder, at dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, ikke må transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges ovennævnte samt det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at ungdyret ikke var egnet til transport. Under læsningen og transporten har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at ungdyret har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Der henvises til Rådet redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på Rådets hjemmeside.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kalven ved transporten derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, hvor længe har lidelsen været erkendtlig under opholdet i besætningen og har kalven herunder derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at ungdyrets tilstand ved de daglige tilsyn i flere uger har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde på et langt tidligere tidspunkt have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at det var blevet flyttet til en sygeboks med blødt underlag og behandlet, tilset af en dyrlæge eller aflivet og eventuelt efterfølgende slagtemæssigt behandlet, inden lidelsen fik det beskrevne omfang.
Rådet finder, at ungdyret, ved at været unddraget sufficient behandling og/eller rettidig aflivning, i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at ungdyret, under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 4:
På det foreliggende grundlag finder Rådet, at ungdyrets tilstand under opholdet på slagteriet har været tydelig og let erkendelig. Lægges ovennævnte svar ad 1 – 3 til grund, finder Rådet, at såfremt det lægges til grund, at ungdyret ikke blev opstaldet i sygeboks og ikke blev slagtet/aflivet senest den efterfølgende morgen, har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at ungdyret under opholdet på slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Der skal derfor henvises til Rådets redegørelse af 30. januar 2001 for opstaldning af kreaturer, der føres til slagtning: ophold på markeder samlestalde og slagterier punkt 3, hvoraf følgende fremgår:
”Dyr i sidste drægtighedsmåned samt syge og tilskadekomne dyr skal slagtes uden unødigt ophold, med mindre det efter en dyrlægeundersøgelse findes forsvarligt at opstalde dyrene. Opstaldning skal i så fald ske i en passende dimensioneret sygeboks, hvor dyrene har mulighed for at søge hvile på et tørt, velstrøet leje. Dyrene skal slagtes umiddelbart den følgende morgen.”
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 50.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 12, jf. § 2, jf. transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 1, nr. 4 og nr. 8, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2005 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter mv. artikel 3, litra b, artikel 6, stk. 3, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, (dagældende dyreværnslovs § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, jf. da gældende transportbekendtgørelse af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter mv. artikel 3, litra b, artikel 6, stk. 3 og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a).
Forvandlingsstraffen for bøden var 20 dage.