Rådet udtalte 15. juni 2020 og 16. januar 2022:
Forhold 1:
Spørgsmål 1.1:
Er rådet enig med embedsdyrlægen (forhold 3, bilag 2) i, at sårene på broksækken på transporttidspunktet havde en alder af mindst otte dage og hvis ikke: hvad er da rådets vurdering af alderen?
Svar ad 1.1:
Det fremgår af anmeldelse af 3. august 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med navlebrok med sår på broksækken. Svinet blev transporteret adskilt fra andre svin.
Ved den kliniske undersøgelse af slagtesvinet observerede embedsdyrlægen, at det ”havde et navlebrok på ca. 15 cm i diameter, som ved nærmere undersøgelse havde to ældre sår på undersiden af broksækken. Det større ældre sår havde en størrelse på cirka 6cm x 10cm … Det mindre ældre sår havde en størrelse på cirka 2cm x 4cm … ”
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter den slagtemæssige behandling fandtes ”udtalt grad af PSE (Pale, Soft and Exudative meat) i rygmuskulaturen. PSE kød forekommer ofte hos dyr som har været udsat for stress, hvor der sker en denaturering af proteiner, hvorved kødet bliver lyst, blødt og væskedrivende…
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at slagtesvinet havde et brok med komplikationer i form af to ældre sår på broksækken…
Det vurderes, at lidelsen (sår på broksækken) har haft en varighed af mindst 8 dage…”
Af sagsoplysningerne fremgår, at slagteriet opbevarede nedfrosne præparater fra svinet. De blev ved en fejl destrueret af transportfirmaet under fremsendelse til KU SUND. Det har derfor ikke været muligt, at foretage patoanatomisk undersøgelse, herunder nærmere beskrivelse og aldersbestemmelse af broksækken.
Et navlebrok med sår på broksækken, svarende til det hos dette svin, udvikles over tid, hvor det gradvist øges i størrelse. Afhængig af især svinets højde, brokkets højde og beskaffenhed af underlaget kan især den nederste flade af broksækken blive udsat for slid, der eventuelt kan resultere i sårdannelse. Dette svin har flere sår på undersiden af broksækken svarende til, hvad der ses ved slid mod underlaget.
Ved vurdering af billeddokumentationen, der omfatter svinet før slagtning og detaljer af brokket, ses flere sår på broksækkens underside. Sårenes karakter varierer, idet de mindre sår er dækket af sårskorpe, mens de større sår fremstår med blottet underhud. Sårenes form varierer fra cirkulære/ovale til uregelmæssige. Omkring sårene ses en tydelig såkaldt ”volddannelse” (bindevævshævelse i huden), der er karakteristisk for sårheling. Dannelse af bindevæv (granulationsvæv) i form af en volddannelse tager tid, og det skønnes, at helingen har pågået i mindst 1 uge, sandsynligvis længere. En mere nøjagtig tidsangivelse skønnes ikke mulig, da der ikke foreligger objektive mål for bredden af granulationsvævet.
Det skal bemærkes, at sår, hvorpå der forekommer et vedvarende eller tilbagevendende slid, som det er tilfældet med sår på undersiden af en broksæk, udvikles over en længere periode, end den der afspejles i mængden af granulationsvæv, idet såret forstørres efterhånden som en større og større del slides mod underlaget, hvorfor nydannet bindevæv i starten eroderes bort, indtil såret har en størrelse, så dets rande ikke længere slides mod underlaget, eller svinet placeres under forhold, hvor kontinuerligt slid ophører.
Spørgsmål 1.2:
Brokket havde en diameter på 15 cm, og embedsdyrlægen henviser blandt andet til rådets generelle udtalelse af 2. december 2008 om store brok, der i udtalelsen defineres som broksække ’’større end 15 cm”. Er den konkrete brok dermed overhovedet omfattet af rådets udtalelse?
Svar ad 1.2:
Brok af alle størrelser vil kunne medføre dyreværnsmæssigt betænkelige situationer, hvorfor brokkets størrelse dels skal ses i relation til svinets størrelse, hvor et betydeligt omfang kan hæmme svinets bevægelse i varierende grad. Komplikationer i form af hudlæsioner på broksækken, ved slid mod underlaget og stifællers tråd, forstyrret almenbefindende, indeklemning af bughuleindhold, bughindebetændelse o.a. vil medføre dyreværnsmæssigt kritisable situationer.
Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- og lyskebrok omfatter således alle svin med store og/eller komplicerede navle- eller lyskebrok, hvilket skal vurderes i hvert enkelt situation.
Lægges sagsakterne samt svar ad 1.1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet havde et stort navlebrok med komplikationer i form af åbne sår på broksækken og udviklede en stress-betinget muskellidelse. Svinet er således omfattet af Rådets udtalelse herom.
Spørgsmål 1.3:
Kan de to sår på grundlag af fotografierne (forhold 3, bilag 3) karakteriseres som åbne?
Svar ad 1.3:
Ja. Rådet finder, at et sår er åbent, såfremt hudens strukturer er gennembrudt til det underliggende væv.
Spørgsmål 1.4:
Kan karakteren af de to sår være forværret under transporten?
Svar ad 1.4:
Billedmaterialet eller dokumenterne i øvrigt giver ikke anledning til at vurdere, at sårenes karakter er forandret væsentligt under transporten. Overfladiske afskrabninger i såroverfladerne kan dog ikke udelukkes, men sårenes karakter som sådan er ikke ændret.
Spørgsmål 1.5:
Er rådet enig med embedsdyrlægen i, at PSE-kød som oftest er stressrelateret, og er rådet enig med dyrlægen i, at det i konkrete tilfælde kan tilskrives transporten?
Svar ad 1.5:
Svin, som bl.a. har en smertefuld læsion/lidelse og som stresses eksempelvis i forbindelse med overophedning, drivning eller transport, kan udvikle PSE i muskulaturen. Kødet bliver lyst, blødt og væskedrivende.
Rådet finder det sandsynligt, at slagtesvinet med de beskrevne smertefulde læsioner kan have udviklet PSE som følge af stress opstået i forbindelse med et eller flere forhold relateret til udleveringen fra besætningen, læsningen og transporten samt aflæsningen på slagteriet.
Spørgsmål 1.6:
Blev grisen transporteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, når den - som det var tilfældet - blev transporteret adskilt fra de øvrige grise?
Svar ad 1.6:
Nej. Rådet anser svin med navlebrok med sårdannelser på broksækken for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives eller slagtes i besætningen.
Spørgsmål 1.7:
Har grisen efter rådets vurdering været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling 1i besætningen og/eller 2under transporten?
Svar ad 1.7:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Det fremgår af sagsoplysningerne, at ejer oplyste, at ”… hans brokgrise gik i sygesti med ekstra blødt underlag.”
Såfremt ovennævnte samt svar ad 1.1 til 1.6 lægges til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder endvidere, at svinet under læsning og transport har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder således, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Samlet set finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen samt under læsning og transport til slagteriet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil samlet set karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de underkastes løbende vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge, behandles eller aflives og eventuelt slagtemæssigt behandles. Såfremt det lægges til grund, at det aktuelle svin i besætningen har været opstaldet i sygesti med ekstra blødt underlag, og i øvrigt har været løbende vurderet med henblik på forbedring af tilstand og eventuelt tilset af en dyrlæge, kan Rådet på baggrund af sagens akter ikke vurdere, om svinet i besætningen har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Forhold 2:
Spørgsmål 2.1:
Er rådet enig med embedsdyrlægen (forhold 5, bilag 2) i, at såret på broksækken på transporttidspunktet var flere dage gammelt og hvis ikke: hvad er da rådets vurdering af alderen?
Svar ad 2.1:
Det fremgår af anmeldelse af 15. juni 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med et stort navlebrok. Svinet blev transporteret adskilt fra andre svin.
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et meget stort brok, der hang få centimeter over gulvet. Brokket var meget tungt, og huden spændt. Ud fra målingerne af såret, se foto nr. 5 og 6 i fotomappe 1, ses at brokket er over 15 cm i diameter… Brokket havde en meget oval og aflang form, der blev brudt af den flade nederste del. Derfor var der mistanke om, at der var et sår under brokket… Grisen vægrede sig mod berøring. Brokket svingede kraftigt fra side til side, men grisen var almindeligt af huld (foderstand).
Efter aflivningen blev grisen hængt op i højre bagben… der var et stort sår på 7 cm i længden og bredden under brokket.
Selve såret var meget kraftigt beskidt med snavs og rester af strå. Det blev skyllet rent og undersøgt. Se foto 7 i bilag 2. Huden omkring såret virkede meget tyndt og de underliggende blodkar kunne tydeligt ses. Der var kraftig rødme omkring hele såret i den underliggende hud.
Såret var meget rødt og brunligt og med en hel del af sårfladen dækket af et tyndt lag reparationsvæv og skorpe. I centrum fandtes et område med friske sivblødninger som følge af vedvarende slid imod underlaget.
Sårrandens forreste del var meget tykt som følge af dannelse af granulationsvæv/ arvæv. Derfor vurderedes såret… at være flere dage gammelt. Se foto nr. 1-7 i bilag 2.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes broksækken revet i stykker på hele undersiden, se foto nr. 8 i bilag 2. ….
Under åbningen af bugen i midterlinjen kom der en stor mængde bugvatter strømmende ud af snittet, se foto 11, bilag 2. Tarmene fandtes normalt placeret i bughulen, foto nr. 10,12 og 13 og med udbredt kronisk bughindebetændelse.
… Der var tale om et enterocystom. Det vil sige, en medfødt misdannelse, der opstår som følge af manglende tilbagedannelse af blommesæks gangen i nærheden af navleregionen … Selve enterocystomet består af en multicystisk struktur … indholdet var meget hæmoragisk - … blodigt, og de fleste områder var præget af kraftig betændelse. Der var kun enkelte cyster med normalt udseende tilbage. Selve broksækken var flere steder præget af et tykt lag bindevæv på 2-3 cm tykkelse. Det vurderes på den baggrund, at betændelsestilstanden har stået på i over 4 uger.... Se foto nr. 16 og 22 til 26 i bilag 2.
Selve slagtekroppen var tydelig præget af stresspåvirkning, idet både mørbraden og bugens muskulatur var meget lyse. Der var en stor mængde bugvatter, nyrerne var meget lyse, og der var udpræget grad af kronisk bughindebetændelse i hele tarmsystemet. Se foto nr. 17 til 20 i bilag 2… Det vurderes, at lidelsen har haft en varighed af mindst 4 uger.”
Af sagsoplysningerne fremgår, at slagteriet opbevarede nedfrosne præparater fra svinet. De blev ved en fejl destrueret af transportfirmaet under fremsendelse til KU SUND. Det har derfor ikke været muligt, at foretage patoanatomisk undersøgelse, herunder nærmere beskrivelse og aldersbestemmelse af udposningen/broksækken.
Et enterocystom med sår på undersiden af udposningen/broksækken, svarende til det hos dette svin, udvikles over tid, hvor det gradvist øges i størrelse. Afhængig af især svinets højde, brokkets højde og beskaffenhed af underlaget kan især den nederste flade af udposningen blive udsat for slid, der eventuelt kan resultere i sårdannelse.
Dette svin havde et enterocystom af en størrelse og form, så det hang få cm over gulvet, når svinet stod. Der var et sår på undersiden svarende til, hvad der ses ved slid mod underlaget.
Ved vurdering af billeddokumentationen, der omfatter svinet før slagtning og detaljer af udposningen, ses en cirkulær hudlæsion på udposningens underside. Læsionen består af 3 områder/zoner, hvor der centralt er et sår omgivet af en bræmme, hvor underhuden ses dækket af et sandsynligvis reparatorisk væv og endeligt i periferien, proliferation af den øverste del af huden (epithelet). Det vurderes, at såret har en alder af dages varighed, mens det centrale område kan have en varighed af timer. Der kan ikke på baggrund af sagens akter gives en mere nøjagtig aldersbestemmelse, idet dette ville forudsætte mikroskopi af vævet.
Spørgsmål 2.2:
Er rådet enig med embedsdyrlægen i, at betændelsestilstanden har bestået i over fire uger?
Svar ad 2.2:
Lægges beskrivelsen i svar ad 2.1 samt det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet havde et stort enterocystom, hvis inderside var præget af en betændelsestilstand med en op til flere cm tyk bindevævsdannelse. Dette er foreneligt med, at betændelsestilstanden har haft en varighed af flere uger.
Spørgsmål 2.3:
Har betændelsestilstanden noget med brokket at gøre?
Svar ad 2.3:
Ja. Betændelsestilstanden er en komplikation til enterocystomet.
Spørgsmål 2.4:
Kan karakteren af såret være forværret under transporten?
Svar ad 2.4:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at enterocystomet havde en størrelse og en form, så det næsten rørte gulvet. Der var endvidere friske blødninger centralt i slidsåret på undersiden af udposningen. Rådet kan på den baggrund ikke afvise, at såret kan være forværret under transporten.
Spørgsmål 2.5:
Hvad er bugvatter?
Svar ad 2.5:
En patologisk ophobning af væske i bughulen. Betegnes også ascites.
Spørgsmål 2.6:
Blev grisen transporteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, når den - som det var tilfældet - blev transporteret adskilt fra de øvrige grise og med et ekstra lag strøelse?
Svar ad 2.6:
Nej. Rådet anser svin med brok med sårdannelser på udposningens/broksækkens overflade for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives eller slagtes i besætningen.
Spørgsmål 2.7:
Har grisen efter rådets vurdering været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling 1i besætningen og/eller 2under transporten?
Svar ad 2.7:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de underkastes løbende vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge, behandles eller aflives og eventuelt slagtemæssigt behandles.
Af sagsoplysningerne fremgår, at ejer oplyste, at ”… han havde haft grisen i sygesti pga. det store brok.”
Lægges ovennævnte samt svar ad 1.1 til 1.6 til grund, finder Rådet, at svinet, under opholdet i besætningen samt under læsning og transport til slagteriet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Forhold 3:
Spørgsmål 3.1:
Kan rådet udtale sig om alderen på det omhandlede sår?
Svar ad 3.1:
Det fremgår af anmeldelse af 12. juli 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med et sår på venstre baglår. Svinet var ikke adskilt fra andre svin under transporten.
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et ca. 12 cm langt og 3 cm bredt sår på dets venstre baglår. Såret var uden friske blødninger. Se foto nr. 1-5 i bilag 2.
Ved undersøgelsen efter slagtermæssig behandling fandtes et betændt sår med væskefyldt væv (ødem). Der fandtes ødem i underliggende fedt- og muskelvæv på venstre baglår... Se foto nr. 6-10 i bilag 2.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyr nr. 1 havde et alvorligt sår med komplikationer i form af betændelse og ødem.”
Af sagsoplysningerne fremgår, at slagteriet opbevarede nedfrosne præparater fra svinet. De blev ved en fejl destrueret af transportfirmaet under fremsendelse til KU SUND. Det har derfor ikke været muligt, at foretage patoanatomisk undersøgelse, herunder nærmere beskrivelse og aldersbestemmelse af såret.
Ved vurdering af billeddokumentationen og sagens akter i øvrigt ses et større tværgående sår i baglåret med skarpe rande. Sårrandene og såroverfladen fremstår udtørrede. Der ses hverken frisk blødning, blodkoagler eller betændelsesekssudater i større mængde, men det fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse, at der er betændelsesreaktion dybere i vævet. Såret vurderes på den baggrund at have en alder på 1 til få dage.
Spørgsmål 3.2:
Burde grisen efter rådets opfattelse have været dyrlægetilset eller aflivet i stalden?
Svar ad 3.2:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at ejeren ikke var bekendt med, at svinet havde et sår.
Rådet finder, at svinets tilstand, ved de daglige tilsyn i besætningen, har været tydelig og let erkendelig. Svinets situation skulle på et tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det, da såret opstod, straks var blevet flyttet til en sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet og eventuelt slagtemæssigt behandlet.
Spørgsmål 3.3:
Har grisen efter rådets vurdering været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling li besætningen og/eller 2under transporten?
Svar ad 3.3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med alvorlige åbne sår er uegnede til transport.
Lægges ovennævnte samt svar ad 3.1 og 3.2 til grund, finder Rådet, at svinet, under opholdet i besætningen samt ved at være læsset og transporteret, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Forhold 4:
Spørgsmål 4.1:
Kan rådet udtale sig om alderen på det omhandlede sår?
Svar ad 4.1:
Det fremgår af anmeldelse af 31. juli 2017, at der ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtningen på slagteriet observeredes et svin med et sår på venstre skinke.
”Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen sås, at der på slagtekroppens venstre skinke var et stort sår målende cirka 5-10 cm x 20cm og cirka 5 cm dybt, jf. foto nr. 1-5. Såret gik gennem hele overhuden og ind i muskulaturen. Såret var præget af vævsdød (nekrose) og blødninger i muskulaturen. På trods af den slagtemæssige behandling kunne dette tydeligt erkendes.
Ved nærmere undersøgelse af såret sås en stor lommedannelse, der strakte sig fra såret på den udvendige (laterale) side af venstre skinke og op mod halen på venstre side af kroppen, se foto nr. 3-4. I lommedannelsen sås større mængder væskeansamling (ødem) i vævet. Dette ødem viste sig at gå hele vejen rundt om skinken og ind til indersiden af skinken, jf. foto nr. 3. Ligeledes sås bindevæv i bunden af såret i selve muskulaturen. Bindevævet ses som et hvidt, stærkt og elastiskt væv i såret og dannes som led i en reperatorisk forandring, hvilket indikerer, at såret er kronisk.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at slagtesvinet havde et stort sår med komplikationer i form af et stort og alvorligt sår i venstre skinke med vævsdød, lommedannelse, betændelse og væskeansamling i såret… Det vurderes, at lidelsen (såret på venstre skinke) har haft en varighed af mindst nogle uger…”
Af sagsoplysningerne fremgår, at slagteriet opbevarede nedfrosne præparater fra svinet. De blev destrueret af slagteriet efter længerevarende strømsvigt til fryseren. Det har derfor ikke været muligt, at foretage patoanatomisk undersøgelse, herunder nærmere beskrivelse og aldersbestemmelse af såret.
Ved vurdering af billeddokumentationen og sagens akter i øvrigt ses et større uregelmæssigt sår med lommedannelse, vævsdød og betydelig betændelsesreaktion. Da der ikke foreligger eksakt mål for mængden af reparationsvæv (bindevæv, granulationsvæv) kan en eksakt alder for læsionen ikke angives, men et sår af denne karakter vurderes ikke at udvikles på under 1 uge.
Spørgsmål 4.2:
Burde grisen efter rådets opfattelse have været dyrlægetilset eller aflivet i stalden?
Svar ad 4.2:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at ejeren ikke var bekendt med, at svinet havde et sår.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen. Svinets situation skulle på for længst have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det, da såret opstod, straks var blevet flyttet til en sygesti med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik et omfang som beskrevet.
Spørgsmål 4.3:
Har grisen efter rådets vurdering været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling 1i besætningen og/eller 2under transporten?
Svar ad 4.3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Af sagsoplysningerne fremgår, at svinet ikke var adskilt fra andre svin under transporten.
Rådet finder svin med alvorlige åbne sår for uegnede til transport.
Lægges ovennævnte samt svar ad 4.1 til grund, finder Rådet, at svinet, under opholdet i besætningen samt under læsning og transport, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet i besætningen og under transporten til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4.4:
Er rådet enig med embedsdyrlægen i, at sådanne, åbne sår kan forværres under transporten?
Svar ad 4.4:
Lægges svar ad 4.1 og 4.3 til grund, finder Rådet, at svinet under transporten har været udsat for risiko for at såret blev forværret, som følge af bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider.
Alle forhold:
Spørgsmål A:
Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad A:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråd udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 29. marts 2021 fra Fyns Politi:
Spørgsmål 1:
Giver den af dyrlæge … udarbejdede udtalelse af 22. marts 2021 rådet anledning til at revurdere et eller flere svar i Deres ovennævnte udtalelse/besvarelse i det omfang førstnævntes vurderinger afviger fra rådets? I givet fald anmoder jeg om begrundede svar på, på hvilke punkter uenigheden måtte bestå?
Svar ad 1:
Rådet har i lyset af dyrlæge …s udtalelse af 22. marts 2021 revurderet sagen med det resultat, at Rådet fastholder sin tidligere udtalelse. De pågældende svin er transporteret på trods af tilstedeværelse af alvorlige åbne sår på broksækken/udposningen på navleregionen.
Rådet er ved sin gennemgang af sagsakterne i forbindelse med de supplerende spørgsmål, blevet opmærksomt på en uklarhed i det tidligere afgivne svar. I Rådets svar, J.nr.: 2019-24-0152-00096 dateret 15. juni 2020, udtaler Rådet under spørgsmål 1.7:
”Lægges ovennævnte samt svar ad 1.1 til 1.6 til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen samt under læsning og transport til slagteriet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.”
Rådet har i sit svar ad 1.7 foretaget en samlet vurdering af uforsvarligheden under opholdet i besætningen og under læsning og transport.
Formuleringen skulle have været:
”Såfremt ovennævnte samt svar ad 1.1 til 1.6 lægges til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder endvidere, at svinet under læsning og transport har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder således, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Samlet set finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen samt under læsning og transport til slagteriet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil samlet set karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.”
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de underkastes løbende vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge, behandles eller aflives og eventuelt slagtemæssigt behandles. Såfremt det lægges til grund, at det aktuelle svin i besætningen har været opstaldet i sygesti med ekstra blødt underlag, og i øvrigt har været løbende vurderet med henblik på forbedring af tilstand og eventuelt tilset af en dyrlæge, kan Rådet på baggrund af sagens akter ikke vurdere, om svinet i besætningen har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgørelse:
Tiltalte var sigtet for overtrædelse af dyreværnslovens § 28 stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58 stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 12 jf. § 2 og § 3, bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19 stk. 1, jf. § 5, nu bekendtgørelse nr. 1745 af 30. november 2020 § 22 stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 5 samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport m.v. artikel 3 litra b og artikel 8, jf. bilag I, kapitel I nr. 1 og nr. 2, bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35 stk. 1 nr. 1, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37 stk. 1 nr. 1 og nr. 6), ved i en periode og ikke under en uge i forbindelse med udøvelse af erhverv som svineproducent at have behandlet en gris groft uforsvarligt og ved ikke at have beskyttet den bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og endvidere ikke passet den under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og herunder ikke ydet den passende behandling om nødvendigt ved konsultation af dyrlæge eller ved aflivning, idet grisen havde et stort navlebrok på 15 cm i diameter med to åbne sår på undersiden på henholdsvis 6 x 10 og 2 x 4 cm og ved at have sendt grisen til slagtning på slagteri, selv om grisen på grund af den nævnte lidelse ikke var transportegnet.
Sagen blev afgjort med bøde på 10.000 kr.