Rådet udtalte 15. juni 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade dyrene gå i besætningen med de beskrevne lidelser uden at give dyrene en sufficient behandling eller lade dyrene aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinene for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis bemærke følgende:
Med henvisning til anmeldelsen af 18. december 2018 og erklæringen af 27. september 2019 synes der at være usikkerhed om, hvorvidt det er præparater fra svin nr. 6 eller svin nr. 7, der er sendt til undersøgelse, samt om hvilke af præparaterne 3-5, som hører til hvilket svin (4, 5 og 6/7).
På baggrund af sagens oplysninger, finder Rådet det rimeligt at antage, at svin nr. 1 hører sammen med præparat 1 a og 1 b samt at svin nr. 3 hører sammen med præparat 2. Med hensyn til de tre præparater fra svin med navlebrok med sår, der kan være fra svin nr. 4, 5, 6 eller 7, kan det ikke entydigt afgøres hvilke svin, der er tale om og hvilke præparater, der stammer fra hvilke svin. De er derfor besvaret under ét.
Det fremgår af anmeldelse af 18. december 2018, at embedsdyrlægen på slagteriet ved det levende syn på slagteriet observerede seks syge eller tilskadekomne svin. Svinene blev sorteret fra til klinisk undersøgelse. De var ikke adskilt fra andre svin under transporten.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved undersøgelse af de seks svin konstaterede følgende:
Svin nr. 1:
”… var gangbesværet (unormalt bevægelsesmønster) og stærkt støtte halt på venstre bagben. Bagparten virkede let sunket i forhold til en normal gris … Fotomappe Gris nr. 1, foto nr. 1. Venstre bagben virkede stiv så dyret ikke kunne bøje det normalt. Der var trykninger under haseledet på venstre bagben, se … Fotomappe Gris nr. 1, foto nr. 1. Venstre bagben blev nærmest trukket hen af jorden. Dyret ville hellere lægge sig ned så snart, der var der mulighed for det. Grisen havde lagt sig ned i en unaturlig position, da den ikke kunne bøje venstre bagben under sig som en normal gris, se… Fotomappe Gris nr.1, foto nr. 2 og 3…
Efter den slagtemæssige behandling konstaterede undertegnede embedsdyrlæge, at der var en lille smule muskelsvind på venstre bagben i forhold til højre bagben, se … Fotomappe Gris nr. 1, foto nr. 5…”
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
Præp. 1a:
Præparatet bestod af en del af venstre bækken, inkl. hofteledskålen (acetabulum) samt omkringliggende hud og muskulatur. Præparatet målte ca. 34 x 17 cm.
Præp. 1b:
Præparatet bestod af venstre femur inkl. omkringliggende muskulatur. Præparatet målte ca. 24 x 13 cm.
Sektionsfund og konklusion:
Præp. 1a og 1b:
Ved modtagelsen var venstre bækken (inkl. hofteledskålen) og femur fuldstændig adskilt. Ved inspektion af hofteleddet fandtes deformering af hofteledskålen (acetabulum) og ledhovedet på femur (caput femoris) samt udtynding af brusk på begge ledflader. I acetabulum og på caput femoris fandtes reminiscenser af ligamentet ligamentum capitis ossis femoris. Ydermere fandtes proliferation af synovialmembranen, og ledkapslen omkring hofteleddet var fortykket grundet nydannet bindevæv (periartikulær fibrosering) med en tykkelse på op til ca. 1 cm.
I relation til knæleddet fandtes en formativ ændring af femur kondylerne samt proliferation af synovialmembranen.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at venstre hofteled er sæde for en kronisk deformerende og sublukserende artrose med sekundær proliferation af synovialmembranen og periartikulær fibrosering. Venstre knæled er sæde for en kronisk deformerende artrose med sekundær proliferation af synovialmembranen. Baseret på deformering af ledfladerne og mængden af bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Svin nr. 3:
”Såret omkring haleroden var blødende, se … Fotomappe Gris nr. 3 foto nr. 1, 2, 3 og 4. Der var frisk størknet blod på sårkanterne og halen var let svulmet og rød i farven, som følge af infektion, se … Fotomappe Gris nr. 3 foto nr. 2. Såret vurderes, at havde bredt sig ca. 25 cm fra haleroden ned af venstre bagben. Såret vurderes at være 5-6cm bredt. Såret vurderes at være ca. 15 cm på midten af bagparten under hale området mod højre, se… Fotomappe Gris nr. 3 foto nr. 4. Såret var dækket med frisk rødlig tynd granulationsvæv især på venstre bagpart. Resten af såret var dækket med tykt, mørkebrunt sårskorpe, se … 2, Fotomappe Gris nr. 3 foto nr. 4. Grisen vippede hele tiden med halen, hvilket tyder på, at dyret var påvirket af ubehag og smerte. På baggrund af ovenstående var der tale om et alvorligt åbent sår, da såret omkring halen og bagparten ikke var afhelet og ikke dækket af intakt hud.
Efter den slagtemæssige behandling konstaterede undertegnede embedsdyrlæge, at såret omfattede større områder på bagparten og næsten hele halerodens omkreds, se… Fotomappe Gris nr. 3, foto nr. 7 og 8… Det kunne konstateres, at der var bindevævsdannelse under sårfladen… se… Fotomappe Gris nr. 3, foto nr. 9 og nr. 10.”
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
Præp. 2:
Præparatet bestod af en hale med et påsiddende hudstykke med stedvis underliggende muskulatur. Huden var nåletatoveret med nr. ”…” samt nr. ”…” som kun svagt kunne erkendes. Hele præparatet målte ca. 29,5 x 18 cm. Halen havde en længde på ca. 13,5 cm og en diameter på ca. 3,5 cm målt ved basis.
Sektionsfund og konklusion:
Præp. 2:
Ved inspektion af præparatet fandtes en ulceration ved halebasis med en bredde på op til ca. 2,5 cm i hele halens omkreds. Ulcerationen strakte sig over på det påsiddende hudstykke, hvor den målte ca. 10x6 cm. Ved modtagelsen var der gjort indsnit i ulcerationen. Ulcerationen var stedvist belagt med tør sårskorpe. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv og nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at huden omkring halebasis og det påsiddende hudstykke er sæde for en ulceration med stedvis tør sårskorpe. Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Svin nr. 4, 5, 6 og 7:
”4 af grisene (Gris nr. 4-7…) havde brok i forskellige størrelser og med sår på broksækken i forskellige grader. Det var værst med gris nr. 4. Såret under broksækken var nemt at se. Der hang nekrotisk (dødt væv) fra såret, se … Fotomappe Gris nr. 4 foto nr. 1. Såret var blødende. Der var således tale om et alvorligt åbent sår. Forsiden af bagbenene var tilsmudset med blod/pus fra såret og var farvet rødbrunt, se… Fotomappe Gris nr. 4 foto nr. 2 og 3. Sår i denne tilstand smerte hos dyret. Yder påvirkninger i forbindelse med transport, træd og bid fra de andre grise forværrer tilstanden. Blødninger fra såret indikerer, at dyret have været udsat for sådanne påvirkninger.
De 3 andre grise (Gris nr. 5, Gris nr. 6 og Gris nr. 7) havde brok med sår i varierende grad og størrelse, se … Fotomappe Gris nr. 5, 6 og 7.”
Materiale fra tre af de fire svin blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND. Da der ved fremsendelsen ikke fandtes entydig identifikation af, hvilke af svinene nr. 4-7 materialet stammede fra, og hvilke præparater der stammede fra hvilket svin, er der i erklæringen af 27. september 2019 refereret til præparatnumre.
Ved undersøgelsen fandtes følgende:
”Identifikation:
Præp. 3:
Præparatet bestod af et hudstykke fra bugen målende ca. 22 x 17 cm.
Præp. 4:
Præparatet bestod af et hudstykke fra bugen målende ca. 25 x 12,5 cm.
Præp. 5:
Præparatet bestod af et hudstykke med stedvis sparsom underliggende muskulatur. Præparatet målte ca. 31,5 x 8,7 cm. Præparatets lokalisation på dyret kunne ikke bestemmes.
Sektionsfund og konklusion:
Præp. 3:
Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 11 cm og en diameter på ca. 14 cm. Udposningen fandtes i relation til fire dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje. Ved modtagelsen var der gjort indsnit ca. midt på udposningen. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær ulceration med en diameter på ca. 9 cm. Cirka midt på ulcerationen fandtes et nekrotisk område med en diameter på ca. 3,5 cm og med en tykkelse på op til ca. 0,8 cm. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm samt bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 3,5-4 cm. Fra udposningen og ud igennem brokringen fandtes et stykke oment. Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk med indhold af oment, som var adhæreret til broksækkens væg via bindevæv. I broksækkens væg fandtes en kronisk absces med et volumen på ca. 15 ml. Abscessen var omgivet af granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for et umbilkalt hernie (navlebrok) med en kronisk abscessdannelse og en ulceration på udposningens ventrale overflade. Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv, vurderes ulcerationen på udposningens overflade at have en alder på flere uger.
Præp. 4:
Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 9 cm og en diameter på ca. 11,5 cm. Udposningen fandtes i relation til to dievorter, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje. Ved modtagelsen var der gjort et indsnit midt på udposningen. Deklivt på udposningen fandtes en ulceration målende ca. 5 x 3 cm, hvorpå der var gjort et indsnit ved modtagelsen.
Makroskopisk kunne der ikke tydeligt erkendes reparatorisk væv, hvorfor der blev udtaget prøver fra ulcerationen og underliggende væv til histologisk undersøgelse. På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 3,5 cm. Ved inspektion af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk indeholdende flere cyster med et serohæmorrhagisk indhold.
Ved den histologiske undersøgelse af ulcerationen og underliggende væv fandtes granulationsvævsdannelse samt bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,1 mm.
På baggrund af ovenstående fond kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for et hernierende enterocystom og en ulceration på udposningens ventrale overflade. Baseret på de histologiske forandringer, herunder mængden af granulationsvæv og bindevæv, vurderes ulcerationen på udposningens overflade at have en alder på flere dage.
Præp. 5:
Ved inspektion af præparatet fandtes en ikke-afgrænset ulceration målende ca. 31,5 x 8,7 cm. Ved modtagelsen var der gjort indsnit i ulcerationen. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,2 cm samt bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1,5 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at hudstykket, hvis lokalisation på dyret ikke kunne bestemmes, er sæde for en kronisk ulceration. Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes ulcerationen at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underlægges omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge, behandles eller aflives og eventuelt slagtemæssigt behandles.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Deres situation burde på et tidligere tidspunkt være erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.
Ved at være unddraget sufficient behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning har svinene været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer, denne ansatte, chauffør eller transportvirksomheden ved at have ladet dyrene transportere fra besætningen til slagteriet med beskrevne lidelser, udsat slagtesvinene for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 2:
Rådet finder, at dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr, som lider af almen svækkelse, ikke må transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller slagtes på stedet.
Rådet finder endvidere, at svin med store brok med sårdannelser på broksækken, svin med bevægelseshæmning samt svin med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne dyr skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Det fremgår af sagens oplysninger, at chaufføren oplyste, at ”de fleste grise som ikke var egnet transport var stort set samlet for sig selv i en bås/rum. Han kunne godt se ved pålæsningen, at disse ikke dyr var egnet til transport, men han var nødt til at tage dem med.”
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinene ikke var egnet til transport. De burde have været afvist i besætningen og aflivet. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet har svinene været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinene under læsning og transport til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråd udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var to tiltalte.
Besætningsejer og transportør blev begge påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, idet Fødevarestyrelsen havde oplyst, at forholdet såfremt det var begået i dag - ville være blevet afgjort med en indskærpelse. På den baggrund fandt anklagemyndigheden, at retten ville afgøre sagen med et strafbortfald, hvorfor tiden og omkostningerne ved at føre sagen i retten ikke ville stå mål med den forventede straf, såfremt der skete domfældelse.