2019-24-0152-00186

Halt slagtesvin transporteret til slagteriet – var ikke adskilt fra de andre dyr under transporten

15-06-2020

Skrivelse af 11. december 2019 fra Nordjyllands Politi (5100-89111-00015-19).
Et slagtesvin fandtes ved ankomst til slagteriet at være usikkert og dårligt gående. Overladt til sig selv var det nedstemt, kunne ikke rejse sig og kravlede fremad på forbenene. Dyret var ikke adskilt fra de andre dyr under transporten.

Rådet udtalte 15. juni 2020:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer ved at lade slagtesvinet gå i besætningen i flere uger uden at lade dyret aflive eller give dyret behandling, derved har undladt at behandle dyret forsvarligt og om­sorgsfuldt jf. dyreværnslovens § 1 og § 2, samt i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret?

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 15. oktober 2019:

”Embedsdyrlægen konstaterede i øvrigt ved aflæsningen, at dyret blev læsset af køre­tøjets øverste dæk og at dyret ikke var transporteret adskilt fra de øvrige dyr.

Dyret fremstod usikkert og meget dårligt gående på forbenene. Dyret bevægede sig kun nødigt og meget langsomt fremad.

Dyret blev taget fra til sygefolden, med henblik på nærmere undersøgelse og inspek­tion. I sygefolden lagde dyret sig ned med besvær. Dyret blev fik lov at hvile i 20-25 minutter i sygefolden, før embedsdyrlægerne fortsatte undersøgelsen.

Ved den efterfølgende kliniske undersøgelse af det levende svin udført af embedsdyr­lægerne xxx kunne det konstateres, at dyret var nedstemt og ikke kunne rejse sig. Ved forsøg på at få dyret op at stå, bevægede det sig modvilligt fremad ved at kravle støttende på forknæene, se notat vedr. filmklip - bi­lag X. Særligt højre forben lå i en unormal vinkel ind under dyret. Dyret var af nor­malt huld.

Ved undersøgelsen af dyret, var dyret opgivende og udmattet og viste begrænset re­aktion på undersøgelsen.

Ved den kliniske undersøgelse blev det konstateret, at flere klove på begge forben havde langsgående revner i klovkapslerne. Der kunne iagttages en afrevet yderklov på venstre forben samt en rød, hævet fortykkelse over venstre forknæ, unormal ben­stilling af højre forben (ved albueled), stor klovbyld på højre bagben med flere op­brud samt på venstre bagben reparationsvævsdannelse langs med overgangen til yderklovens kapsel.

Det vurderes, at dyret var gangbesværet (unormalt bevægelsesmønster) i meget svær grad.

Dyret blev aflivet kl. 17.04, opmærket med Kødkontrollens sygemærke D14K og efter yderligere fotodokumentation sendt til slagtemæssig behandling.

Ved kontrollen efter slagtning blev organer og slagtekrop undersøgt nærmere af em­bedsdyrlæge x.

Her blev det konstateret, at dyrets store muskelgrupper var sæde for nedbrydnings­forandringer, idet muskulaturen var meget lys og væskedrivende, forenelig med stresspåvirkning under transporten (foto 9).

Notat vedr. Filmklip
Filmklippet viser et liggende slagtesvin forsøge at rejse sig/komme fremad:

Først får dyret rejst sig op på venstre forben med bagparten og højre forben liggende under sig. Dyret forsøger dernæst at komme op på højre forben, men dette lykkes ikke, da højre forben har en unormal stilling, drejet delvist indad under dyret fra albueleddet og ned.

Dyret synker ned på begge forknæ og krabber sig fremad et stykke på forknæe­ne med bagparten i gulvet og begge bagben ud til højre side af dyret.

Til slut lader dyret sig falde ned på brystet og ligger stille.”

Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskabs skrivelse af 3. december 2019 fremgår følgende:

” 1: Højre forben og højre bagben.
Pakket samlet i en plastikpose. Vedlagt en seddel mærket ”H.F. + H.B, LEDB., (TÅ), KLOVB.”.

Højre forben var nåletatoveret med nr. ”x” og målte ca. 41 x 31 cm. Ved modta­gelsen var der åbnet ind til albueleddet og carpalleddet. Ved inspektion af højre forben fandtes i albueleddet en ulcerativ og dissekerende artrose med flapdannelse på den mediale kondyl af humerus. Desuden fandtes hyperplasi af synovialmembranen.

Højre bagben målte ca. 29 x 7,5 cm. Ved inspektion af højre bagben fandtes en cirku­lær ulceration i balleområdet på den mediale hovedklov. Ulcerationen målte ca. 1,2 cm i diameter og var belagt med granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,4 cm. Profund i balleregionen fandtes en absceshule med et volumen på ca. 4 ml. Ab­scessen var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 0,5 cm. Der fand­tes fistulært opbrud fra abscessen til medialt på den mediale hovedklov, hvor der ydermere fandtes en blødning.

2: Forben og bagben.
Pakket samlet i en plastikpose. Vedlagt en seddel mærket ”V.F + V.B. (TÅ/BURS.)” Forbenet målte ca. 20 x 6,5 cm. Ved inspektion af forbenet fandtes en kronisk proliferativ bursitis dorsalt på carpalleddet. Bursaen havde et volumen på ca. 4,5 ml og var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 0,5 cm. Ved modtagelsen var der gjort indsnit i bursaen.

Bagbenet målte ca. 21 x 6,5 cm. Ved inspektion af bagbenet fandtes intet abnormt.

På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre forben er sæde for en kronisk, ulcerativ og dissekerende artrose med flapdannelse og med sekundær hyper­plasi af synovialmembranen. Forandringerne i ledbrusken er foreneligt med at være opstået grundet osteochondrose.

Højre bagben er sæde for en kronisk granulerende ulceration i den mediale hoved­klovs balleområde samt en kronisk abscesdannelse med fistulært opbrud profund i balleområdet.

Forbenet er sæde for en kronisk prolifererende bursitis.
Baseret på de prolifererende synovialmembraner samt mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes alle forandringerne at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Lægges ovennævnte samt vedlagte foto/video til grund, finder Rådet, at slagtesvinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn og ved læsning. Slagtesvinets tilstand skulle for længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyret i besætningen var blevet undersøgt af en dyrlæge og diagnostiseret og evt. behandlet eller aflivet/slagtet. Dyret burde således ikke have været transporteret levende til slagtning. Slagtesvinet har under opholdet i besætningen samt under læsning og transport været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at slagtesvinet i besætningen under det lange sygdomsforløb samt under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Finder rådet, at besætningsejer/chauffør mv., ved at lade slagtesvinet transportere fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret forsvarligt og omsorgsfuldt, samt i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Såfremt det lægges til grund, at svinet har ligget ned i forbindelse med transporten, vil et sådant hvil, efter rådets opfattelse, kunne have indvirkning på den på slagteriet konstaterede halthed og i bekræftende fald hvilken. I bekræftende fald, finder rådet da, at grisen har været tydeligt halt i forbindelse med læsningen på lastbilen?

Svar ad 3:

Nej.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, denne kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 40.000 kr. jf. dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1 samt stk. 9, jf. §§ 1 og 2 og § 35, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, jf. artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a i Rådets for­ordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved for­bundne aktiviteter.