Rådet udtalte 29. maj 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har so, med individnummer …, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 13. august 2019:
”En so af normal størrelse og normalt huld…
Soen blev transporteret ind til samlestedet i et velstrøet rum for sig selv.
Da soen skulle af vognen, kunne den ikke rejse sig ved egen hjælp, men kom først på benene, da chaufføren og samlestedsmedarbejder X løftede soens bagpart.
Da soen var kommet på benene gik den - kraftig gennet på af chauffør og samlestedsmedarbejder - ved egen hjælp de ca. 5 meter fra rummet på vognen til seperationsstien.
So gik langsomt og med udtalt understillede bagben (bilag 2 og fremsendt film …), hvilket er foreneligt med et dyr, der prøver at aflaste begge bagben samtidig.
Soen tog meget små skridt, hvorfor undertegnede vurderede, at soen kunne lide af en alvorlig skade i bækkenet. Dette blev dog hverken af- eller bekræftet ved undertegnedes undersøgelse af dyret, da soen mens den var i live hele tiden lagde sig ned, og efter aflivning var dyret for tungt til at undertegnede kunne vurdere mobiliteten i venstre bagben og hofte.
Så snart der ikke blev gennet højlydt på soen, lagde den sig ned, jf. fremsendte film ….
Der var udtalt muskel-atrofi (nedsat muskulatur) i venstre skinke (foto 3, bilag 2 og fremsendte film …), hvilket er foreneligt med, at soen i længere tid (uger) har brugt venstre bagben mindre end højre bagben.
Soen var springhalt på venstre bagben, idet soen forsøgte helt at undgå at bruge venstre bagben, jf. fremsendte film, ….
Når soen skulle gå, drejede den højre bagben indad, så klovene på højre bagben krydsede ind over klovene på venstre bagben (foto 6, bilag 2), hvilket vurderes at være et forsøg på at aflaste den yderste klov på højre bagben. Soen var svært støttehalt på højre bagben.
Vævet omkring den yderste biklov på højre bagben var hævet og føltes fast og varmt foreneligt med en kronisk infektionstilstand. Hævelsen vurderes at måle ca. 8 cm i diameter (fot 5, bilag 2).
Den yderste klov på højre bagben var skadet, idet der var en revne i hornvæggen. Revnen strakte sig fra kronrand til sål (hele klovvæggens længde). Kronranden over kloven var hævet og inficeret (foto 9, bilag 2).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr, som lider af almen svækkelse, ikke må transporteres levende til slagtning eller levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen ikke var egnet til transport. Heller ikke transporteret adskilt fra andre dyr med et ekstra tykt lag strøelse. Soen burde have været afvist i besætningen og aflivet. Under læsning og transport har soen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds Redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 25.000 kr. jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 12 og 13, jf. § 2 og § 3 og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, jf. dagældende dyreværnslovs § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2, og dagældende bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 19, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 5, samt transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, jf. stk. 3 (dagældende § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2) jf. transportforordningens artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1, og pkt. 2, litra b.
Retten lagde ved fastsættelsen af bødens størrelse vægt på forholdets karakter og grovhed.