Hoppe springhalt og med snabelformede hove på alle fire ben

Rådet udtalte 13. oktober 2020:

Spørgsmål 1:

Hvis ovenstående beskrivelse af hoppen lægges til grund sammenholdt med de optagne fotos og video, hvad er så efter Rådets opfattelse årsagen til, at hoppen var halt på venstre bagben?

Svar ad 1:

Rådet anser hoppens halthed på venstre bagben som værende en reaktion på smerte. Rådet kan ikke på baggrund af det forelagte vurdere, hvad der specifikt ligger til grund for, at hoppen var springhalt på venstre bagben. Se endvidere svar ad 2.

Spørgsmål 2:

Hvis ovenstående beskrivelse af hoppen lægges til grund sammenholdt med de optagne fotos og video, er det så muligt for Rådet at vurdere, hvor længe hoppen har været halt på venstre bagben?

Svar ad 2:

Følgende fremgår blandt andet af embedsdyrlægens udtalelse af 19. juli 2019:

”… ca. 2½ år. Det var en hoppe, som skulle være født på ejendommen, men den havde aldrig været håndteret. Den kunne ikke fanges og havde aldrig haft en grime på eller været fikseret. Den var tydeligt springhalt på venstre bagben og den stod med opknebet bug, som tegn på smerte. Den bevægede sig kun i skridt og på 3 ben. Det venstre bagben var meget af tiden løftet højt op, men når den gik, så blev det til tider ført ned mod jorden, men det blev aldrig rigtig støttet ned mod jorden. Alle 4 hove var voldsomt forvoksede og dannede derved det, der kal­des snabelsko. Især på bagbenene var misdannelsen så invaliderende, at benene var drejede, så ballerne kom i kontakt med jorden når den gik. Hovene på forbenene var længere end hovene på bagbenene. Efter vi havde forladt folden, lagde ponyen sig ned. Da vi senere kom tilbage for at aflive ponyen, lå den stadig ned. Det tog meget lang tid for den, at komme op og stå. Den sad længe som en hund, på numsen med strakte forben, og den gjorde antræk til flere forsøg, før det lykkedes den at komme op og stå. Ben og hove er tilset efter aflivning. Der kunne ikke konstateres nogen hæ­velser eller fremmedlegeme i hverken ben eller hov, ud over den invaliderende hornvækst, som kunne forklare den voldsomme halthed.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hoppen ud over de abnormt forvoksede hove med overvejende sandsynlighed har haft sænkning af hovbenet, forenelig med forfangenhed (kronisk aseptisk diffus pododermatitis) på samtlige 4 ben. Dette vurderes at have medført højeste grad af smerte og deraf følgende bevægelseshæmning/halthed gennem flere måneder. Rådet kan ikke på baggrund af det fremsendte vurdere i hvor lang tid, hoppen har været decideret springhalt på venstre bagben.

Spørgsmål 3:

Hvis ovenstående beskrivelse af hoppen lægges til grund sammenholdt med de optagne fotos og video, er det så Rådets opfattelse, at hoppen har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig be­handling eller eventuelt grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at forvoksede hove hos heste er dyreværnsmæssigt stærkt kritisabelt. Ponyers hove vokser ca. 8-10 mm om måneden, og med baggrund i sagsakterne finder Rådet, at hoppen gennem måneder har været tydeligt påvirket med vraltende, stikkende gang og korte stive skridt som følge af den manglende beskæring. Den manglende beskæring har medført tydelig forvoksning og deformitet af hovene og sandsynligvis forfangenhed.

Lægges ovennævnte og de fremsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at hoppens situation for længst burde være afhjulpet. Ved at have undladt at sørge for jævnlig og korrekt beskæring af hovene, således at hoppen kom til at fremstå med deformerede lange hove og smertepræget gang, er den derved blevet udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Giver sagens oplysninger i øvrigt Rådet anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger?

Svar ad 4:

Rådet skal henvise til Rådets udtalelse af 20. april 2005 om forvoksede klove eller hove hos produktionsdyr.

Afgørelse:

Ejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3 ved den 17. juli 2019 og gennem en længere periode forud herfor, at have udsat sin ca. 2 1/2 år gamle hoppe for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet hoppen havde abnormt forvoksede hove på samtlige fire ben, og som følge heraf bevægelseshæmmet gennem flere måneder, ligesom hoppen den 17. juli 2019 var springhalt på venstre bagben, hoppen var endvidere aldrig blevet oplært til at blive håndteret.

Tiltalte erkendte de faktiske forhold, som fremgik af tiltalen, idet han dog ikke mente, at der var tale om mishandling. Han forklarede, at han blev opmærksom på hoppens hove i 2-3 uger forud for kontrolbesøget, og at han tilså den morgen og aften.

Ud fra embedsdyrlægens forklaring og udtalelsen fra Det Veterinære Sundsråd lagde retten til grund, at hoppen havde haft for lange hove i et års tid og derved havde fået påvirket benstillingen. Retten tilsidesatte derfor tiltaltes forklaring på dette punkt og lagde til grund, at tiltalte havde været bekendt med hoppens tilstand i flere måneder. På den baggrund og efter indholdet af udtalelsen fra Det Veterinære Sundsråd fandt retten det bevist, at tiltaltes behandling af hoppen var grovere uforsvarlig med karakter af mishandling.

Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage. Da der var tale om et enkelt forhold og tiltalte var ustraffet og henset til sagens varighed og forhold i øvrigt, fandt retten, at straffen og frakendelsen undtagelsesvist kunne gøres betinget.

Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge eller passe dyr af hestefamilien.

Tiltalte kunne dog beholde retten hertil, hvis han i en prøvetid på 3 år fra endelig dom, ikke overtrådte dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.