Rådet udtalte 13. oktober 2020:
Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden, såfremt det er muligt på det foreliggende grundlag.
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hunden ved at blive påført et spark og to slag med flad hånd, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Såfremt det kan lægges til grund at ”Ejeren sparkede herefter til hunden. Sparket var så hårdt, at hunden lettede fra jorden ca. en halv meter. Herefter blev hunden taget fat i og slået to gange med flad hånd… Politiet kom herefter til stede og besigtigede hunden. Det blev vurderet, at hunden ikke have lidt større overlast i form af brud.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Såfremt ovennævnte kan lægges til grund, finder Rådet, at hunden, ved at blive slået og sparket som beskrevet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at hunden derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 1, stk. 1, ved at have sparket sin hund og efterfølgende slået den med flad hånd i hovedet mindst to gange.
Tiltalen blev opgivet, idet anklagemyndigheden ikke fandt, at tiltalte ville blive fundet skyldig i at have sparket og slået sin hund.