Rådet udtalte 14. september 2020:
Spørgsmål 1:
Vil en anbringelse af hundene i de anførte bure, hvor dyrene ikke kan ligge eller stå i en naturlig stilling, og ej heller bevæge sig, med en varighed på op til 5 timer efter Rådets vurdering udgøre en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at politiet tilså dyreholdet første gang d. 6. januar 2020. Den 13. januar 2020 var politiet og embedsdyrlægen på kontrolbesøg og fandt to franske bulldogs, der var lukket inde i et metalbur med et grundareal på under 0,5 kvadratmeter og en berner sennenhund, der var lukket inde i et bur i garagen, hvor den ikke kunne stå oprejst.
Af embedsdyrlægens udtalelse fra besøget d. 13. januar 2020 fremgår:
”De to Franske Bulldogs stod i et meget lille aflukke/bur i husets brygger. Hundene kunne lige akkurat sidde ved siden af hinanden, men de kunne ikke ligge eller stå i deres naturlige stilling. Der var ikke adgang til vand. Der var rent i buret.” Sagens billedmateriale understøtter anmeldelsesrapportens og embedsdyrlægens beskrivelse af forholdet.
Angående berner sennenhunden fremgår: ”Hunden stod i et lille bur i garagen. Den blev voldsomt ophidset da undertegnede kom ind i garagen, derfor blev den kun observeret kortvarigt i buret. Det kunne dog konstateres at hunden på ingen måde kunne bevæge sig frit i buret, den kunne ikke stå oprejst eller ligge i sin naturlige stilling. Det er undertegnedes vurdering at buret var 1x1 meter og ca. 0,5 m højt. Buret blev ikke målt. Det var ikke muligt, at se om der var vand til rådighed i buret, men da pladsen var så trang er det usandsynligt”.
Der er divergerende oplysninger i sagsakterne vedrørende tiden hundene opholder sig i bur. Det kan af sagsakterne konkluderes, at dyrene opholdt sig i bur i mindst 5 timer dagligt samt om natten.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hundene, ved at være holdt i de beskrevne bure, hvor de ikke kunne stå i naturlig stilling, lægge sig ned eller bevæge sig frit, og hvor de ikke havde adgang til vand, ikke er blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og der er ikke taget hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Burene var ikke indrettet, så deres behov blev tilgodeset. Hundene har, ved at være lukket inde i burene flere timer dagligt, været udsat for høj grad af smerte.
Rådet finder, at hundene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3 stk. 1, 2. punktum.
Spørgsmål 2:
Hvordan vil Rådet karakterisere det forhold, at hundene ikke har haft adgang til vand i det tidsrum, hvor de har været anbragt i burene?
Svar ad 2:
Dyr skal have fri adgang til drikkevand, så det sikres, at deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov tilgodeses. Det fremgår af sagsakterne, at hundene ikke havde adgang til vand i burene. For de franske bulldogs vedkommende beskrives det, at de var meget tørstige og drak grådigt, da de fik tilbudt vand.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hundene, ved ikke at have haft adgang til vand i flere timer daglig, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Kan en mere kortvarig anbringelse af hundene i de anførte bure være forsvarlig efter dyreværnsloven? Hvis ja, hvor lang et tidsrum vil i givet fald kunne forsvares?
Svar ad 3:
Nej. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Spørgsmål 4:
Såfremt oplysningerne om den hvide franske bulldogs dårlige ernæringstilstand og huld lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at vurdere, hvorvidt dette forhold udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 4:
Af embedsdyrlægens udtalelse af 13. januar 2020 angående den hvide franske bulldog fremgår: "Hunden var langt under middel i ernæringstilstand på grænsen til afmagret, med synlige torntappe hele vejen ned ad ryggen, udestående ribben og bugen var meget indfalden”.
Ved embedsdyrlægens kontrolbesøg i husstanden d. 21. januar 2020 blev det konstateret, at hunden havde taget på. Sagens billedmateriale understøtter, at hundens ernæringstilstand var langt under middel d. 13. januar 2020.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hunden, ved ikke at være fodret sufficient i peroden op til d. 13 januar 2020, så den fremstod mager/afmagret, ikke er blevet behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe, og den er ikke blevet passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov. Hunden har herved været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, og har ikke været behandlet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 5:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Sagen blev afgjort med en advarsel på grund af uklar bevisførelse.