Rådet udtalte 14. december 2020:
Spørgsmål 1:
Hvis ovennævnte sagsfremstilling sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og de vedlagte fotos og videosekvensen lægges til grund, er det så Rådets vurdering, at koens tilstand ved aflæsning (skævhed i krydset og manglende/forsigtig støtte på højre bagben) kan være opstået eller være forværret som følge af transporten?
Svar ad 1:
Følgende fremgår blandt andet af embedsdyrlægens skrivelse af 12. juni 2019:
”… Koen blev transporteret til markedet i en boks med kun en anden ko/kvie. Undertegnede embedsdyrlæge blev tilkaldt og synede koen i stalden. Her kunne det konstateres, at koen nødigt støtter på højre bagben og at den er meget skæv i krydset, hvilket erfaringsmæssigt ofte skyldes et brud i bækkenet. Ved bevægelse går koen med krum ryg og er decideret halt på højre bag. Mens koen står i stalden, holdes hovedet sænket og ryggen krum, som tegn på smerte. Fotomappe vedlagt, bilag 1.
Klinisk undersøgelse
Koen er i normalt huld for en lakterende ko af pågældende race…
Ved at se på koen direkte bagfra er det tydeligt at krydset er skævt og det hælder til højre. Foto 4, bilag 1 og 3.
Koens hårlag er jævnt med nogen tilsmudsning af gødning på bagkroppen. Vejtrækning er tilsyneladende normal …”
Medejeren har oplyst følgende i forbindelse med afhøring :
”Koen, som var en forholdsvis lille kvie, blev placeret forrest i vognen sammen med en anden mindre kvie.
Han huskede, at omhandlede kvie nærmest sprang op på vognen og der var slet ikke behov for at skubbe.
Det var afhørte selv, hans søn xxx samt chaufføren, som deltog i læsningen.
Han kunne godt huske, at kvien havde en gammel skade i krydset, hvilket fik den til at gå lidt skævt, men det havde aldrig generet den ellers.
Skaden har ikke været dyrlægebehandlet… ”
Medsendte video og billedmateriale viser tydeligt, at koen har et skævt kryds og kun nødigt støtter på højre bagben.
Rådet finder det på baggrund af ovenstående og medsendte billed- og videomateriale sandsynligt, at koen havde et bækkenbrud eller et hofteskred.
Rådet finder, at køer med bækkenbrud eller hofteskred, umiddelbart efter skaden er sket, skal aflives og/eller nødslagtes, idet det ofte vil være forbundet med en betydelig grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe at afvente afheling. En sådan afheling vil være usikker m.h.t. fuld restitution, tage lang tid og ved overbelastning pludselig kunne forværres med stor smerte og lidelse til følge. Dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud eller ledskred, må ikke transporteres levende til slagtning, men skal aflives på stedet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den beskrevne og veldokumenterede skævhed i krydset og halthed har været tydelig og erkendt inden læsning, og at dyret ikke var transportegnet. Rådet finder ikke, at dyrets tilstand kan være opstået som følge af transporten, men finder det muligt, at transporten kan have forværret de kliniske tegn på dyrets læsioner.
For at foretage en mere præcis vurdering af tilstanden, herunder aldersbedømmelse, end den der kan foretages på baggrund af den kliniske vurdering, ville det i den aktuelle sag være nødvendigt med en patoanatomisk undersøgelse (obduktion).
Spørgsmål 2:
Hvis ovennævnte sagsfremstilling sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og de vedlagte fotos og videosekvensen lægges til grund, er det så Rådets vurdering, at koen burde være tilset og behandlet, eventuelt aflivet af en dyrlæge på et tidligere tidspunkt i besætningen?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at koens situation, med formodet bækkenbrud eller hofteskred og tydelig halthed for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet tilset af en dyrlæge og efterfølgende aflivet, såfremt dyrlægen ikke konstaterede en anden årsag.
Spørgsmål 3:
Hvis ovennævnte sagsfremstilling sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og de vedlagte fotos og videosekvensen lægges til grund, er det så Rådets vurdering, at koen i besætningen har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at koen i besætningen, under det lange sygdomsforløb har været udsat for mindst høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den er ikke behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Hvis ovennævnte sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og de vedlagte fotos og videosekvensen lægges til grund, er det så Rådets vurdering, at koen var egnet til transport, herunder til skånetransport?
Svar ad 4:
Nej, se svar ad 1.
Spørgsmål 5:
Hvis ovennævnte sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og de vedlagte fotos og videosekvensen lægges til grund, er det så Rådets vurdering, at koen ved at være transporteret på den nævnte måde har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Lægges svar ad 1-4 til grund, finder Rådet, at koen, ved at blive læsset og transporteret har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at koen under transporten derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til at fremkomme med bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste samt udtalelse af 18. marts 2003 om transport af slagtedyr med bækkenbrud og/eller hofteskred, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var 4 tiltalte i sagen.
To besætningsejere tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 12, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om transport af dyr § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 6 jf. transportforordningens art. 3, litra b, og art. 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landbrugsvirksomhed at være ansvarlig for, at en ko blev behandlet groft uforsvarligt, idet koen gennem længere tid var skæv i krydset og kun nødigt støttede på højre bagben, uden at den blev behandlet eller aflivet, ligesom tiltalte lod koen transportere, selvom den på grund af lidelsen ikke var egnet til transport, hvorved den var udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke blev behandlet omsorgsfuldt.
Chauffør tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om transport af dyr § 37, stk. 1, nr. 1 jf. transportforordningens art. 3, litra b, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør at have behandlet en ko groft uforsvarligt, idet han transporterede den fra besætningen til slagtekvægmarked, selvom koen var skæv i krydset og kun nødigt støttede på højre bagben, og derved ikke var egnet til transport, alt hvorved den var udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Vognmand tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om transport af dyr § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. transportforordningens art. 3, litra b og art. 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, i forbindelse med udøvelse af erhverv som vognmand at være ansvarlig for en ko blev behandlet groft uforsvarligt, idet chaufføren transporterede den fra besætningen til slagtekvægmarked, selvom koen var skæv i krydset og kun nødigt støttede på højre bagben, og derved ikke var egnet til transport, alt hvorved den var udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og ikke blev behandlet omsorgsfuldt.
Rettens begrundelse og afgørelse
Den tiltalte vognmand blev frifundet.
De tiltalte besætningsejere blev frifundet for den del af tiltalen, der angik groft uforsvarlig behandling af koen i tiden op til transporten.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af tiltalte og embedsdyrlægen, sammenholdt med videosekvensen med den i sagen omhandlede ko, der var optaget på slagtekvægmarkedet, blev det lagt til grund, at koen var skæv i krydset, og at den ved aflæsningen kun nødigt støttede på højre bagben.
Retten fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at der var tale om en ældre skade, der ikke kunne være opstået under transporten.
Efter den forklaring, der blev afgivet af embedsdyrlægen, sammenholdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, lagde retten det til grund, at støttehaltheden var blevet forværret under transporten, således at videosekvensen ikke var retvisende med hensyn til koens tilstand ved pålæsningen. Da koen ikke blev obduceret, forelå der ikke nærmere oplysninger om årsagen til, at koen var skæv i krydset, eller hvor længe tilstanden måtte antages at have stået på.
Retten kunne således ikke med den fornødne sikkerhed lægge til grund, at lidelsen skyldtes, at koen havde et bækkenbrud eller hofteskred og af den grund burde have været aflivet.
Retten fandt det imidlertid bevist, at koen på grund af lidelsen ikke var egnet til transport, men retten fandt ikke, at det med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at der har været tale om groft uforsvarlig behandling af koen.
Retten fandt det bevist, at besætningsejerne var ansvarlige for, at koen blev behandlet uforsvarligt, ved at koen blev transporteret til slagtekvægmarked, selvom koen var skæv i krydset og kun nødigt støttede på højre bagben og på grund af lidelsen ikke var egnet til transport, hvorved koen blev udsat for smerte, lidelse og ulempe og ikke blev behandlet omsorgsfuldt.
Retten fandt det også bevist, at den tiltalte chauffør i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som chauffør behandlede koen uforsvarligt, idet han transporterede den fra besætningen til slagtekvægmarkedet, selvom den som anført var skæv i krydset og ikke egnet til transport.
I det anførte omfang fandt retten det bevist, at besætningsejere og tiltalte chauffør var skyldige i den rejste tiltale.
Straffen blev for besætningsejeres vedkommende fastsat til en bøde på 4.000 kr.
Chaufføren havde efter det anførte overtrådt dyrevelfærdsloven, men på baggrund af den praksisændring, der fremgik af Fødevarestyrelsens vejledning, fandt retten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at straffen for chaufføren skulle bortfalde, jf. straffelovens § 83. Retten henviste herved tillige til Vestre Landsrets dom af 6. april 2021 (sag nr. V.L. S-1071-20).